- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1024

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reggio di Calabria - Reggio nell' Emilia - Regia - Regie - Regiesystem - Regillo - Regillus - Régime - Regimen - Regiment

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

driver en Del Sydfrugtavl og Fiskeri samt
Tilvirkning af Parfume, Silke- og Lervarer.
Havnen, der forsvares af et Fort, har en ret
betydelig Skibsfrekvens. R. d. C. er Sæde for en
Ærkebiskop samt for Provinsens Myndigheder.
Byen er anlagt c. 670 f. Kr. og var en af de
mest blomstrende gr. Kolonier i Syditalien, da
den 281 kom under Romerne, der kaldte den
Rhegium. Den er hyppig blevet hærget af Krig
og Jordskælv. 410 belejredes og indtoges Byen
af Alarik, 549 af Totilas, 918 af Saracenerne,
1005 af Pisanerne, 1060 af Robert Guiscard og
1282 af Peter af Aragonien. I 16. Aarh.
hærgede Tyrkerne gentagne Gange R. d. C. og
hele Kysten, og 1783 blev Byen næsten ganske
ødelagt af Jordskælv. Byen blev derefter
ombygget med moderne, brede og regelmæssige
Gader, men ved Jordskælvet 1908 blev atter den
største Del af Byen ødelagt og ikke mindre
end 20000 Mennesker skal være omkommet. 19.
Aug. 1860 landede Garlbaldi i Nærheden af
R. d. C. og 4 Dage efter overgav Fortet og
Byen sig.
(H. P. S.). C. A.

Reggio nell’ Emilia [’red’зo-], 1) Provins
i Norditalien, begrænses mod N. af Provinsen
Mantova, mod Ø. af Modena, mod S. af Massa
e Carrara og mod V. af Parma. Arealet er
2291 km2 med (1921) 347162 Indb. ell. 160 pr
km2. R. n. E. strækker sig fra Apenninernes
Kam til Po og opfyldes i den sydlige Del af
Apenninernes Forhøjder, medens den nordlige
Del tilhører Po-Sletten. R. n. E. afvandes af
Pos Tilløb Enza og Secchia, der er
Grænsefloder henh. mod V. og Ø., samt af Crostolo
og den 43 km lange Kanal, der fra
Hovedstaden fører til Secchia. Lavlandet er for
øvrigt gennemskaaret af et Net af
Vandingskanaler, og der avles en Mængde Hvede og Majs
samt nærmest Po ogsaa Ris. Yderligere avles
Bælgsæd, Kastanjer og Sydfrugter foruden Vin
i Bakkeegnene. I de højere Egne mod S. spiller
Kvægavlen og særlig Faareavlen en Hovedrolle,
og der brydes Kobber, Jern og Svovl.
Industrien er uden Bet. Vigtigst er Silkevæveri
samt Tilvirkning af Papir, Læder, Ler- og
Glasvarer. Handelen er ringe. Hovedlandevej er
Via Emilia, og den vigtigste Jernvej er
Alessandria—Bologna med fl. Tværlinier. R. n. E.
deles i to Kredse, R. n. E. og Guastalla. —
2) Hovedstaden R. n. E. eller Reggio
ligger 26 km ØSØ. f. Parma paa en vidtstrakt
frugtbar Slette. (1921) 82915 Indb. R. n. E.,
der af Via Emilia deles i to Dele, har gamle
Bymure, brede Gader med Buegange samt en
Domkirke, der er fra 15. Aarh., men har
Rester af en romansk Bygning fra 13. Aarh. Bl.
de andre Kirker nævnes den smukke Madonna
della Ghiara. dér er opført 1597 i Form af et
gr. Kors. R. n. E. har desuden et Citadel med
et gaimimelt Slot, et biskoppeligt Seminarium,
Lyceum, Gymnasium, et naturhistorisk Museum
med den berømte Spallanzani’s Samlinger,
Teater samt et Bibliotek paa 80000 Bd. Byen
driver Silkevæveri og forsk. Haandværksindustri
samt Handel med Landbrugsprodukter og Træ.
Den har Garnison og er Sæde for Provinsens
Administration. — R. n. E. er en gammel rom.
Koloni, der efter Æmilius Lepidus fik Navnet
Rhegium Lepidi. 409 ødelagdes Byen af Alarik;
men Karl den Store opbyggede den paa ny.
I Middelalderen var den en Tid Fristad. 1326
kom den under Pavestolen og 1409 under
Huset Este. 1805 blev R. n. E. Hovedstad i
Departementet Crostolo af Kongeriget Italien, og
1859 annekteredes den sammen med Modena
af Piemont. I R. n. E. er født Digteren Ariosto
og Astronomen Secchi. 1809 udnævnte Napoleon
General Oudinot til Hertug af Reggio.
(H. P. S.). C. A.

Regia, en Bygning paa Roms Forum. Efter
Sagnene skulde den gaa tilbage til Kong
Numa’s Tid og være hans Kongeborg (deraf
Navnet). I den senere, republikanske Tid var den
Embedslokale for Ypperstepræsten, Pontifex
Maximus, og her foretoges forsk.
Kultushandlinger, bl. a. for Saturnus, Vesta og Ops. Her
opbevaredes Mars’ hellige Lanser, mulig ogsaa
Prooessionsskjoldene (Ancilia), samt rimeligvis
Pontifex’ernes Kalds- og Embedsbøger.
Bygningen laa mellem Vesta’s Rundtempel og
Faustina’s Tempel, østlig for Dioskurernes kendte
Helligdom, ved den hellige Vej (via sacra).
Rester af dens Marmorvægge er udgravede og
endnu synlige; det var en ret stor, men
uregelmæssig Bygning med flere større og mindre
Rum. Ved Bygningen er 1546 fremdraget en
Række for Roms Historie vigtige Lister —
Fasti consulares — over Konsulerne og andre af
de højeste Embedsmænd m. m.; nu i
Samlingerne i Konservatorpaladset.
H. A. K.

Regie, egl. Forvaltning, bruges i
Teatersproget dels om de Embedsforretninger, der
paahviler Regissøren, dels om den Bog, hvori
denne optegner de Dekorationer og Dragter,
Rekvisitter og Signaler o. s. v., der anvendes i
hvert Stykke.
R. N.

Regiesystem, se Fængselsarbejde.

Regillo, se Pordenone.

Regillus, Sø i Latium i Oldtiden, Ø. f. Rom;
dens Beliggenhed kan ikke nøjere bestemmes,
og den er rimeligvis senere blevet udtørret.
Her vandt Romerne under Diktatoren Aulus
Postumius 499 ell. 496 f. Kr. en Sejr over
Latinerne.
H. H. R.

Régime [dansk re’sji.mə, fr. re’зi-m] (fr., af
lat. regimen), Regering; Regeringsform.
L’ancien R., »den gamle Regering«, det gl.
Regimente, Betegnelsen for det fr. Monarki før
Revolutionen 1789.

Regimen (lat.), Levemaade, benyttes særlig
om de for en Syg forordnede Forhold, f. Eks.
køligt R., roligt R. o. s. v.
(Lp. M.). P. H.

Regiment er Betegnelse for en i Hærene og
i Reglen i alle Vaabenarter bestaaende Enhed.
R. er af gl Oprindelse; det stammer fra
Hvervningens Tid og brugtes da om den af en
»Feltoberst« hvervede Styrke; denne var meget
variabel (100—5000 Mand), og R. havde derfor
kun Bet. i administrativ Henseende. Fra de
hvervede Hære gik R. over i de udskrevne
Hære, og man har her fra Slutn. af 17. Aarh.
Fodfolks-R. og fra en noget senere Tid Rytter-
og Artilleri-R., men R. blev nu inden for hvert
Vaaben en ensartet sammensat Enhed,
bestaaende henh. af nogle Batailloner, Eskadroner
ell. Afdelinger (Batterier), af stor Betydning for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free