- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1032

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regnbuen - Regnbueørred - Regndag - Regnebræt - Regnekunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Akse, og hvis halve Toppunktsvinkel for
de røde Straaler er 42 1/2°. Da de øvrige Farver
brydes mere, vil de, som det fremgaar af Fig.,
efter Udgangen af Draaben ligge inden for en
Kegleflade med mindre Toppunktsvinkel end
42 1/2°. De forsk. Farver kommer derved til at
gribe ind over hverandre, saaledes at R.’s
Farver ikke er spektralrene Farver.
Biregnbuens Farver fremkommer paa ganske lgn.
Maade, idet blot, som Fig. 2 viser, Straalen
tilbagekastes to Gange inde i Draaben. Efter
Udtræden af Draaben vil de røde Straaler nu ligge
uden for en skarpt begrænset Kegleflade med
den indfaldende Straale til Akse, og for hvilken
den halve Toppunktsvinkel er 51°, medens den
til de violette Straaler svarende halve
Toppunktsvinkel er 54°; ogsaa her vil altsaa de
enkelte Farver gribe ind over hverandre. —
Fig. 3 viser nu skematisk, hvorledes R.
dannes; S er de fra Solen, kommende Straaler, Ø
er Øjet. Fremkomsten af en R. er ene og alene
afhængig af, om Øjet kan træffes af det
tilbagekastede farvede Lys; de Draaber, hvortil
Synslinien danner en Vinkel paa 42 1/2° med
Retningen fra Solen til Øjet, ses røde, o. s. fr.
for de andre Farver, idet hver enkelt Draabe
i Regnskyen viser sig med sin bestemte Farve.
— Ved endnu flere Tilbagekastninger inde i
Draaberne kan der fremkomme flere
Biregnbuer, men de bliver mere og mere lyssvage og
iagttages kun meget sjældent. — Ved Randen
af den Lyskegle, der udgaar fra hver Draabe,
optræder, ganske som naar Lyset gaar igennem
et Hul i en Skærm, Interferensfænomener,
saaledes at der opstaar Lysmaksima og Lysminima
i afvekslende Rækkefølge; Afstanden mellem de
enkelte Lysmaksima er ligefrem proportional
med Lysets Bølgebredde, altsaa størst ved de
røde og mindst ved de violette Straaler, og den
er desto større, jo mindre Draaben er. Til hver
enkelt Farve i det hvide Sollys svarer et helt
System af saadanne Lysmaksima og -minima,
og R.’s Farve fremkommer som Resultat af
Blandingen af alle disse; derfor vil kun den
røde Rand være en ren Spektralfarve, men de
øvrige Blandingsfarver. Da ved Hovedregnbuen
den største Afbøjningsvinkel for hver Farve er
ganske uforanderlig, vil den ydre Radius for
Hovedregnbuen altid være den samme; af
tilsvarende Grund vil den indre Radius for den
første Biregnbue altid være den samme. Men
da Interferensstribernes Afstande afhænger af
Draabestørrelsen i Regnskyen, saa kan R.’s
Bredde og Farver variere stærkt fra een R. til
en anden. Er Draabestørrelsen under 0,1 mm,
vil de første Lysmaksima for hver Farve i det
væsentlige dække hverandre; derfor kan der i
Taageskyer med saa smaa Draaber forekomme
en hvid R. i St f. den sædvanlige farvede.
A. W. M.

Fig. 2.
Fig. 2.


Fig. 3.
Fig. 3.


Regnbueørred, se Fiskeavl, S. 144 og
Ørredavl.

Regndag er efter meteorologisk Sprogbrug
en Dag, da der er maalt mindst 0,1 mm Regn.

Regnebræt er et Hjælpemiddel ved
Udførelse af simple Regninger, særlig Addition og
Subtraktion. R. er forsynet med parallelle
Render med forskydelige
Mærker eller Strenge
med forskydelige
Kugler; hver Rende eller
Streng svarer til sin
decimale Enhed. Ved
Addition f. Eks. skydes
paa enhver Streng.
Kugler i de Antal, som
Addendernes Cifre paa
den tilsvarende Enheds
Plads angiver, hen til
Strengens ene Ende,
idet naturligvis 10
Kugler paa en Streng
erstattes af 1 paa den
nærmest højere Enheds
Streng. De forskudte
Kugler fremstiller saa
Cifrene i Summen. R.
brugtes under Navnet
ἄβαξ eller abacus hos de gl. Grækere og
Romere; nu anvendes det kun i enkelte Lande,
f. Eks. Rusland og Kina, og mest ved
Undervisningen.
Chr. C.

Regnekunst kræver først og fremmest
Færdighed i de alm. simple Regneoperationer og
Sikkerhed i Brugen af de forsk. Tabeller, som
tjener til Lettelse af Beregninger. Ved
Regning med tilnærmede Tal (afkortede
Decimalbrøker) maa man kunne afgøre, hvor stor en
Tilnærmelse man skal bruge, og hvilken
Nøjagtighed man tør tillægge Resultatet. Er der
Tale om mere sammensatte Beregninger, bør
man straks lægge en Plan for Udførelsen, d.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free