- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1027

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Registrering af Traktater - Registreringsbogstav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anmeldt til R. et Aar ell. mere efter deres
Ratificering.

De Magter, hvis Traktater skal registreres for
at faa fuld Virkning, er Folkeforbundets
Medlemmer (se Nationernes Forbund). Det
er omtvistet, om en Traktat mellem et
Forbundsmedlem og en udenforstaaende Stat er
registreringspligtig. Medens nogle benægter
dette (saaledes Hatschek og
(Schücking—Webberg), har saavel Sekretariatet som den omtalte
Juristkommission i Overensstemmelse med
Artiklens Ordlyd udtalt sig for den bekræftende
Besvarelse, hvormed dansk Praksis stemmer.
Udenforstaaende Stater kan i hvert Fald ikke
have nogen Pligt til selv at anmelde Traktater,
som de indgaar med et ell. flere Medlemmer
af Folkeforbundet. Overenskomster mellem
udenforstaaende Magter alene er naturligvis
ikke underkastet R., men kan registreres, hvis
en af de kontraherende Parter anmelder dem.
Skal en Traktat registreres, er det et andet
Spørgsmaal, hvilken af de undertegnende
Magter det paahviler at foretage den fornødne
Anmeldelse til Sekretariatet. I denne Henseende
har man foreslaaet, at Traktater mellem to
Magter skal anmeldes af begge Parter, og at
Anmeldelsen af Traktater mellem fl. Stater skal
overlades den Magt, paa hvis Omraade
Traktaten er underskrevet ell. Ratifikationerne
udvekslet ell. deponeret, men nogen alm. Regel
herom er ikke fastslaaet. I Overenskomster, til
hvis Indgaaelse Folkeforbundet tager Initiativet,
bestemmes ofte, at Generalsekretæren skal
(foretage R. Over saadanne Traktater føres for
øvrigt ogsaa et særligt Register i Sekretariatet.

Spørgsmaalet om Adgangen til at lade en
Overenskomst registrere har givet Anledning til
en Meningsforskel mellem Irland og
Storbritannien. Efter at den irske Fristat, som 1923 blev
optaget i Folkeforbundet, 11. Juli 1924 havde
ladet Overenskomsten med Storbritannien af
6. Decbr 1921 registrere, erklærede den britiske
Regering i en Note af 27. Novbr 1924 til
Sekretariatet i Genève, at Pagten efter dens
Opfattelse ikke gælder for det indbyrdes Forhold
mellem de enkelte Led i det britiske Imperium,
og at Art. 18 ikke finder Anvendelse paa den
nævnte Overenskomst. Over for dette henviste
den irske Regering i en Note af 18. Decbr s. A.
til den udtrykkelige Bestemmelse i Art. 18, som
efter dens Anskuelse ikke var forenelig med en
saadan Begrænsning. Bortset fra, at den
britiske Regering har ladet andre af britiske
Dominions indgaaede Traktater, navnlig
Australiens, registrere, og at Kanada 1925 selv har
anmeldt en Fiskeritraktat af 2. Marts 1923 med
Storbritannien og de Forenede Stater til R.,
maa det sikkert erkendes, at der ikke i Art. 18
er Støtte for den britiske Regerings ovennævnte
Opfattelse.

Megen Tvivl har Spørgsmaalet om R.’s
Virkning fremkaldt. Man har ment, at en Traktat
ganske vist ligesom hidtil var bindende fra
Ratifikationen, men at den inden R. ikke kunde
paaberaabes over for Folkeforbundet og dets
Organer (Tittoni). Muligt vilde det anbefale sig
at tillægge R. en saadan speciel Bet., om end
det vilde være noget urimeligt, at en
ikke-registreret Traktat skulde være gyldig over for
en af Parterne nedsat Voldgiftsret o. l., men
ikke over for en af Folkeforbundet oprettet.
Ganske bortset herfra er noget saadant
imidlertid ikke antydet i Art. 18, og denne
Fortolkning er derfor ikke holdbar. I Tilslutning til
Artiklens Ord, hvorefter ingen Traktat er
bindende (obligatoire, binding), før R., har det
dernæst været hævdet, at en Traktat er ganske
uforbindende, indtil R. har fundet Sted,
saaledes at Ratifikationen efter denne Forstaaelse
mister enhver Bet. (van Karnebeek). Det har
imidlertid ikke været tilsigtet, og er i sig selv
ikke rimeligt, at Ratifikationen kun skulde
være en overflødig Formalitet uden nogen
Retsvirkning. Andre vil tillægge Ratifikationen Bet.
som det Tidspunklt, efter hvis Indtræden
enhver af Parterne ensidigt kan kræve R.
(Hatschek), og denne Forstaaelse har mere for sig.
Naturligere er det dog at svække
Ratifikationens Bet. det mindst mulige og at betragte den
ikke blot som givende Adgang til at forlange
R., (men som den Kendsgerning, der binder
Parterne, hvorimod R. er Betingelsen for, at
Traktaten kan kræves opfyldt (saaledes den af
Forbundsraadet nedsatte Juristkommission,
Schücking-Wehberg o. fl.). Efter denne
Forstaaelse — imod hvilken der dog kan rejses
adskillige Indvendinger, idet det bl. a. er uklart,
hvad Ratifikationen betyder, dersom Traktaten
af en ell. anden Grund ikke bliver registreret
— kan Parterne ikke vilkaarligt træde tilbage
fra Aftalen, naar den er ratificeret, men først
efter R. kan den kræves opfyldt.

Art. 18 afgør ikke, om R. har tilbagevirkende
Kraft til Ratifikationen, hvilket vistnok maa
antages. Det indeholder ganske vist en Fristelse
for Parterne til at udskyde R., naar Traktaten
alligevel faar Virkning fra Ratifikationen, men
dette skyldes ikke Retroaktiviteten, men
Manglen af en bestemt Frist for R. I denne
Henseende har man fra rumænsk Side stillet det
praktiske Forslag, at en R., der sker i Løbet af
3 Maaneder efter Ratifikationen, har
tilbagevirkende Kraft, derimod ikke, naar den sker
senere. — Baade m. H. t. disse og de øvrige
foran berørte Tvivlsspørgsmaal tiltrænger
Forbundspagtens Art. 18 en Afgrænsning og en
nærmere Udformning, inden den kan siges at
fyldestgøre de Krav, det er naturligt at stille
til den. (Litt.: Foruden de nævnte
Folkeforbundsdokumenter, se Hatschek,
»Völkerrecht« [Leipzig 1923], S. 232 ff. og navnlig
Schücking u. Wehberg, »Die Satzung d.
Völkerbundes«, 2. Udg. [Berlin 1924], S.
644-660).
G. R.

Registreringsbogstav. Ethvert dansk
Registreringspligtigt Skib (s. d.) skal paa et
iøjnefaldende Sted være forsynet med visse
Kendingsbogstaver, der tildeles det efter det til
enhver Tid gældende internationale
Signalsystem. Under disse Bogstaver indføres Skibet
i det i Skibsmaalings- og
Registreringsbureauet (s. d.) førte Skibsregister og udgør
saaledes tillige Skibets R., der er uforanderlige
i hele den Tid, for hvilken Registreringen har
Gyldighed. R. udgør saaledes et vigtigt Middel
til at kunne identificere Skibet og i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free