- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1015

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Refraktion (astron.) - Refraktionsanomalier - Refraktometer - Refraktor - Refrangibilitet - Refrigerantia - Refrigerator - Refs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Iagttagerens Vertikal. Følgelig tager man ikke
Hensyn til, at Luftlagene som Niveauflader til
Jordellipsoiden er fladtrykte, og hvorved de
over hverandre liggende Lag hælder noget mod
hverandre, samt at den hydrostatiske Ligevægt
ikke strengt finder Sted p. Gr. a. de langs
Niveaufladerne stedfindende Lufttryk- og
Temp.-anomalier. Herved vil der være en Forskel
mellem den virkelige og den beregnede R. Har man
saaledes et Temperaturfald ell. Barometerfald
i Iagttagerens Vertikal, vil Lagene ikke være
koncentriske. Der vil optræde en R. i Zenit. En
større Fejlkilde har man deri, at de fleste
Observationer foretages i Rum, der har en Temp.
forsk. fra den ydre Luft, og denne Fejlkilde er
af dobbelt Natur, idet der finder en Brydning
Sted p. Gr. a. Temperaturforskellen ude og
inde, og dernæst kan Luftlag af forsk. Temp.
have en anden Beliggenhed mod Horisonten,
hvorved der ligeledes kan opstaa forsk.
Brydning. Det ideale vilde være, at ethvert
Instrument stod fuldstændig i fri Luft, at altsaa dets
Opbevaringshus kunde skydes ganske til Side.
En tredie Fejlkilde har man i Foranderligheden
af Temp.’s Aftagelse med Højden, altsaa en
Forandring i Atmosfærens Konstitution. Heller
ikke vil Luftens Dispersion være uden
Indflydelse paa R.’s Størrelse. Ved Reduktion af
Fotografier af himmelske Objekter maa der
anvendes en anden Refraktionskonstant. Med de nu
benyttede Værdier for Luftens
Brydningseksponent vil den fot. R. konstant være 1,015 Gange
den optiske; flg. maa den optiske R.
multipliceres med denne Størrelse for at give den
fotografiske. Af disse nævnte Fejlkilder vil
Perturbationen i Luftlagene være den eneste, som
kommer til at gøre sig gældende, naar man ikke
observerer i større Zenitdistance end 70°. Fra
85° virker alle disse Fejlkilder i en saadan
Grad, at det ikke vil være muligt at gøre
eksakte Observationer ved saa store Zenitdistancer.
Som Regel kan man sætte, at i Zenitdistancer
større end 80° bør der ikke anstilles astron.
Observationer. De mest benyttede
Refraktionstabeller er konstruerede af Bessel, Gyldén og
Radau. Da Luftens Tæthed er større end
Verdensrummets, vil Lysstraalen blive brudt til
Indfaldsloddet, og Lysets Gang i Atmosfæren vil
være en plan Krumlinie, hvis Konveksitet er
vendt mod Vertikallinien gennem Iagttageren,
og som er helt beliggende i Vertikalplanet
gennem Stjernen. R. vil følgelig forandre Stjernens
Højde og bevirke, at den observerede Højde er
større end den sande Højde. Alle Stjerner viser
sig altsaa for højt, og vi vil se dem, før de er
komne over Horisonten. R. vil altsaa forlænge
Stjernens Dagbue og forkorte dens Natbue.
Forlængeisen afhænger af Stjernens Deklination =
δ og Stedets Bredde = φ Sættes
Horisontalrefraktionen til 35′, vil Dagbuens Forlængelse
være = 4,7 Min. X √sec (φ+δ) sec (φ — δ). Ved
Ækvator vil Forlængelsen ved R. ikke være fuldt
5 Min., ved 50° Bredde gennemsnitlig 9 Min. Ved
Polen forlænges p. Gr. a. R. den Tid, Solen er
over Horisonten, med 2 Dage 22 Timer. I de
polare Egne vil R. i Horisonten ofte være c. 1 1/2°,
fordi de nederste Luftlag er meget tætte p. Gr.
a. den lave Temp.

P. Gr. a. R. vil Solen og Maanen i Horisonten
vise sig meget fladtrykte, idet den vertikale
Diameter forkortes med omtr. 6′, medens den
horisontale bliver uforandret. Er nemlig den
nedre Rand i Horisonten (R. = 35′), vil den
øvre være i 89,5° Zenitdistance, hvor R. = 29′.
(Litt.: Table de refraction de l’Observatoire
de Poulkovo
[1905]; Bemporad, »Refraktion
und Extinktion, Encl. der math.
Wissenschaften«, VI, 2., Astronomie, I, 6. [1905—23]; L. de
Ball
, Tables de refraction [1906]; Jordan,
»Handbuch der Vermessungskunde« II
[Stuttgart 1914]).
J. Fr. S.

Refraktionsanomalier er en
Fællesbetegnelse for de forsk. Brydningsforhold i Øjet, der
afviger fra Emmetropi (s. d.). R. omfatter Myopi
(s. d.), Hypermetropi (s. d.) og Astigmatisme
(s. d.).
G. N.

Refraktometer er et Apparat til Maaling
af Lysbrydningskoefficienten hos Vædsker og
Opløsninger. Saadanne Apparater er
konstruerede vl. a. af Abbe og af Pulfrich. I den
kem. Analyse anvendes de f. Eks. til Smør- og
Mælkeundersøgelser og kan anvendes til at
bestemme Mængden af bestemte Stoffer i
Opløsninger, idet Brydningskoefficienten ændrer sig
med Stoffets Koncentration i Opløsningen;
f. Eks. kan Glycerinindholdet i vandige
Opløsninger ell. en vandig Opløsnings Indhold af
Vinaand bestemmes med R.
M. M-r.

Refraktor, se Kikkert.

Refrangibilitet (lat.), Brydbarhed, Evne til
at brydes, se Brydning, Lysets.

Refrigerantia (lat.), kølende Lægemidler —
udvendig, f. Eks. Blyvand, Coldcream;
indvendig de forsk. Julaper, kølende Pulver o. s. v.

Refrigerator, se Kølemaskiner, S. 160.

Refs, Herred i det nordvestlige
Nørrejylland, Tisted Amt, omfatter den sydlige Del af
Ty med Halvøen Tyholm og begrænses mod N.
af Hassing Herred, medens det i øvrigt omgives
af Limfjorden (Visby Bredning, Næssund,
Skibsted Fjord, Kaas Bredning, Oddesund og
Nissum Bredning) og Vesterhavet, idet Aggertangen
N. f. Tyborøn Kanal og Nordspidsen af
Harboøre Tangen S. f. Konalen ogsaa hører
til Herredet (det sidste Stykke grænser til
Ringkøbing Amt, Vandfuld Herred). Til
Herredet hører Jegindø. Medens Vestsiden af
Herredet forløber temmelig ensformig, er
Østkysten ret uregelmæssig og en Del
indskaaren, navnlig af Skibsted Fjord, der næsten helt
afskærer Tyholm, som kun forbindes med Ty
ved den smalle Tange Draget. Dets Udstrækning
fra NV. til SØ. er 32 km med en største Bredde
af c. 12 km. Hele Arealet er 237,1 km2, og 1. Febr
1921 fandtes her 2940 Gaarde og Huse med
13332 Indb. (1901: 117S2, 1850: 8495, 1801: 5101),
altsaa 56 pr. km2, hvilket efter vestjydske
Forhold er særdeles godt. Den Del af Ty (s. d.),
der hører til Herredet, er i Midten temmelig
højtliggende med Ty’s højeste Punkt, Ashøj
(93 m), og i det hele bølgeformet; Tyholms
Overflade er mere lavtliggende (højeste Punkt er
Vagthøj, 41 m). I Nordgrænsen ligger Flade Sø
og Ørum Sø. Jorderne er af forsk. Beskaffenhed,
dog for en stor Del gode, stærkt lerede.
Herredet er skovfattigt, men har dog flere nyere
Plantager. M. H. t. Frugtbarhed hører det til
Amtets bedste Herreder, idet der i Gennemsnit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free