- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1018

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regaler - regalere - Regalier - Regaliestriden - Régamey, Félix Élie og Guillaume - Regas - Regátta - Regel - Regel, Eduard von - Regelation - Regelbundne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betragtedes som Udslag af Kongens Overhøjhedsret
over Territoriet. Begrebet R. opretholdtes under
Enevælden, skønt de hist. Grunde til dets
Opkomst ej længer forelaa, men det har udspillet
sin Rolle i den moderne Finansvidenskab. De
tidligere R. kan henføres enten under
Erhvervsindtægter, Gebyrer ell. Skatter.
C. T.

regalere (fr.), beværte, traktere; fornøje.

Regalier (af lat. regalis, kongelig), lat.
insignia imferii, de Sindbilleder paa den kgl.
Magt, der anvendes ved visse højtidelige
Lejligheder, se Danske Kronregalier og
Norske Kronregalier.

Regaliestriden udkæmpedes i Frankrig
under Ludvig XIV. Ifølge den gallikanske
Kirkeret havde den fr. Konge Ret til (Regalieret) at
hæve Indtægterne af visse Bispedømmer og
Abbedier, medens de stod ledige, og besætte de
ledige Embeder i Stiftet imens. Da Ludvig XIV
vilde udvide denne Regalieret til at gælde alle
Stifter, kom han i Kamp med Kurien. Under
denne nægtede Paven at konfirmere de fr.
Bisper, saa en Trediedel af de fr. Bispedømmer
stod ubesatte; til Gengæld fastslog de fr. Bisper
de gallikanske Rettigheder paa Assemblée de
clergé de France
(1681). 1693 kom det til Forlig
mellem Ludvig XIV og Innocens XII, og Paven
gik af med Sejren. (Litt.: Phillips, »Das
Regalienrecht in Frankreich« [Halle 1873];
Gévin, Louis XIV et le St Siège, I—II [Paris
1894]).
L. M.

Régamey [rega’mæ], 1) Félix Élie, fr.
Maler, f. 7. Aug. 1844 i Paris, d. 1907 ved Nizza.
R. gik paa École d. beaux-arts, optraadte tidlig
som Tegner i den illustrerede Presse, var
Medarbejder af Journal amusant, Vie parisienne
etc. og foretog større Rejser til Amerika og
Japan. Fra disse Rejser skriver sig en
Mængde Tegninger, der ogsaa har megen etnografisk
Interesse (Arbejder af R. i Mus. Guimet i
Paris). R., der blev Inspektør for
Tegneundervisningen i Paris, skrev L’enseignement du dessin
aux Ét.-Unis d’Am.
(1881). Han har udført
mange Portrætter i Kultegning. 1884 udkom A
Gambetta
med 11 Kompositioner af R. i
kromolitografisk Gengivelse. To af hans Brødre,
Frédéric R. og Guillaume R., har ligeledes
vundet Navn som Malere og Illustratorer.
Særlig 2) Guillaume R., f. 1837 i Paris, d.
1875, p. Gr. a. hans malerisk fortræffelige
Militærmalerier: »Kyrasserer i et Værtshus«
(Luxembourg-Mus.), »Gardegrenaderernes
Trommeslager« (Mus. i Pau) m. v.
A. Hk.

Regas, se Rigas.

Regátta (ital.). Benævnelse for Kaproning og
Kapsejlads.
C. B-h.

Regel, det alm. Udtryk for det, der er fælles
for et Tal af særskilte Tilfælde (grammatiske R.
f. Eks.) ell. skulde være det (som R. for
menneskelig Opførsel ell. Handlen m. H. t. det
hensigtsmæssige, passende, skønne ell. gode). Den
teoretiske R., der er vunden ved Abstraktion ell.
Induktion ud fra Tilfældene, er beslægtet med
Loven ell. maaske en Forløber for Opfattelsen
af denne, men medens man med Begrebet
Naturlov forbinder Tanker om Almengyldighed og
Nødvendighed, siger et lat. Ordsprog: »Ingen R.
uden Undtagelse« (nulla regula sine exceptione).
R. som praktisk, som en almen Forskrift for
menneskelig Handlen, er beslægtet med Norm
(s. d.).
Cl. W.

Regel [’re.gəl], Eduard von, tysk Gartner
og Forf. (1815—92), var 1842—55 Gartner ved
den bot. Have i Zürich og grundede her
Tidsskriftet »Gartenflora«, der først er ophørt med
Udgangen af 1923. 1855 blev han kaldet til
videnskabelig Direktør for den kejserlige bot.
Have i Petrograd, hvilken Stilling han beklædte
indtil sin Død. Han har gjort sig fortjent af
Frugttrædyrkningen i Rusland, navnlig ved
Anlægget af en pomologisk Have med Planteskole,
fra hvilken de for Rusland bedst egnede
Frugtsorter blev uddelte. Fra den af ham anlagte
Akklimatiseringshave er mange værdifulde, ny
Prydtræer, Buske og Stauder blevne spredte
over hele Europa. Han var 1858 medvirkende
ved Dannelsen af det russ. Haveselskab, hvis
Vicepræsident han var indtil sin Død. Foruden
at han var Redaktør af »Gartenflora«, har han
tillige skrevet en Mængde for det praktiske
Havebrug nyttige Bøger om Pomologi, Frugtavl,
Havebrug i Alm., Haveanlæg, alle paa Russisk.
(L. H.). P. F.

Regelation (lat.), »Genfrysning«, kalder man
det Fænomen, af to Isstykker kan fryse
sammen, naar de trykkes mod hinanden, skønt
hverken Temperaturen af Isen ell. af det Rum,
hvor den befinder sig, er under Nul.
Forklaringen er den, at Isens Smeltepunkt synker ved
Tryk, omtr. 1° for 130 Atmosfærer; trykkes
Isstykker ved 0° sammen, vil de derfor begynde
at smelte paa Berøringsfladerne. Da der bruges
Varme til Smeltningen, synker Temperaturen
ned til det Smeltepunkt, der svarer til Trykket,
og der strømmer derfor Varme fra
Omgivelserne hen til de Steder, hvor Trykket virker,
og Smeltningen fortsættes da. Det Vand, der
dannes ved Smeltningen, presses ud til Steder,
hvor der kun findes alm. Lufttryk; her kan det
fryse ved 0°, og da det ved Ledning afgiver
Varme til de Steder, hvor Smeltningen under
Tryk finder Sted, vil det paa denne Maade
afgive Størkningsvarmen, fryse og derved binde
Isstykkerne sammen. Fænomenet iagttages let,
f. Eks. naar et Fad fuldt af vaade Isstykker
staar hen i nogen Tid; trods Stuens højere
Temperatur fryser Isstykkerne efterhaanden ret
fast sammen. En Kobbertraad, der lægges over
et Stykke Is og bærer en Vægt i hver Ende,
vil langsomt synke gennem Isen, hvis denne
befinder sig i et Rum, hvis Temperatur ikke er
under Nul; under Traaden er der paa Isen et
ret betydeligt Tryk, saa Isen smelter. Det
dannede Smeltevand undviger uden om Traaden
og kommer op over den, hvor det store Tryk
ikke findes, og hvor det derfor fryser. Der
ledes stadig Varme ovenfra ned gennem
Traaden, idet Smeltevandet afgiver Varme ved
Størkningen, medens Isen bruger Varme til
Smeltningen. Ombyttes Kobbertraaden, der
leder Varmen godt, med et Stykke Sejlgarn, der
leder daarlig, lykkes Forsøget ikke. R. er først
undersøgt af Faraday. Om R.’s Bet. for
Gletschernes Bevægelse, se Gletscher.
A. W. M.

Regelbundne (regulerede, regulares) kaldes
i den kat. Kirke alle, Gejstlige og Lægfolk, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free