Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 1034 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regner Lodbrok - Regnestok - Regnfang - Régnier, Claude Ambroise - Régnier, Henri de - Régnier, Jacques Auguste Adolphe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aslog’s Skikkelse til en, Hovedfigur. Et Digt, som
R. L. skal have kvædet i Ormegaarden, blev
oftere forfattet i Middelalderen; et saadant
omtales hos Sakse; et yngre, fra 13. Aarh., er det
saakaldte »Krákumál«. (Litt.: J.
Steenstrup, »Normannerne«, I [1876], S. 81—127;
Gustav Storm, »Kritiske Bidrag til
Vikingetidens Historie« [1878], S. 34—129; A.
Olrik, »Kilderne til Sakse’s Oldhistorie«, II
[1894], S. 94—133; Paul Herrmann, »Die
Heldensagen des Saxo Grammaticus« [1922], S.
613 ff.).
(A. O.). H. El.

Regnestok. Den opr. Form for R.,
Gunter-Skalaen, opfundet af E. Gunter i 17.
Aarh., bestod af en Lineal med en Inddeling A,
ved hvis Begyndelsespunkt der stod 1, medens
Stykket derfra hen tid det med a mærkede
Delingspunkt var = log a Gange en vis
Længdeenhed. Skulde man f. Eks. multiplicere a med b,
tog man Stykket 1b i Passeren og afsatte det i
Stykket 1a’s Forlængelse; kom man derved til
Delingspunktet mærket m, var altsaa log m =
log a + log b og m = ab. Paa den nu brugelige
R. (se Fig.) ligger jævnsides med Linealen med
Inddelingen A en anden Lineal (Z) med en
Inddeling B kongruent med A, der kan forskydes
i en Rende, saa at et Stykke af A og et Stykke
af B kan adderes og subtraheres. Paa den
anden Side af Renden og paa den dertil
stødende Sider af Z er anbragt Inddelinger C og D
af samme Art som A og B, men med en dobbelt
saa stor Enhed; et Tal i Inddelingen B er altid
Kvadratet paa det under det staaende Tal i C,
da det har dobbelt saa stor en Logaritme. Den
forskydelige Løber L bruges til som Mærke at
fastholde et bestemt Punkt. Man har
naturligvis varieret Konstruktionen af R., saaledes i
St f. Linealer anvendt inddelte koncentriske
Cirkelringe, og man har ogsaa indført andre
Inddelinger fremstillende f. Eks. log sinx og
log tgx. Mange Regninger kan med R. udføres
hurtigere end med Tabeller, men Nøjagtigheden
bliver mindre.
Chr. C.

Regnestok.

Regnfang, se Tanacetum.

Régnier [re’n_je], Claude Ambroise,
fr. Statsmand (1736—1814). R. var ved
Revolutionens Udbrud en anset Advokat i Nancy og
valgtes til at repræsentere denne By i
Nationalforsamlingen (1789). Han arbejdede her
ivrig i forsk. Udvalg og har en Hovedandel i
Skabelsen af den ny Organisation af Retsplejen.
Efter Kongens Flugt (Juni 1791) sendtes han
til de vestlige Departementer for at bringe Ro
til Veje, men holdt sig saa i de næste Aar uden
for det offentlige Liv. 1795 valgtes han ind i de
Ældres Raad, blev 1799 dets Præsident og
støttede Bonaparte under dennes Statskup 18.
Brumaire. R. blev belønnet ved Sæde i Statsraadet,
hvor han tog ivrig Del i Udarbejdelsen af den
borgerlige Lovbog. 1802 blev han under Titlen
Overdommer gjort til Justitsminister, 1809 til
Hertug af Massa. Henimod Slutningen af
Kejserdømmet (1813) blev han Præsident for den
lovgivende Forsamling, men ved den første
Restauration (1814) mistede han alle sine
Embeder og døde snart efter.
(J. L.).

Régnier [re’n_je], Henri de, fr. Digter, f.
28. Decbr 1864 i Honfleur, tilhørte først den
moderne Digterskole, som reagerede mod
Parnassisternes strenge Form og søgte at forny
Poesien gennem en friere, rimløs
Versbehandling, der svarer til den Wagner’ske evige
Melodi i Modsætning til den ældre regelbundne;
trods Uklarheder og Gentagelser var R. en af
de faa, der tidligst skabte sig et Navn som
Lyriker. Allerede med
Digtsamlingerne Lendemains
(1885), Apaisements (1886),
Sites (1887), Épisodes (1888),
Poèmes anciens et
romanesques (1892) og Tel qu’en
songe (1892) vandt han sig et
anset Navn, ganske vist
symbolistisk paavirket, men dog
samtidig af Heredia og
Leconte de Lisle draget i Retning af de
klassisk strenge Versformer, Sonetten og
Alexandrineren. I hans følgende
Digtsamlinger kommer den antikke Skønhedsfølelse,
de hellenske Drømme og den friske
Naturinspiration til mesterlig Kunstudfoldelse: Jeux
rustiques et divins (1897), Médailles d’argile
(1900), La cité des eaux (1902, bl. a.
pragtfulde Stemningsbilleder fra Versailles-Parken),
La sandale ailée (1906) og Le miroir des heures
(1910). Ogsaa i sin Prosadigtning naar han
kunstnerisk højt, idet han graciøst og lunerigt
blot »fortæller for at fortælle«; bl. hans Noveller
kan nævnes Contes à soi-même (1893), Trèfle
noir (1895), La canne de jaspe (1897), Trèfle
blanc (1899) og Les amants singuliers (1901),
bl. Romanerne La double maîtresse (1900), Le
bon plaisir (1902), Mariage de minuit (1903),
Les vacances d’un jeune homme sage (1903),
Le passé vivant (1905), L’amphisbène (1912), Le
plateau de laque (1913), Romaine Mirmault
(1914) o. fl. Desuden har han skrevet
Rejseskildringer (bl. a. fra Venedig) og litterære
Studier, som Figures et caractères (1901) og
Portraits et souvenirs (1913). 1911 blev han
Medlem af Akademiet. Hans Hustru, Datter af
Digteren Heredia, har under Pseudonymet
Gérard d’Houville skrevet flere betydelige
Romaner. (Litt.: P. Léautaud, Henri de
R. [1904]).
S. Ms.

Régnier [re’n_je], Jacques Auguste
Adolphe (1804—84), fr. Filolog og meget
frugtbar Skribent. Af hans sprogvidenskabelige
Arbejder maa nævnes: Cours complet de la
langue Allemande (7 Bd, 1830—33), Études sur la
grammaire védique (3 Bd, 1857—59). Han var
Udgiver af Samlingen: Collection des grands
écrivains de la France (1862) og virkede meget
for Kendskabet til tysk Sprog og Litteratur i
Frankrig, bl. a. ved sine Oversættelser af
Schiller’s Værker.
D. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>