- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1037

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regnorme - Regnpiber - Regnsandsynlighed - Regnskabsret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og først udvikles, naar R. bliver kønsmoden.
Under Parringen, hvor begge Dyrene
sædvanligt er forankrede med Bagenden i deres
Huller, danner Bæltet en skumagtig Slimmasse, der
omgiver begge Dyrene, og langs Længdefurer
løber nu Sæden, saa Sædbeholderne gensidig
fyldes. Befrugtningen finder derimod først Sted
under Æglægningen; af hærdet Bælteslim
dannes en Ring, og idet R. trækker sig baglæns ud
af den, aflægges først en Klump Æg og dernæst
Sæd deri; herefter snører Ringens Ender sig
sammen, saa der dannes en Kokon. Der
kommer kun faa Unger ud af denne, idet de
tiloversblevne ikke alene fortærer
Æggehvidemassen, men ogsaa de øvrige henfaldende Æg;
Yngelen gennemgaar ingen Forvandling. R.
viser en meget stærk Regenerationsevne,
Bagenden kan endog vilkaarligt afkastes ved
Kontraktion af Ringmuskler; det kan gaa over til
ukønnet Forplantning, de med R. beslægtede
Lumbriculus kan endog deles i 14 Stykker, der
alle vokser ud. R.’s Individtal er uhyre stort,
indtil over 100000 paa en ha Land; deres Bet.
kan da næppe sættes for højt. Foruden Blade
fortærer de ogsaa dyriske Produkter, selv deres
døde Artsfæller; mange Arter lever særligt i
Gødning; men dernæst kommer de kun gennem
Jorden ved at æde sig frem og fordøjer da de
organiske Stoffer i Jorden. Deres Boligrør
forløber lodret ell. skraat, forneden findes et lille,
rundt Kammer undertiden belagt med
Smaasten. R. er natlige Dyr, der om Dagen kun
kommer frem i Parringstiden; sædvanlig med
Bagenden i Rørmundingen gennemsøger de
Omegnen efter Føde; de let kendelige
Ekskrementer aflejres i og omkr. Mundingen, visse
tropiske Former kan danne store, taarnlignende
Masser; ogsaa Rørets Vægge er beklædt
dermed, saa de er ganske faste og glatte og slutter
tæt om Legemet. Ved R.’s Virksomhed vendes
Jorden, og Sten o. l. synker ned saa dybt, som
Dyrene graver efter Næring, idet Jorden stadig
fjernes under dem; det er især mindre Sten,
der let gennemvarmes, at Dyrene samler sig
under. Efter Darwin’s Undersøgelser kan R.
brede et Jordlag over Overfladen, der pr ha
aarlig efter den forsk. Bund beløber sig til
17,5—45 t’s Vægt; paa 10 Aar vil det blive til
et Lag af 1,5—4,5 cm’s Tykkelse paa en Mark,
hvor man havde udbredt et Lag rødt Sand, var
dette i 7 Aar sunket 5 cm ned i den sorte
Agerjord, Mergel var i 28 Aar sunket 25—28 cm.
Mens R.’s Ernæringsgraven særlig finder Sted i
de øvre Jordlag, kan de i stærk Kulde ell.
Tørke gaa 2—3 m ned. R.’s Bet. ligger dels i, at
de foraarsager en hurtig Henfalden af
Planteresterne, dels i, at Jorden findeles og
blandes; Regnormemulden bliver da en udmærket
Bund for Planterne baade fysisk og kemisk;
fysisk ved, at den porøse Jord og de lodrette
Gange letter Vandets Nedsynken og Røddernes
Vækst og Aandedræt, kemisk ved, at den
rigelige Lufttilførsel betinger de organiske Stoffers
Omdannelse ved Bakteriernes Hjælp, hvorved
de iltes og latter kan optages af Planterne;
Kulstofindholdet er da forholdsvis ringe (5—10
% brændbare Stoffer). Hvor R. mangler,
danner Jordskorpen en tørveagtig Masse (Morr),
der gennemvæves af Rødder og Svampetraade;
Jorden bliver da iltfattig, hvad der foraarsager
helt andre kemiske Omdannelser; Jorden er rig
paa Kulstof (33—50 % brændbare Stoffer), men
fattig paa opløselige Næringsstoffer for
Planterne, ligesom den sure, iltfattige Bund
vanskeliggør Rodaandedrættet og dermed
Vandoptagelsen. Bundfloraen skifter Karakter, og
Skovens naturlige Foryngelse standser, hvorved
Lynghedens Erobring af Skovarealet forberedes.
Det synes at være Udtørring af Bunden, der
først forjager R., saaledes i højtliggende Skove,
hvor man har borthugget Underskoven, men
troet at kunne bevare de gl. Oldentræer. Egen
holder sig længere end Bøgen. (Litt.:
Darwin, The Formation af Vegetable Mould
through the action of Worms
[London 1881];
P. E. Müller, »Studier over Skovjord«
[»Tidsskrift for Skovbrug«, Bd III 1878 og Bd
VII 1884]; W. Michaelsen, »Zur Kenntnis
der Lumbriciden und ihrer Verbreitung«
[Annuaire du Mus. zool. de l’Acad. des sc., St.
Petersbourg, Bd XV, 1910]).
T. K.

Regnpiber, se Regnspover.

Regnsandsynlighed. Ved »R. for en
Maaned« forstaar man gerne Sandsynligheden for,
at der falder Regn — mere ell. mindre — i
Løbet af en Dag i den paagældende
Maaned; R. beregnes ved, gennem en længere
Aarrække at tælle op, hvor mange Regndage der
har været i alt i den Maaned i hele Aarrækken
og dividere dette Tal med det hele Antal Dage
(Antallet af Aar X Antallet af Dage i vedk.
Maaned). Ved »den absolutte R.« forstaar man
Sandsynligheden for Regn til et bestemt
Tidspunkt. Denne kan faas for en vis Maaned ved,
gennem en længere Aarrække, at opsummere
den samlede Varighed af al Nedbøren i
Maaneden og dividere Summen med Antallet af Aar
X Maanedens Længde, udtrykt i samme Enhed
som den samlede Nedbørsvarighed (Dage,
Timer, eventuelt Minutter). For Danmark har den
absolutte R. flg. Værdier, beregnede af 36 Aars
Iagttagelser: Jan. 0,123, Febr 0,141, Marts 0,146,
Apr. 0,098, Maj 0,077, Juni 0,068, Juli 0,079, Aug.
0,081, Septbr 0,080, Oktbr 0,107, Novbr 0,118,
Decbr 0,137.

Multipliceres den absolutte R. med Antallet
af Timer i hele Maaneden, faas den
»sandsynlige Varighed« af Regnvejret i vedk. Maaned.
Divideres dette Tal atter med det
gennemsnitlige Antal Nedbørsdage for Maaneden, faas den
»sandsynlige Varighed« af Regnen paa en
enkelt Nedbørsdag
i vedk. Maaned.
H.-P.

Regnskabsret. Medens i Danmark den
regnskabsmæssige Revision af Statens Kassebetjentes
Regnskaber alene foregaar ad ren
administrativ Vej, saaledes at der fra
Revisionskontorernes Dicisioner kun kan appelleres til den
paagældende Fagminister, men ikke til Domstolene,
jfr Alm. Kasseforordning 8. Juli 1840 § 36,
findes der i Frankrig, Belgien o. m. a. Stater
særlige R., bestaaende af uafsættelige Dommere, der
har at revidere Kassebetjentes Regnskaber, og
ved Kendelse slaa fast, om Regnskabet er
rigtigt, ell. om Embedsmanden maa dømmes til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free