- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1028

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Registreringsbogstav - Registrerings- og Skibsmaalingsbureauet - registreringspligtige Skibe - Reglement - Regler - Regletter - Regn- - Regn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paakommende Tilfælde at kunne legitimere det som
dansk Skib.
A. D. B.

Registrerings- og Skibsmaalingsbureauet
er oprettet i Henhold til Skibsregistreringslov af
1. Apr. 1892 og afløste fra 1. Jan. 1894 det i
H. t. L. 13. Marts 1867 oprettede
Skibsregistreringskontor. Bureauets Hovedopgave er at føre
et Hovedregister over alle i Danmark
hjemmehørende, registreringspligtige Skibe (s. d.) og
at føre Overtilsynet med Udførelsen af
Skibsmaalingen i Danmark. De nærmere Regler for
Bureauets Forretningsgang er givet ved to
Instruktioner af 26. Novbr 1909, henh. om
Skibsregistrering og om Skibsmaaling. Foruden
saaledes at være Centralmyndighed for hele
Danmark m. H. t. de nævnte Forretninger,
fungerer det desuden som Registreringskontor for
Kbhvn og udfører Skibsmaalingsforretningerne
for Kbhvns Tolddistrikt.
A. D. B.

registreringspligtige Skibe. Alle i
Danmark hjemmehørende Skibe, der er maalte til
en Brutto-Register-Tonnage af 20 t ell. derover,
skal efter Registreringslov 1. Apr. 1892 med
senere Tillæg indføres i et offentligt
Skibsregister, som føres ved Registrerings- og
Skibsmaalingsbureauet i Kbhvn. Naar et Skib
saaledes er registreret, udfærdiges der et
Nationalitetscertifikat for det, hvilket giver Ret til at
sejle under det danske Flag. Endvidere føres
ved Bureauet et særligt Register over
Stenfiskerfartøjer. Over danske Skibe af en mindre
Tonnage føres særlige Fortegnelser ved de
lokale Registreringskontorer, der tillige fører et
særligt Register over Fiskerfartøjer. Om de af
Kontorerne foretagne Registreringer skal
Indberetning sendes til Bureauet, der fører en
Hovedfortegnelse, dels for de mindre Skibe, dels
for Fiskerfartøjerne.
(L. A. G.). A. D. B.

I Norge skal ifølge L. 4. Maj 1901 ethvert
Sejlskib, som har en Bruttodrægtighed af 50 Reg.
T., og ethvert Dampskib paa mindst 25 t
indføres i Skibsregistret. Dette Register føres af
Pantebogsføreren i vedk. Jurisdiktion. Foruden
de lokale Skibsregistre skal der føres en
Skibsmatrikel for hele Riget ved
Handelsdepartementet i Oslo, og en Matrikel for hvert Tolddistrikt
af vedk. Toldkasserer ell. Toldskriver. Saasnart
Skibet er blevet indregistreret og indført i
Matriklen paa Hjemstedet, udfærdiger
Toldkassereren Nationalitetsbevis for Skibet.
K. Ø.

Reglement [-’maŋ] (fr.), Tjenesteforskrift,
Forretningsorden, særlig i Militærvæsenet
Forskrifterne for Troppernes Uddannelse og
tjenstlige Forhold.
E. C.

Regler, se Menstruation.

Regletter, tekn. Betegnelse i Bogtrykfaget
flor flade Lister af Skriftmetal. omkr. 18 mm
høje, fra 1/3 til 4 1/2 mm tykke, og i Alm. fra
36—90 mm lange. R. bruges dels til at
frembringe større Mellemrum mellem Satslinierne
(Skydning) end Skriftstørrelsernes Typelegeme
af sig selv giver, og dels til at udspile (justere)
ufuldstændige Satssider til nøjagtig samme
Højde som de fuldstændige. R., der er kortere end
36 mm, kaldes Skydelinier (tysk
Durchschuss, engelsk leads, fransk interlignes).
E. S-r.

Regn-, Rein-, i Personnavne; se Regin.

Regn fremkommer, naar Luften afkøles saa
stærkt, at dens Temp. kommer væsentlig under
den Temp. (Dugpunktet), hvorved den, med
den forhaandenværende Mængde Vanddamp, er
mættet dermed. Vanddamp er, som bekendt, en
ikke uvæsentlig Bestanddel af Luften, men den
Mængde, hvori den forekommer, er meget
varierende, saavel m. H. t. Tid, som fra det
ene Sted til det andet og i forsk. Højder; det,
som er det afgørende for disse Forhold, er dels
Kilderne til Vanddampen, som ganske
overvejende er de store Havflader, og dels Luftens
Temp.; da denne aftager med Højden over
Jordens Overflade, gennemgaaende godt en halv
Grad for hver 100 m, formindskes
Vandindholdet meget hurtigt; det maksimale
Damptryk i en vis Højde kommer nemlig derved til
at ligge betydelig lavere end det Partialtryk,
Vanddampen maatte have, hvis en Fordeling
efter Dalton’s Lov var mulig. Naar man
spørger om Betingelserne for Dannelsen af R., maa
man altsaa undersøge, hvad der kan give
Anledning til en kraftig Afkøling af Luftmasserne,
og da navnlig Luftmasser med et stort Indhold
af Vanddamp. Af saadanne afkølende Processer
er der adskillige, Udstraaling til koldere
Steder, Blanding af varme og kolde Luftmasser,
men det er dog ganske overvejende Afkøling
ved den adiabatiske Udvidelse, der finder Sted,
naar Luftmasserne tvinges til Vejrs, som kan
tænkes at være af en saa stor Virkning og
efterhaanden at omfatte saa store
Luftmængder, som er nødvendige for at frembringe de
Regnmængder, der faktisk forekommer i
Naturen. Saadanne Opstigninger i Luften opstaar
paa fl. Maader, først og fremmest naar en
vandret Luftstrømning (Vind) blæser fra Havet
ind mod en høj Kyst (f. Eks. Norges Vestkyst,
Monsunregn), som den maa overskride; fortsættes
Luftstrømmen paa den anden Side af
Højdedraget, saa den blæser »ned ad Bakke«,
opvarmes den igen ved Sammentrykningen og
bliver derfor relativt meget tør — som enhver
Føhn. En ganske tilsvarende Bevægelse »op ad
Bakke« maa antages at finde Sted ogsaa i den
fri Atmosfære, hvor forsk. Strømninger mødes;
naar saadanne Luftstrømme blot er ganske lidt
forskellige i Henseende til Fugtighed eller
Temp., vil den tungere skyde sig kileformet ind
under den lettere, som saaledes tvinges opad,
ligesom i det først omtalte Tilfælde; en saadan
Oprindelse er man vel nu mest tilbøjelig til at
tillægge den R., der følger med de alm.
Cykloner ell. »Lavtryk« over Nordeuropa. —
Endelig forekommer der ogsaa direkte, lodrette
Strømninger foraarsagede af en forholdsvis
lokal Opvarmning, som er intensive nok til paa
den beskrevne Maade at fremkalde R.; denne
Oprindelse har f. Eks. vore alm. mindre
Sommertordenvejr.

At ifølge Dannelsen af R. i Enkeltheder er
vanskeligt, ja, Spørgsmaalet derom kan vel
næppe siges at være løst endnu. Naar Luft
afkøles væsentlig under Dugpunktet, fortættes
noget af Vandet til ganske smaa Vandkugler,
som viser sig for os som Taage, naar det
foregaar omkr. os, og som Skyer, naar det sker
over os; de enkelte Draaber har — efter talrige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free