- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1016

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Refs - Refsnæs - Refsnæs Rev - Refuge - Réfugié

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gaar; c. 8 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af hele
Arealet var 1919 19173 ha Ager, Eng, Græsgang,
Have o. l., 36 ha Tørvemose, 423 ha Skov og
Plantage, 2687 ha Hede, 960 ha Vej, Jernbane,
Byggepladser m. m. og 414 ha Vandareal.
Kreaturholdet bestod 1922 af 3807 Heste, 17380
Hornkvæg, 4787 Faar og 13921 Svin.

Herredet omfatter 13 Sogne under Hassing og
R. Herreders Provsti, Aalborg Stift. Det hører
til 75. Retskreds: Hassing—Refs Herreder, og til
54. Politikreds (samme Omraade) med Dommer
og Politimester i Vestervig. Gennem Herredet
gaar Statsbanen Tisted—Oddesund. — R.
Herred, der i Valdemar II’s Jordebog kaldes
Refshøghæreth, hørte i Middelalderen til Tysyssel;
senere hørte det til Ørum Len og fra 1660 for
største Delen til Vestervig Klosters Amt, en
mindre Del til Ørum Amt, indtil det nuv. Tisted
Amt oprettedes.
(H. W.). M. S.

Refsnæs (rigtigere Røsnæs), en c. 15 km
lang Halvø, som skyder sig mod V. ud i Samsø
Bælt mellem Sejrø Bugt og Kalundborg Fjord.
Den er paa Sydsiden højtliggende og bakket
med Højder paa over 60 m, saaledes Listrup
Bakke mod V. (61 m) og V. f. Raklev Bakker
paa 64 og 62 m. Ved Sydkysten er der flere
Steder ret høje og stejle Klinter, saaledes
»Hellede Klint« (27 m) og Bavnebjerg (21 m). Mod
N. falder Landet mere jævnt til Sejrø Bugt. Paa
den yderste Pynt mod V. ligger R. Fyrtaarn.
Halvøen hører til Holbæk Amt, Ars Herred, og
bestaar af de to Sogne Raklev og Refsnæs, det
sidste det vestligste (tilsammen 5799 ha med
3016 Indb.). I det første Sogn ligger c. 3 km V. f.
Kalundborg paa Halvøens Sydkyst Refsnæs
Kysthospital
for skrufuløse, anæmiske og
andre svagelige Børn, opført 1874—75 og senere
meget udvidet; det kan nu optage 150 Børn og
ejer Legater til et samlet Beløb af c. 1/2 Mill. Kr.
Endvidere en af Blindeinstituttet 1898 oprettet
Forskole, som dog fra 1918 er en selvstændig
Institution, samt Pensionaterne »Strand« og
»Quisisana«. — At Halvøen har været en vigtig
Beboelsesplads i Oldtiden, vidner de talrige
Gravhøje og Stenaldersgrave om; der er gjort
mange Fund baade fra Sten- og Bronzealderen.
Nu er Halvøen saa godt som skovløs; men
tidligere har der været store Skove. Det var i en
af disse, at Valdemar Sejr’s Søn, Valdemar den
Unge, døde for et Vaadeskud paa Jagten 28.
Novbr 1231. Beboerne, der til Dels stammer fra
nogle fra Saltholm indvandrede holl. Nybyggere,
har lige til de sidste Aar bevaret et Særpræg
baade i Klædedragt, Bohave og Levevis, som nu
dog er saa godt som forsvundet.
(H. W.). M. S.

Refsnæs Rev. Fra Pynten af Refsnæs
udgaar mod V. et c. 1 km langt Stenrev, paa
hvilket der knap er 1 m Vand. Over Revet gaar
tæt ved Land et Løb for Smaafartøjer. N. og V.
for Stenrevet ligger Refsnæs Puller, hvorpaa
der findes store Sten med 2—5 m Vand. Mellem
Stenrevet og Pullerne er der et afmærket Løb
med 6 1/2 m Dybde. Den yderste Pulle, over
hvilken der knap er 2 m Vand, ligger c. 2 km
fra Land. VNV. f. denne er i 11 m Vand udlagt
en Lys- og Fløjtetønde.
G. F. H.

Refuge [dansk re’fy.sjə, fr. rö’fy.з] er et
lille Øphøjet Areal paa en bred Kørebane ell.
Færdselsplads, hvor Fodgængere under
Passagen midlertidig kan søge Tilflugt og staa
beskyttede mod Vognfærdselen ved R.’s
Kantsten (smlg. Gader, S. 316).
A. L-n.

Réfugié [refy’зie], en fr. reformert
Flygtning. Da Reformationen i Frankrig blev
angreben paa den voldsomste Maade af den
bestaaende kat. Kirke (se Hugenotter), begyndte de
Evangeliske tidlig at udvandre. Udvandringen
tog egl. Fart efter 1662 og varede indtil c. 1752,
og man regner, at mindst 300000 Reformerte
har forladt deres Fædreland. Det var
gennemgaaende Frankrigs bedste Borgere, dygtigste
Embedsmænd og ypperste Arbejdere, som drog
bort, og baade i social, politisk og religiøs
Henseende var Tabet uhyre for Frankrig. Man
skulde have troet, at alle fremmede Stater med
Glæde vilde have taget mod Flygtningene, men
det var dog ikke Tilfældet. Paa enkelte Steder
blev de ligefrem afviste, og Lutheranerne
nærede gennemgaaende Mistænksomhed mod dem
som hørende til en anden Konfession. Naar de
blev modtagne i luth. Lande, fik de vel fri
Religionsøvelse, men de skulde opholde sig paa
nærmere angivne Steder, og Regeringen søgte
ofte at faa Børnene opdragne efter den luth.
Læretype. Motiverne til, at man modtog dem,
var da i Alm. rent sociale, man ønskede at
skaffe Staten dygtige Borgere.
Brandenburg-Preussen var den tyske Stat, som tog bedst
imod dem. Baade den store Kurfyrste og senere
Frederik II understøttede dem paa mange
Maader, baade økonomisk og ved Privilegier.
Hansestæderne, Sachsen og Frankfurt tog ogsaa imod
R., men R. maatte ikke have fri Religionsøvelse.
Braunschweig var mere velvillig stemt, og
ligeledes Bayreuth, Ansbach og Hessen-Kassel. De
reformerte Lande Schweiz, Nederlandene og
England tog naturligvis godt mod R., og store
Skarer strømmede derhen. Henimod Slutn. af
17. Aarh. skal der have været c. 15000 fr.
Reformerte i Amsterdam alene. 1688 var der i
Nederlandene 62 Kirker, opførte af ell. tilegnede
R., og allerede 1685 afgav Greven af Avaux den
Rapport til Ludvig XIV, at der til Nederlandene
fra Frankrig var overført over 20 Mill. Livres.
I England var der fr. Menigheder allerede før
Bartholomæus-Natten, og i alt skal der indtil
1695 være indvandret 80000 R. i England.
Største Parten tog Bolig i London. Den kat. Jakob II
var langtfra venlig stemt mod dem, men
Folkemeningen gik mod Kongen, og England høstede
rigt Udbytte af R. Navnlig Industrien
blomstrede op. Ejendommeligt nok aabnede ogsaa Peter
den Store sit Rige for R. Og selv saa langt som
til Amerika kom R. I New York, Massachusetts,
Maryland, Virginien, Pennsylvania og Carolina
fandt man fr. Menigheder i 17. Aarh. Endog til
de holl. Kolonier, bl. a. Surinam, fandt nogle
Tusinder hen.

Danmark tog ret venligt mod R. Allerede
1681, da Efterretningerne om de første
Dragonnader naaede Landet, erklærede Christian V, at
han vilde beskytte de Reformerte, der maatte
søge Tilflugt i Danmark, og indrømme dem fri
Religionsøvelse. Endvidere skulde de opnaa
særlige Lettelser, hvis de vilde lade deres Børn
opdrage luthersk. Dronning Charlotte Amalie,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/1050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free