- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1011

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lære, men blev til sidst forjaget 1537. Kongen
fik ogsaa her Patronatsretten og en Del af
Kirkegodset, og den danske Ordinans blev
indført. Men de første evangeliske Præster fik kun
en tarvelig Uddannelse. — Paa Island
oversatte Odd Gotskalkson det ny Testamente, og
R. begyndte at brede sig. De to Biskopper
Øgmund og Jon Areson bekæmpede den kraftig,
men uden Held, og 1640 paabød Altinget R.
Øgmund blev fanget og ført til Danmark, men
Jon Areson holdt sig tappert og befæstede sin
Gaard. Til sidst fangede en privat Fjende ham,
og han blev henrettet 1550. Nogen Tid efter fik
Island sin Bibeloversættelse. — I Sverige
støttede Kongemagten R. ligesom i Danmark.
Gustaf Vasa var religiøst greben og modtagelig
for den ny Lære, men ogsaa af politiske Grunde
saa han uvillig paa den kat. Kirke.
Ærkedegnen Lars Anderson, som selv var luthersk,
paavirkede ham meget. Reformatorerne i Sverige
var Brødrene Olof og Lars Person fra Örebro.
1523 begynder Olof at prædike, og han kaldes
til Sthlm af Kongen. Et stærkt Gendøberrøre i
Sthlm 1524 saa ud til at ville skade R.’s Sag,
men Ophavsmændene blev landsforviste.
Katolikkernes betydeligste Mand var Biskop Hans
Brask, og deres Parti var i det hele stort og
mægtigt, navnlig mange Adelsmænd hørte til
det. Kongen søgte 1526 paa et Møde i Upsala
Støtte hos Almuen mod Gejstligheden, men
uden Held. Derimod skete der en Vending ved
Rigsdagen i Vesterås 1527. Kongen fordrede her
Understøttelse af Kirkens Formue og
Evangeliets Prædiken, og da han truede med at
nedlægge Regeringen, maatte Rigsdagen føje sig.
Det blev vedtaget ved en Reces, at Kronen
skulde have en betydelig Del af Kirkens
Indtægter, og at Adelen ligeledes skulde have en
Del, Evangeliets Prædiken tillades, og en ny
Ordinans forfattes, iflg. hvilken Kongen skulde
være Kirkens Overhoved, Allerede Aaret i
Forvejen var det ny Testamente blevet oversat paa
Svensk, og nu skrider R. rask frem. 1529
holdes et kirkeligt Møde i Örebro, hvor der
vedtages forsk. kirkelige: Bestemmelser i evangelisk
Aand, og 1544 — efter at Kongen i nogle Aar
havde været under fremmed Indflydelse og
endog en Stund øvet Modstand mod det
fortsatte Reformationsværk — holdes en ny
Rigsdag i Vesterås, hvor Skridtet endelig gøres
fuldt ud, Kongen skulde have Kirkegodset at
forvalte og vælge Bisperne, Helgenvæsenet og
forsk. andre Misbrug forkastedes, og man lovede
at holde sig til den evangeliske Lære. Der var
imidlertid store Vanskeligheder i den første Tid
med at laa evangeliske Præster. Omtr. samtidig
indføres R. ogsaa i Finland. 1541 kom en
sv. Oversættelse af hele Bibelen, og 1542 en
finsk.

Den zwinglisk-calvinske R. begyndte
i Schweiz. Zwingli begyndte med en mere
humanistisk Opposition mod Rom, men
udviklede sig mere og mere til virkelig Reformator,
ikke mindst under Luther’s Paavirkning. Fra
1522 skriver sig hans første reformatoriske
Skrift. Han virkede i Zürich og vandt
efterhaanden mange Tilhængere, støttet bl. a. af
Leo Judä og Heinrich Bullinger. Men
efterhaanden som Reformationsværket voksede, viste
Forskellene mellem den tyske og den
schweiziske R. sig ogsaa tydeligere, og der udbrød
endog skarpe Fejder mellem de to Hovedmænd,
hvorved baade en dogmatisk og en politisk
Sammenslutning senere i R.’s vanskelige Tider
umuliggjordes, men hvorved rigtignok ogsaa
Tankerne klaredes og hver Kirke afdeling vandt
indre Fasthed. Fra Zürich bredte R. sig
allerede inden 1530 til Basel, hvor Økolampadius
virkede, St. Gallen, Schaffhausen, Graubünden
og Bern. Da de kat. Kantoner sluttede sig
sammen mod den evangeliske Bevægelse, og da
Zwingli omgikkes med ny Forfatningsplaner,
fik det religiøse Spørgsmaal politisk Bet. Til
sidst udbryder der Krig, de Katolske drager
mod Zürich, og de sejrer i Slaget ved Cappel
1531, hvor bl. a. Zwingli selv falder. Der kom
nu en kort Reaktion mod R., men det lykkedes
dog at faa Freden genoprettet og en indbyrdes
Tolerance indført. Zwingli’s Gerning som
Reformator i de tyske Kantoner blev imidlertid
ganske overskygget af Calvin’s i det franske
Kanton Genève. Her havde Franskmanden
Farel virket fra 1532 for R., senere støttet af
Viret, og 1535 lykkedes det disse to at vinde
Stadens Magistrat. 1536 kom Calvin til Genève paa
Gennemrejse, men Farel aandelig tvang ham
til at blive, og han blev. Calvin førte R.
igennem, og det paa en saadan Maade, at Genève
som Wittenberg blev Brændpunktet for en
mægtig international Forgrening af
Reformationsværket. Fra Genève paavirkedes de Mænd,
der efterhaanden skulde bringe Evangeliet ud
til Frankrig, Nederlandene, Skotland og
England, og ved Calvin’s Side i Genève stod hans
trofaste Discipel Theodor Beza, der efter
Calvin’s Død 1564 blev den egl. Leder. Men den
reformerte Kirkes Hovedmand var og blev
Calvin, gennem hans Skr og hans personlige
Indflydelse blev Førerne i de forsk. Lande vundne.
— Ang. R. i Frankrig, se Hugenotter,
ang. R. i England og Irland, se
Anglikansk Kirke, ang. R. i Skotland, se
Knox. — I Nederlandene var R.
forberedt gennem Brødrene af Fælleslivet. Luther’s
Skr kom tidlig derhen, senere Zwingli’s og
Calvin’s, og det blev den calvinske Læretype, der
sejrede. 1562 udarbejdedes et Bekendelsesskrift,
confessio Belgica, og det er ganske calvinsk.
Men R. i Nederlandene maatte kæmpe en haard
Kamp for sin Eksistens over for Filip II og
Hertugen af Alba. Efter frygtelige Lidelser
sejrede Nederlænderne, og Landet blev løsrevet
fra Spanien. I Beg. af 17. Aarh. spaltedes det
reformerte Kirkesamfund i Nederlandene ved
Arminianernes Optræden (se Arminianere
og Dordrecht-Synoden). — I
Spanien fik R. en kort Tid Indgang, men Filip II
kvalte den aldeles. — I Italien var den
reformatoriske Bevægelse større, navnlig var
Hertuginde Renata af Ferrara stærkt paavirket
af Calvin, men Inkvisitionen og
Modreformationen fik ogsaa her Bugt med alle evangeliske
Strømninger.

Under større ell. mindre Paavirkning af R.
dannede sig ogsaa fl. mindre, religiøse
Samfund. De vigtigste var Mennonitterne (se

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free