- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1025

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regiment - Regimente - Regimentsskriver - Regin - Regin - regina - Regina - Regiomontanus, Johann - Region (Egn, Omraade) - Region (i Anatomi) - Regionalmetamorfose - Regissør - Register - Register - registered

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Uddannelsen og i Kampen optrædende som en
taktisk Enhed. Ved Specialvaabnene, hvor R.
ogsaa indførtes, har det overalt kun at gøre
med Uddannelse og Administration. Chefen
for R. er Oberst ell. Oberstløjtnant.

Verdenskrigen fastslog R.’s store Bet. som
Kampenhed, men de taktiske Erfaringer
medførte, at Fodfolks- og Rytterregimenterne
ogsaa kom til at omfatte Enheder af andre Vaaben,
saasom svære Maskingeværer, Minekastere,
Ledsageskyts m. m. Sammensætningen af R. er
stadig forsk. i de forsk. Hære. I Danmark
bestaar et Fodfolks-R. af Stab, 3 Batailloner og 1
Maskingeværkompagni, et Rytterregiment af Stab
og 3 Eskadroner og et Feltartilleriregiment
af Stab og 4—6 Afdelinger. I Norge findes
R. ved Fodfolk, Rytteri, Artilleri og Ingeniører,
men den endeliget Ordning er endnu ikke
fastslaaet. Som Eksempel fra andre Hære skal
anføres et Iransk Fodfolks-R., der har Stab,
1 Kommandodeling (Skrivere, Ordonnanser,
Telegraf- og Telefonfolk), 1 Rytterdeling, 1
Kompagni hors rang (Pionerer, Ledsageskyts,
Minekastere, Train) og 3 Batailloner, hvoraf hver
har 1 Maskingeværkompagni.
E. C.

Regimente (lat.), Herredømme, Førerskab.

Regimentsskriver kaldtes i Slutn. af 17. og
i 18. Aarh. de Embedsmænd, som paa det til
Ryttergods (s. d.) udlagte Krongods besørgede
de Forretninger vedrørende Bestyrelsen af
Godset og Oppebørselen af Indtægterne, som andre
Steder udførtes af Amtsskriveren ell.
Amtsforvalteren.
P. J. J.

Regin (oldn. regin, sjælden rogn),
Guddommene som de højeste styrende ell. skabende
Magter: Ordet er Flertal og bruges aldrig om
nogen enkelt Gud. Hyppig brugt til Dannelse
af Personnavne, i Norsk og til Dels Svensk
paa Ragn- (Rogn-), i Dansk paa Regn-, i
Tysk paa R. (Rein-, Rem- o. s. v.).
(A. O.). G. K-n.

Regin (oldn. Reginn), 1) i Volsungssagnet
Navnet paa den dygtige Smed, Dværgen, der
smeder Sigurd Faavnersbane’s Sværd.
G. K-n.

2) dansk Jarl, der hjælper sine unge Svogre
Hroar og Helge til at tage Hævn over deres
Faders Banemand Kong Frode; gift med Signy.
(A. O.). H. El.

regina (lat.), Dronning.

Regina [ri’dзa^ina], By i Dominion of Canada,
Hovedstad i Prov. Saskatchewan, ligger 570 km
V. f. Winnipeg ved den kanadiske Pacifikbane,
er Centrum for et rigt Agerbrugsdistrikt og et
vigtigt Jernbaneknudepunkt. R. grundedes som
Hovedkvarter for Kanadas ridende Politi
(mounted police), efter at Pacifikbanen 1885 var
fuldført. (1921) 34400 Indb.
G. Ht.

Regiomontanus (egl. Müller), Johann,
tysk Astronom, f. 6. Juni 1436 i Königsberg i
Franken, d. 6. Juli 1476 i Rom, studerede
Astronomi under Purbach i Wien og blev efter dennes
Død (1461) udnævnt til Professor i Astronomi,
rejste imidlertid med Kardinal Bessarion til
Italien og vendte først 1468 tilbage, opholdt sig
nu en Tid i Ofen hos Kong Matthias og tog
1471 Ophold i Nürnberg. 1475 blev han kaldet
til Rom af Pave Sixtus IV i Anledning af
Kalenderforbedringen. R. er den største Astronom
efter Ptolemaios og bidrog sammen med
Purbach til at hæve denne Videnskab. Han prøvede
kritisk de forsk. Udgaver af Almagest,
observerede ivrig paa det første af Walther i
Nürnberg indrettede Observatorium og leverede
sammen med denne de første videnskabelige
Kometobservationer (Kometen fra 1472). Han
forbedrede Kalenderen, udgav Calendarium
novum
(1473) og de første Ephemerides quos
vulgo dicunt Almanach
(1474). R. er
Grundlægger af en selvstændig Trigonometri (De
triangulis omnimodis libri qunique
, 1533) og er
Skaber af en sammenhængende Begrundelse og
systematisk Anordning af den trigonometriske
Lære. Han har i Vesten ydet, hvad Nasir Eddin
(s. d.) to Aarh. tidligere havde udgrundet i
Østen.
J. Fr. S.

Region (lat.), Egn, Omraade.

Region (lat.). Foruden at man i Anatomien
inddeler Legemet efter Organer (som Lunger,
Hjerte o. s. v.) ell. efter Dannelser, der ifølge
deres Funktion udgør en Enhed (Nervesystem,
Karsystem o. s. v.), inddeles Legemet af
praktiske Hensyn, saaledes f. Eks. med Henblik
paa de kirurgiske Indgreb, i R., Partier, der
uden at udgøre en Enhed dog beskrives som
et Hele for sig, mest af didaktiske Grunde for
at lette Oversigten over de mangfoldige
Organer, der ofte findes samlede paa et lille Rum
krydsende og dækkende hverandre. Saaledes
betegner man som R. ingvinalis Lyskeregionen,
den øverste Del af Laarets Forflade paa
Overgangen til Underlivet, hvor talrige Kar og
Nerver, liggende i en bestemt Anordning mellem
Fascieblade og Muskler, gaar fra Underlivet
ned til Laaret. Et andet Eksempel paa
Inddelingen i R. ses paa Fig. til Artiklen Bug.
S. B.

Regionalmetamorfose, se
Metamorfose.

Regissør [-sji-] (fr.), den
Teaterembedsmand, der varetager den daglige
Forretningsgang og sørger for, at alt til de aftenlige
Forestillinger er i Orden; ved udenlandske, f. Eks.
ved sv. Scener, betyder R. Instruktøren, den
Embedsmand, som sætter Stykkerne i Scene.
R. N.

Register (lat.), Fortegnelse over samhørende
Genstande, Indholdsliste. Personregister,
R., hvor Navnene opføres alfabetisk;
Sagregister, R. over Sagerne o. l. anførte i
alfabetisk Orden.

At holde R. (engelsk to make register,
fr. faire le régistre), typografisk Betegnelse
for Satssidernes nøjagtige Stilling bag paa
hinanden i de trykte Ark og Satsformenes Stilling
til hinanden i flerfarvet Tryk.
E. S-r.

Register, 1) i Orgelet Indbegrebet af de til
en enkelt Stemme hørende Piber;
Registrering, Valget af ell. Sammenstillingen af de
forsk. Stemmer ell. Registre til Udførelsen af
et Musikstykke for Orgel, er enten foreskrevet
af Komponisten ell. overlades den Spillende
selv, og svarer til Instrumenteringen for
Orkester. — 2) Se Falset.
S. L.

registered [ri’dзistəd] (eng.), indført i et
Register, indskreven; ved Postforsendelser
»anbefalet«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free