- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1019

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regelbundne - regelmæssig Blomst - Regelsberger, Aloisius Woldemar Ferdinand - Regen - Regenburg, Theodor August Jes - Régence - Regencestil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved et Løfte har forpligtet sig til at føre deres
Liv efter en bestemt Regel, altsaa alle
Medlemmer af Munkeordener o. l. Til Forskel fra dem
kaldes alle andre, Gejstlige og Lægfolk, for
sæculares (verdslige).
L. M.

regelmæssig Blomst, se Blomst, S. 459.

Regelsberger [’re.gəlsbærgər], Aloisius
Woldemar Ferdinand
, tysk Retslærd, f.
10. Septbr 1831, d. 28. Feb. 1911 i
Göttingen, Dr. jur. 1857, 1858 Privatdocent i Erlangen,
1862 Prof. ekstraord. i Zürich, 1863 Prof. ord.
smst., 1868 i Giessen, 1872 i Würzburg, 1881 i
Breslau og 1884 i Göttingen. R. var en fin,
grundig og selvstændig Tænker, der ivrigt
traadte i Skranken for en livlig Vekselvirkning
mellem Teori og Praksis og utrættelig pegede
paa Praksis som den bedste Prøvesten for
Værdien af den teoretiske Læresætning.
Foruden talrige Afh., f. Eks. i »Archiv für die
civilistische Praxis« og i »Jhering’s Jahrbücher«,
af hvilket sidste han var Medudgiver, skrev R.
bl. a. »Zur Lehre vom Altersvorzug der
Pfandrechte« (1859), »Civilrechtliche Erörterungen. I.
Die Vorverhandlungen bei Verträgen, Angebot,
Annahme, Traktate, Punktation nebst der Lehre
von der Versteigerung und von der Auslobung«
(1868), »Beiträge zur Lehre von der Hartung der
Behörden und Beamten der
Aktiengesellschaften. Ein Rechtsgutachten« (1872), »Studien im
bayer. Hypothekenrechte mit vergleichender
Rücksicht auf andere neuen
Hypothekengesetzgebungen« (1872), »Das bayerische
Hypothekenrecht« (I 1874, II 1877; 3. Opl. under Medvirken
af W. Henle 1897), og sit Hovedværk, de
aandfulde »Pandekten« (I 1893 — Binding’s
»Handbuch«). Til Endemann’s »Handbuch« (II 1882)
bidrog R. med Afsnittet »Die Handelsgeschäfte.
Allgemeine Grundsätze«. Han udgav 8.—11.
Udgave af Jhering’s »Zivilrechtsfälle ohne
Entscheidungen« (11. Opl. 1909). (Litt.: Knoke i
»Jhering’s Jahrbücher für die Dogmatik des
bürgerlichen Rechts«, 2. F. XXIV [1912], S.
1—37. Bibliografi smst., S. 32—37).
Fz. D.

Regen [’re.gən], venstre Biflod til Donau i
Bayern, dannes under Navn af Sorte R. paa
Vestsiden af Böhmerwald ved Sammenløbet af
Store og Lille R., optager i højre Bred Hvide R.
og Cham, bøjer efter et vestligt Løb neden for
Nittenau mod S. og udmunder over for
Regensburg efter et Løb paa 165 km.
(Joh. F.). O. K.

Regenburg, Theodor August Jes,
dansk Embedsmand og Nationalpolitiker, f. 20.
Apr. 1815 i Aabenraa, d. 7. Juni 1895 i Kbhvn,
Student 1835, cand. jur. 1841, ansattes 1842 i
Danske Kancelli — 1848 Kancellist —, hvor han
traadte i et nært Forhold til Præsidenten,
Statsminister P. Chr. Stemann, hvis kraftfulde,
retlinede Personlighed, dybt nationale
Synsmaader og administrative Dygtighed blev af
afgørende Bet. for R.’s aandsbeslægtede Natur. 1849
forlod han Kancelliet for som Privatsekretær
hos F. F. Tillisch i Flensborg med sin
omfattende Lokalkundskab at bistaa denne i
Hertugdømmets Regering. Septbr 1850 underlagdes
Slesvigs Kirke- og Skolevæsen paa Trods af C.
Flor’s Ønsker R., der, ogsaa efter 1852 at være
udnævnt til Departementschef i det slesvigske
Ministerium, indtil 1864 under de skiftende
Ministre hævdede sin ledende Stilling i
Hertugdømmets Styrelse. Med Udgangspunktet i
Frederik VI’s aldrig iværksatte Reskript af 15.
Decbr 1810 gennemførte R. 1850—52 en Rk.
Foranstaltninger, hvorved Sprogforholdene i
Mellemslesvig ordnedes. Ved disse »Tillisch’ske
Sprogreskripter«, der 1854 af Carl Moltke
optoges i den slesvigske Forfatning, indførtes
Dansk som Skolesprog, medens Kirken deltes
mellem begge Sprog. Den saa stærkt kritiserede
Sydgrænse for de blandede Distrikter fastsattes
dog ikke af R., der havde ønsket at »genoplive«
Dansken til Slien, men af Tillisch selv bl. a. ud fra
et af P. Chr. Koch 1839 udgivet, delvis forældet
Sprogkort. Etnografisk var Sprogordningen
uangribelig, da hverken Sachsere ell. Frisere
ramtes af den, men i de stærkt sprogblandede
Distrikter føltes den, noget skematisk og
doktrinær som den var, som en Sprogtvang, der,
særlig i Angel, var politisk uklog og fremmede
Mellemslesvigs frivillige Selvfortyskning,
ligesom den, storpolitisk set, fjernede England og
Rusland fra Danmark. Det personlige Ansvar
for Sprogreskripterne tilkommer i første Linie
R., det politiske maa alle Partier dele; de
godkendtes af Bondevennerne (Blixen-Finecke)
ikke mindre end af de konservative
Helstatsmænd (Carl Moltke). Baade i Styrelsen af
Sønderjylland og — fra 1870 — som Stiftamtmand
i Aarhus lagde R. fremragende administrativ
Dygtighed for Dagen, besejrende de mest
forskelligartede Folk og Forhold ved sin sikre
Menneskekundskab, vidtspændende Belæsthed
og hele aandelige Kultur, sin retsindige,
taktfulde, paa een Gang bestemte og charmerende
Personlighed. Dybt historisk interesseret, en
ivrig og flittig Samler, men uden Evner for
selvstændig Forsken, stillede han sin Tid, sit
Materiale og sin Formue (R.’s Legater af 13.
Marts og 30. Juli 1896) i Videnskabens
Tjeneste; adskillige historiske og sproglige Værker
(f. Eks. C. F. Allen’s »Det danske Sprogs
(Historie i Slesvig«) har i rigeste Maal øst af
Regenburgsk Kildestof. Sit udmærkede
sønderjyske Bibliotek skænkede han Aarhus
Katedralskole (nu under Statsbiblioteket); hans
betydningsfulde Privatarkiv o. a. Samlinger findes i
Rigsarkivet. Ved Universitetets 400 Aars Fest
1879 udnævntes R. til Dr. phil. hon. causa, og
1898 rejstes en Mindestøtte for ham paa
Skamlingsbanken. (Litt.: H. Hjelholt, »Den
danske Sprogordning og det danske Sprogstyre
i Slesvig mellem Krigene (1850—64)« [Kbhvn
1923]; Th. Sørensen i Aarhus Stifts hist.
Aarb. VIII [1915], S. 173—200).
Flemming Dahl.

Régence [re’зã.s] (fr.), Regentskab (under
en Fyrstes Mindreaarighed). Ved la régence
uden nærmere Tilføjelse forstaas i Alm. i
Frankrigs Historie Perioden 1715—23, hvor
Regeringen under Ludvig XV’s Mindreaarighed førtes
af Hertug Filip af Orléans (se Frankrig, S.
755 og Orléans).
P. J. J.

Regencestil [re’sjaŋsə-] ell. Regentstil er
en fr. Stilnuance, der har Navn efter Hertug
Filip af Orléans’ Regentperiode 1715—23, under
Ludvig XV’s Mindreaarighed. I et saa kort
Spand af Aar kunde der selvfølgelig ikke skabes
en ny Dekorationsstil, men Regenthoffets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free