- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1022

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regénsen - Regent - Regenten-Billeder - Regentskab - Reger, Max

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Læsestue og Forsamlingssal for Alumnerne. Om dens
opr. Bestemmelse minder endnu Navnet
»Kirkebog«, hvormed betegnes den Protokol, hvori en
af Alumnerne valgt »Klokker« (fra 1865) skal
optegne Begivenheder, der angaar R.’s indre Liv.

Hverken Ildebranden 1795 ell.
Bombardementet 1807 tilføjede R. nogen synderlig Skade, og
dens Ydre fremtræder endnu i det væsentlige
saaledes, som det blev ved Genopførelsen efter
Branden 1728, uden arkitektonisk Plan eller
Skønhed, men af ikke ringe malerisk Virkning,
især hvad Gaardpartiet angaar. Det indre er
derimod gentagne Gange omformet efter de
vekslende Tiders Krav.

Om noget Studenterliv i senere Tiders Bet.
har der i 17. og 18. Aarh. næppe været Tale.
Først ved Slutn. af 18. Aarh. vaagnede
Studenteraanden til Bevidsthed, Symbolet for den ny
Aand paa R. blev den af Regensprovst A. C.
Hviid 12. Maj 1785 plantede Lind i Gaardens
Midte. Under dens Grene samledes man til
Gilder og Diskussioner, her stiftedes 1820
»Studenterforeningen«, her fødtes under A. P.
Berggreen’s Ledelse Studentersangen, her lød først
Poul Møller’s og Chr. Winthers og senere
Ploug’s og Hostrup’s Studenterviser. Fra R.
udgik de første danske Studenterkomedier, C.
Ploug’s »Atellaner«, og her skrev C. Hostrup
»Genboerne«. Ogsaa den vaagnende politiske
Interesse gav sig stærkt til Kende paa R., der i
bevægede Tider var Studenternes
Hovedkvarter. Det var saaledes paa R., at O. Lehmann 3.
Decbr 1839 affattede Studenternes Adresse i
Anledning af Tronskiftet, i hvilken Ønsket om en
fri Forfatning frembares for den ny Konge.
Endelig rørte der sig i Slutn. af 1870’erne og
i 1880’erne et kraftigt Liv paa politisk og
litterært Omraade, knyttet til Navne som K. Hude,
J. K. Lauridsen, Joh. Ottosen og Niels Møller.

F. T. (1925) afgiver R. Bolig for c. 100
Studenter, der foruden at have fri Bolig og
Brændsel oppebærer Kommunitets- og
Regensstipendiet, der tilsammen udgør 75 Kr maanedlig.
Privilegerede til at faa Kommunitets- og
Regensstipendiet er under visse Betingelser
Færinger og Grønlændere samt af hvert Aars
Studenter 2 Frederiksborgensere. Derimod bortfaldt
1918 det for Islænderne gældende Privilegium.
R.’s Anliggender styres under
Stipendiebestyrelsens Overledelse af en Provst (præpositus),
der skal være en fungerende
Universitetsprofessor. Desuden findes der en Viceprovst, der
særlig har Tilsyn med Læsestuen og i øvrigt
vikarierer i Provstens Forfald. (Litt.:
Reinhardt, »Kommunitetet og R.«, Knud
Fabricius
, »Regensen gennem hundrede Aar«,
»Universitetets Aarbøger«).
(S. Skouboe.). K. Fabricius.

Regent (lat.) er Betegnelsen for Overhovedet
og Suverænen i de monarkiske Stater i hans
Egenskab som Styrer og højeste Myndighed. —
Ordet bruges dog ogsaa hyppig om den, der
under Suverænens Forfald, saasom Bortrejse,
Umyndighed, Aandssvækkelse o. l., paa hans
Vegne forestaar Statsstyrelsen. I hermed nær
beslægtet Forstand bruges ogsaa Ordet
Regentskab, navnlig naar en Flerhed af
Personer og almindeligvis for et længere Tidsrum
stilles i Spidsen for Regeringen. Efter D. L. 11.
Febr 1871 kan dog altid kun en enkelt Person,
Tronfølgeren ell. en Rigsforstander, føre
Regeringen i Kongens Sted, bortset fra det yderst
sjældent forekommende Tilfælde, hvor
Statsraadet rent midlertidigt maa føre Regeringen,
indtil en Rigsforstander er valgt.
(C. V. N.). K. B.

Regenten-Billeder, se Doelen.

Regentskab, se Regent.

Reger [’regər], Max, tysk Komponist, f.
19. Marts 1873, d. 11. Maj 1916, var
Lærersøn fra Bayern, studerede Musik særlig hos H.
Riemann i Sondershausen og i Wiesbaden, hvor
han senere blev Lærer ved Konservatoriet;
siden (1901—07) levede R. i München, hvor han
var Teorilærer ved det kgl. Akademi, og
hvorfra han jævnlig foretog Koncertrejser; fra
1907—11 var han i Leipzig som
Universitets-Musikdirektør og Lærer ved Konservatoriet og
derefter Hofkapelmester i Meiningen; sine sidste
Leveaar tilbragte R. i Jena, men døde for
øvrigt pludselig i Leipzig paa en Kunstrejse, 1909
gæstede R., der var en ejendommelig, men
fremragende Pianist (og tillige udmærket
Orgelspiller) bl. a. Kbhvn i Forening med H.
Marteau
, der en Tid stod ham meget nær.
Tallet paa R.’s Kompositioner er, i
Betragtning af hans forholdsvis korte Levetid,
overordentlig stort; han har skrevet henimod 150
Opus i alle Musikkens Genrer, kun ikke den
dramatiske. P. Gr. a. deres store
Komplicerethed — i kontrapunktisk, rytmisk, harmonisk
Henseende — har disse Værker
gennemgaaende frembudt Vanskeligheder saavel for
Udførelsen som for Opfattelsen deraf. I en saa stor
Produktion forekommer naturligvis Arbejder
af ret ulige Værd, og R.’s undertiden næsten
»barokke« Trang til at udfolde sin ualmindelige
tekniske Formaaen, til at tumle med Problemer
og opfylde med »interessante« Detailler har
sikkert ogsaa været Hindring for Udbredelsen
af hans Værker. Efterhaanden har disse dog
vundet alm. Fremgang i hans Hjemland og til
Dels ud derover — dog vistnok ikke i de
romanske Lande —, og hertil bidrog sikkert, at R.
i senere Værker har tilstræbt og naaet større
Klarhed og Enkelhed. Efter hans Død er
stiftet en »M. R.-Forening« til Udbredelse af hans
Værker, men først Tiden vil udskille deraf,
hvad der har blivende Værdi; en Mængde vil
vistnok henfalde til Glemsel. Som udpræget
»absolut« Musiker stod R. som Modsætning til
sin største Samtidige i Tyskland, Richard
Strauss
, til hvis orkestrale Virtuositet og
Eksperimenteren ikke heller findes
Sidestykker hos R., hvis Musik i det hele og store
peger tilbage til gl Musik (Bach, Kirkemusikken)
og til Folkemusikken; af nyere Mestre synes
særlig Brahms at have haft Bet. for ham, en Tid
lang syntes han dog paavirket af moderne
Impressionisme. I det hele vil Dommen om R.
sandsynligvis blive den, at han var en
fremragende »Könner«, mere end en stærkt original
skabende Kunstner. Hans Personlighed, der
sikkert rummede baade Følelse og Poesi, men
som var mærkelig sammensat og vistnok først
til allersidst naaede til Afklaring, har
naturligvis præget hans Musik og forklarer tillige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free