Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regnskabsret - Regnskabsunderofficer - Regnskabsværneting - Regnskov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erstatningsansvar. Tillige har disse R.
regelmæssigt ogsaa den Opgave at kontrolere, om
Ministrene og deres Undergivne holder sig
Budgettet efterrettelige, deriblandt, om de af dem
udstedte Anvisninger og Udgiftsordrer har
lovlig Hjemmel, og de af R. afgivne aarlige
Indberetninger til Kamrene danner derfor det
sagkyndige Grundlag for Kamrenes politiske
Kontrol med Ministrenes Forvaltning. Som
Eksempel kan den fr. R., Cour des comptes,
nævnes. Den bestaar af 4 Præsidenter, 18 maitres
de comptes, 86 conseilliers réferendaires og 25
Auditører, der alle — med Undtagelse af
Auditørerne — er uafsættelige, for at være
uafhængige af Regeringen. Smlg. Finanskontrol.
K. B.
Regnskabsunderofficer (Søv.). Før
Søværnsloven af 1922 havde de ældste
Underofficerer af Flaadens Artilleri-, Matros-, Sømine-
og Maskinkorps om Bord i et Orlogsskib Navn
af Regnskabsførere og Ansvar for samt
Regnskab med det Gods, der faldt ind under deres
Omraade. Udkommanderede menige af
Orlogsværftets Haandværkerkorpses Tømrere og
Sejlmagere førte Regnskab med Skibets Tømmer-
og Sejlmagergods; saa længe Togtet varede,
rangerede disse menige med Underofficerer af
1. Klasses 1. Grad. Efter 1922 er denne Del af
Regnskabsvæsenet overgaaet til Dæksofficerer,
Maskinmestre og Mekanikere.
C. B-h.
Regnskabsværneting
(Administrationsværneting). Iflg. D. L. 1—2—21 (N. L. 1—2—18)
skulde den, der »haver haft noget at forestaa,
som Formynderskab, Kirkers, Skolers ell.
Fattiges Forstanderskab, Kæmnerie e. a. saadanne
Bestillinger«, finde sig i at blive sagsøgt i den
Retskreds, hvor saadan offentlig
Administration har fundet Sted, selv om han har sin
Bopæl andetsteds. Ved Retsplejelovens § 242 er
denne Regel udvidet saaledes, at ikke blot den,
der i Medfør af offentligt Hverv, men ogsaa den,
der i Medfør af privat Hverv har haft andres
Midler under Forvaltning ell. skal aflægge
Regnskab for dem, kan sagsøges for sin
Forvaltning ell. sit Regnskab ved Retten paa det
Sted, hvorfra Forvaltningen er ført, eller hvor
Regnskabet skulde aflægges. Sammesteds kan
ogsaa anlægges Sager, som i Anledning af
Forvaltningen ell. Regnskabet rejses af den, der
har ført samme, mod den, for hvem han har
ført den ell. det.
E. T.
Regnskov, tropisk, stedsegrøn Højskov, er
det herskende Plantesamfund i tropiske Lande
med stor Regnmængde og meget kortvarig
Tørtid. Dette Plantesamfund er det yppigste, som
Naturen kan frembringe. Stadig Hede og stadig
Fugtighed træffer her sammen for uden nogen
Afbrydelse af ugunstige Aarstider at byde
Plantevæksten de bedst mulige Livsbetingelser.
Træerne er i R. af meget betydelig Højde. Ofte
kan Stammerne have en Højde af 30—40 m,
inden Kronen begynder. De slanke Stammer
støttes ofte af flade brætformede Rødder, der
staar ud fra Stammen som en Kreds af
lodrette Stræbepiller. Bladene er meget store og
forsynede med Drypspidser og Vandkirtler til
Bortskaffelse af den overflødige Fugtighed.
Artsrigdommen er ganske uhyre. Kun i lang
Afstand fra hverandre har man Udsigt til at
træffe fl. Eksemplarer af samme Art. Ogsaa
Formrigdommen har i R. naaet sin største
Højde. De højeste Træer, hvis Kroner rager op
over alle de andre, er i Reglen løvfældende.
Naar den korte Tørtid indtræder, taber de
Bladene, men inden Løvfaldet er afsluttet, vil
Tørtiden være forbi igen. Af de øvrige Træer og
Ruske taber de fleste Arter ogsaa Bladene og
staar nogle Uger bladløse, men dette sker til
ubestemte Tider, saaledes at man imellem
hverandre træffer Træer i Løvspring, Løvfald,
Blomstring, Frugtmodning o. s. v. Under de
store Træer træffes mindre Træer, under disse
større og mindre Buske. Oftest er R. fra
Bunden til Toppen et eneste Virvar af Grene og
Blade, sjældnere mangler Underskov. Ved
Bunden hersker et dæmpet Halvmørke. Kun i de
mere aabne Partier af Skoven findes urteagtige
Planter i Skovbunden, i den yppigste og
tætteste R. er Bunden nøgen, Trangen til Lys har
forlagt alt Liv til Træernes Kroner, der er
gennemvævede af Klatreplanternes (Lianernes)
Stængler og overbevoksede med epifytiske
Urter og Smaabuske (Bregner, Bromeliaceer,
Figenarter, Orkideer o. s. v.). I Udkanten af
Skoven, f. Eks. langs Vandløb, er Træerne i
den Gad bevoksede med Lianer og Epifytter, at
Stammerne skjules, og Kronerne synes dækkede
som af et Slør. Inde i Skoven væver Lianerne
sig sammen til et Virvar, saa at man kun kan
komme frem ved at hugge sig igennem. Overalt,
hvor en Sprække i Barken giver et Holdepunkt,
er Pladsen optagen af Epifytter, saa at
Fældningen af et Træ kan give Samleren over
hundrede Arter. Ligesom en stor Del af
Plantelivet, saaledes er ogsaa største Delen af
Dyrelivet henlagt til Træernes Toppe. Her lever
Aber og Papegøjer, og her sværmer Insekterne
mellem Blomsterne. Det er kun i den mere
aabne Skov, at Bunden huser et rigere
Dyreliv. R. fordrer en stor Regnmængde, c. 180 cm
aarlig, og hvor denne findes, vil den dække
største Delen af det udyrkede Land. Ogsaa med
noget ringere Regnmængde kan R. forekomme,
men da er den indskrænket til Steder, hvor
Grundvandet er nær Overfladen, ell. hvor
Jorden bar stor Evne til at holde paa Vandet. Paa
tør og sandet Bund vil i saadanne Egne findes
Savanne ell. Kratskov. Ligeledes er R.
udelukket fra Egne, hvor Tørtiden er længere end c.
1 Maaned. Betingelserne for Forekomsten af R.
findes særlig i Egnene omkr. Ækvator (f. Eks.
Congo-Landet, Selvas, Indiske Øer) samt paa
de østlige Skraaninger af tropiske Bjergkæder
(f. Eks. Brasiliens, Mexikos og Østafrikas
Kystbjerge). I varmttempererede Lande med stor
Regnmængde er en nærstaaende Form af Skov
udbredt: den subtropiske R. Den ligner den
tropiske R. ved sin Rigdom paa Arter, ved sine
Lianer og Epifytter, men Bladene er mindre,
Drypspidser og Brætrødder mangler. Det er
den tropiske R. i afsvækket Form. Denne Skov
er heller ikke som den tropiske udelukkende
knyttet til Lande med Helaarsregn, den er lige
saa udbredt i Lande med tør Vinter. Foruden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
