- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1013

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformerte Kirke - Reformforeningen - Reformkatolicismen - Reformkoncilium - Reformpartiet - Reformstraffe - Refrain - refrakt - Refraktion (Lysets Brydning) - Refraktion (astron.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der sig gerne nye afsluttede Samfund. Den r. K.
har i særlig Forstand været Sekternes Kirke.
Separatismen viser sig paa iøjnefaldende
Maade, naar man betragter de reformerte Symboler.
Medens Lutheranerne alle er enige om en
bestemt Grundstamme af Symboler, og en Forskel
kun gør sig gældende, alt efter som man føjer
flere Symboler til ell. nøjes med
Grundstammen, har hver reformert Landskirke
gennemgaaende sine egne Symboler, og det til Trods
for, at der ofte er fuldstændig dogmatisk
Enighed. Kun eet reformert Symbol kan paa en vis
Maade kaldes et Fællessymbol, nemlig
Dordrechter symbolet (se Dordrecht-Synoden).
Og Symboldannelsen, som hurtig afsluttedes i
den luth. Kirke, er fortsat indtil allernyeste
Tid, om end sporadisk, hos de Reformerte. Atter
her spores Prædestinationslæren: Hvert
Samfund vil til enhver Tid forvisse sig om sin
Udvælgelse og derfor hellere skabe nye
Trosbekendelser end udsætte sig for det blotte Skin af, at
de gl kun er overleverede Former. Separatismen
viser sig i øvrigt ogsaa paa
Kærlighedsgerningernes Omraade, idet Foreningslivet her spiller
en afgørende Rolle: Hver ny Opgave kræver
sine særlige Kræfter! Endnu maa tilføjes, at
Hedningemissionen tidlig fandt Tilslutning og
stærk Tilslutning i alle reformerte Samfund.

Ang. den r. K.’s Oprindelse og første
Udbredelse se Reformation. En særlig
Form og en særlig Historie har den r. K. haft i
England (se herom Anglikansk Kirke og
Niogtredive Artikler). I vore Dage
staar den r. K. livskraftig og frisk med
Udbredelse i alle Verdensdele. Ogsaa i de specifik
kat. og luth. Lande har den vundet Indgang, i
Særdeleshed har Sekterne vist sig i Besiddelse
af betydelig Ekspansionskraft. Se herom de
enkelte Sekter. (Litt.: De reformerte Symboler
med hist. Oplysninger er udg. af Karl
Müller
i: »Die Bekenntnisschriften der
reformerten Kirche« [Leipzig 1903]).
A. Th. J.

Reformforeningen (norsk) blev dannet 1859
af de oppositionelle Grupper paa Stortinget
under, O. G. Ueland’s Auspicier. Den skulde rejse
en sluttet Flok af Tingmænd, der i og uden for
Stortinget skulde arbejde for at faa gennemført
forske vigtige Sager. Den skulde hævde Norges
nationale Interesser og Ligeberettigelse i
Unionen, virke for Indførelsen af aarlige Storting
og ordne Byernes og Landdistrikternes
Repræsentation paa Tinget i Overensstemmelse med
Grundlovens Bud; fremdeles skulde den søge at
faa gennemført Jury i Straffesager, modarbejde
Centralisation i Udvikling og Administration,
gennemføre kommunalt Selvstyre og arbejde for
en selvstændig Udvikling af Folkeskolevæsenet.
Som noget hidtil ukendt i det norske politiske
Liv vakte R. paa konservativt Hold megen
Uvilje, navnlig derigennem, at den bandt
Medlemmernes Stemmegivning. R. bestod under hele
Stortinget 1859—60 og blev aldrig egl. opløst.
Skønt den i Øjeblikket medførte Splittelse,
dannede den Grundlaget for den Opposition, som
udviklede sig paa de flg. Ting.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Reformkatolicismen, se Modernismen.

Reformkoncilium, se Koncilium.

Reformpartiet, egl. Venstre-R., Navn
for den Sammenslutning, der fandt Sted i det
danske Folketing 1895 af Berg’s og Hørup’s
Tilhængere, samt af de Medlemmer af det
forhandlende Venstre, som ikke havde villet gaa
med til det politiske Forlig i Apr. 1894. Det
dannedes straks efter Valgene i Apr. 1895, da
Forligets Modstandere havde vundet Flertal,
ifølge Opfordring af Sofus Høgsbro, medens
Grosserer A. P. Køedt var Ophavsmand til
Navnet. Høgsbro var Partiets Formand indtil 1897;
dets Ledere P. Alberti, J. C. Christensen og C.
Hage blev Ministre 1901. Det vandt ved de flg.
Valg stadig større Tilslutning, baade i Tingene
og bl. Vælgerne; 1903 vandt det 74 Pladser.
Hermed var Partiets Højdemaal naaet; thi ved
Ministeriet Deuntzer’s Opløsning Jan. 1905 kom
det til en Splittelse og til Dannelse af en egen
radikal Gruppe. Allerede ved de nye Valg 1906
gik dets Medlemstal ned til 56, og kun ved
Stemmer fra det moderate Venstre kunde det
hævde sin Stilling og med Held fremme
Lovgivningsarbejdet, indtil Alberti-Skandalen Septbr
1908 medførte Ministeriets Fald. Valgene i Maj
1909 gav R. kun en Styrke af 37 Medlemmer,
altsaa Halvdelen af hvad det vandt 1903. Under
det radikale Ministerium Zahle
Oktbr 1909—Juli 1910 foregik en stærk Tilnærmelse mellem
R. og de moderate Venstregrupper, og efter at
de ved de nye Valg Maj 1910 havde arbejdet
trofast sammen, opløstes R., og et nyt Venstre
dannedes.
E. E.

Reformstraffe, se Fængselsvæsen.

Refrain [da. re’fræŋ, fr. rö’fræ],
Gentagelsesstrofe i Digtning og i Musiken, i det
væsentlige ensbetydende med Omkvæd. Benyttes
ofte i Litteraturhistorien om den stadig,
tilbagevendende Sætning ved Slutn. af hvert Vers
(især i ældre Digteformer) og i Musikhistorien
om en Tonesætning, der gentages ind mellem
Perioder af friere kompositorisk Stol (den gl.
fr. Ballade, Klassikernes Rondoform etc.). I
senere Tider anvendes R. særlig som Betegnelse
for Omkvædet paa Viser af folkelig Art,
Revuviser, Soldaterviser o. l. R. har i disse Viser
opnaaet større Bet., baade tekstlig og musikalsk,
end selve Hoveddelen; til R. henlægges de
markante Rytmer og den lettest sangbare Melodi,
ligesom Tekstens Indhold som oftest først naar
frem til en Pointe, idet R. afsynges. Denne
Form for R. adskiller sig derfor væsentlig fra
Omkvædet (s. d.) i de ældre Viser
(Folkeviserne), idet Gentagelsesstrofen her var lyrisk,
medens det fortællende Stof udelukkende var
forbeholdt Hoveddelen.
E. Abr.

refrakt (lat.), brudt, benyttes som r. Dosis
for at betegne, at et Lægemiddel gives ikke i en
meget stor Mængde paa een Gang, men i mindre
Mængder rask efter hinanden.
(Lp. M.). P. H.

Refraktion, d. s. s. Brydning (Lysets).

Refraktion (astron.) er Forskellen mellem
den Retning, hvori en Genstand viser sig, og
den, hvori den vilde vise sig, hvis Jorden ikke
var omgiven af en Atmosfære. Er Genstanden
et Himmellegeme, kaldes R. astronomisk,
er den et Objekt paa Jorden, f. Eks. en
Fjeldtop, kaldes R. terrestrisk. — R. nævnes
først af Kleomedes, som heri søger Grunden til,
at man ved horisontale Maaneformørkelser
samtidig har Solen og Maanen over Horisonten.
Ptolemaios omtaler i sin Optik, at R. vokser fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free