Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regencestil - Regeneration
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Levelyst og galante Selskabelighed fremmede i høj
Grad den allerede begyndte Udvikling bort fra
den pompøse Stivhed, som kendetegner
Louis-XIV-Stilen. R. viser sig arkitektonisk i de
stigende Krav til Palæernes bekvemme Indretning,
men gør sig især gældende i Rumudsmykning
og Møbelkunst. Et Hovedværk af Periodens
ledende Arkitekt, Robert de Cotte, er
Inderdekorationen i Hotel de Toulouse (nu Banque
de France). Den foregaaende Periodes haarde
og voldsomme Arkitekturdekoration er mildnet
og forfinet, Panelernes Træværk gør sig
stærkere gældende, og der er kælet for deres fine
Ornamentik, som bevidst er holdt i lille og
spinkel Maalestok. Baandakantus og Grotesker,
som Gillot, Audran og især den berømte
Watteau samtidigt mestrede med malerisk Frihed,
blander sig med spirende, endnu symmetriske
Rokokoelementer. Mere Kuriosa var de under
R. højst moderne »Singerier« (Billeder af Aber)
og Kineserier. Fra fr. R. til Rokoko er der kun
faa Skridt, som gjordes i de nærmest flg. Aar.
Mere omfattende, men ikke fuldt korrekt
bruges R. ogsaa som Betegnelse for samtidige
Stilfaser i andre europ. Lande. I denne videre Bet.
omfatter R. ogsaa den Ornamentik, der
karakteriserer den senere Louis-XIV-Stil (smlg.
Baand-Akanthus, Berain og Marot),
og i al Fald til Dels den eng.-holl. Møbelstil, der
benævnes efter Queen-Anne.
C. A. J.
Regeneration (lat.), Evnen til ved
Nydannelse at erstatte Legemsdele, som paa en
ell. anden Maade er gaaede tabt.
Regenerationsevnen er udviklet i meget forsk. Grad hos Dyrene;
indenfor Hvirveldyrene er den kun ret
betydelig hos Padderne, især Halepadderne, som i
Løbet af kort Tid regenererer tabte Lemmer, samt
hos Øgler (Firbenenes Hale). Den er meget
ringe hos Insekterne, mere udpræget hos
Krebsdyrene, hvor Lemmer ofte regenereres, samt
hos Bløddyrene, hvor Blæksprutternes Arme og
Sneglenes Følehorn ofte erstattes. Den er
derimod meget stor hos Børsteorme, hvor baade
Ormens For- og Bagende kan regenerere;
ligeledes regenererer Aktinier, Søstjerner og
Slangestjerner med Lethed deres Arme.
R. kan optræde aldeles frivillig fra Dyrets
Side, saaledes som Tilfældet er hos visse
Søstjerner, Slangestjerner, Meduser og Aktinier.
Den kan optræde som en Tvedeling af Dyret,
hvoraf resulterer, at hver af de to Halvdele
regenererer den manglende Del (Meduser,
Aktinier); hos Søstjerner og Slangestjerner kan
alle Armene afkastes, og Skive og hver enkelt
Arm regenerere de resterende Dele; i begge
disse Tilfælde er R. ligefrem tagen i
Formeringens Tjeneste.
C. W.-L.
Regenerationsevnen hos Mennesket er
kun lidet udviklet, for saa vidt Talen er om
Nydannelse af Legemsdele ell. Organer. En
virkelig R. af et helt Organ er overhovedet
ukendt; men mange Organer kan tiltage i
Størrelse, naar der stilles forøgede Krav til deres
Virksomhed; saaledes vokser den ene Nyre,
naar den anden skæres ud ell. ved Sygdom
sættes ud af Funktion, paa lgn. Maade som
Musklerne tiltager i Masse ved forøget Brug. I
Modsætning til Organerne som Helhed har de
enkelte Væv en ikke ubetydelig Evne til
Nydannelse. Meget højt i saa Henseende staar
Overhuden; naar denne fjernes et ell. andet
Sted, regenereres den derved, at de uskadte
Overhudsceller, der ligger nærmest ved Saaret,
formerer sig livlig og fra Randene efterhaanden
vokser ud over den blottede Flade. Ofte ser
man smaa hvide Øer af nydannet Overhud
komme frem ogsaa længere ude paa
Saarfladen; der har da paa saadanne Steder altid
været levnet nogle Overhudsceller, f. Eks. i
Svedkirtlernes Udførselsgange, hvorfra saa R.
er udgaaet (se i øvrigt Transplantation).
Ogsaa de Epithelceller, der dækker
Slimhinderne og Hornhinden, ligesom mange
Kirtelceller, gendannes forholdsvis let efter
Beskadigelser. Ligeledes regenereres en afreven Negl
ell. et udrykket Haar som bekendt med
Lethed; i Alm. er det dog en Betingelse for, at
R. her kommer i Stand, at de Overhudsceller,
der dianner Neglens ell. Haarets Rod (se Hud),
ikke er blevne fjernede. Ogsaa Blodkarrenes
fineste Grene (Haarkarrene) saavel som
Lymfekarrene regenereres med stor Lethed; det
samme gælder Bindevævet. Saaledes foregaar
f. Eks. Helingen af et Snitsaar derved, at der
danner sig ny Bindevævstraade mellem de to
Saarflader, oftest endog i rigeligere Mængde
end opr., hvorved Arret opstaar. Samtidig
vokser der nydannede Slynger af Blodkar ind
i det friske Ar og genopretter den opr.
Blodforsyning. En virkelig Nydannelse kan finde
Sted efter Overskæring af Nervetraade; de
beskadigede Nervetraade gaar først til Grunde i
en vis Udistrækning, men naar de overskaarne
Nerveender ikke ligger for langt fra hinanden,
gendannes hver enkelt Nervetraad uden at
sammenkittes ved Hjælp af et Ar, hvilket
aabenbart vilde forhindre Nerveimpulsernes
Forplanttelse gennem Nervetraaden. — En betydelig
Evne til R. har ogsaa Benvævet; som bekendt
gror en brækket Knogle forholdsvis let
sammen, hvilket sker ved, at der paa Brudstedet
sker en Nydannelse af Bindevæv,
Kallussvulsten, der efterhaanden gaar over til Brusk og
til sidst forbener. I Tidens Løb svinder
Kallussvulsten helt ell. delvis bort, og Brudstedet faar,
ogsaa hvad Benbjælkernes finere Struktur
angaar (se Ben), en Bygning, der nærmer sig
meget til den oprindelige. R. foregaar endog
paa en saa fuldkommen Maade, at hvis
Knoglen er groet sammen i en forkert Stilling,
antager Benbjælkernte den Ordning og Struktur,
som bedst svarer til de forandrede
Belastningsforhold, hvorunder Knoglen i sin ny Form
kommer til at virke. Ogsaa udmejslede ell. paa
anden Maade helt fjernede Knogledele kan i
mange Tilfælde nydannes; dog finder dette kun
Sted, hvor Benhinden er bevaret, idet
Knoglens Nydannelse og Vækst er afhængig af
denne. — Ogsaa Blodet regenereres med stor
Lethed; selv efter betydelige Blodtab ell. ofte
gentagne Smaablødninger erstattes det tabte Blod,
i alt Fald hos i Forvejen sunde Mennesker, i
Reglen forbavsende hurtigt (se Anæmi).
S. B.
R. betegner i Plantepatologien tabte Deles
Erstatning med ny. Evnen til R. er alm.
udbredt i Planteriget og ofte meget stor, især hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
