- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1039

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regnskov - Regnspover - Regnstationer ell. Nedbørsstationer - Regntid - regnum - Regnvand - Regnvinde - Regredientarving

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i tropiske Bjerglande findes den i Syd-Japan,
det østlige Australien, New Zealand og
Syd-Chile. (Litt.: Warming, »Plantesamfund«
[Kbhvn 1895]; Schimper,
»Pflanzengeographie« [Jena 1898]; Junghuhn, »Java«, Bd I
[Leipzig 1852]; Haberlandt, »Eine
botanische Tropenreise« [Leipzig 1893]).
M. V.

Regnspover (Numenius) kaldes en Slægt af
Snæppefuglene (Scolopacinæ) med henved 9
Arter; det er store Fugle med et langt, temmelig
tyndt, nedadkrummet Næb, ret høje Ben, lange,
spidse Vinger, graalige Farver. I Nordeuropa
yngler 2 Arter.

Stor R. (Dobbeltspove, Helspove,
Regnpiber, Pibøsten; norsk: Storspove) (Numenius
arquatus
L.) er en anselig Fugl, hvis Krop vel
kun er som Kragens, men det lange Næb og de
høje Ben bevirker, at den ser langt større
ud. Fjerdragten er paa Oversiden graabrun
med mørkere Længdepletter;
Overhaledækfjerene er hvide med enkelte mørkere Pletter;
Undersiden er lysere brunlig med mørkere
Pletter, Bugen næsten hvid; Svingfjerene er
sortebrune med lysere Pletter, Styrefjerene
graalige med mørke Tværbaand. Næbbet, der
kan blive indtil 160 mm langt, er sort ligesom
Benene; Løbet har en Længde af c. 85 mm.
Den yngler i en stor Del af Mellem- og
Nordeuropa. I Norge yngler den langs hele
Vestkysten. I Danmark vides den ikke sikkert at
yngle, men paa Trækket er den, navnlig om
Efteraaret, meget alm. Allerede i Marts viser
de første sig, og i Apr. gaar der over Danmark
et uthyre Træk af denne Art; de trækker om
Natten, men røber sig ved deres overordentlig
kraftige Skrig, der bestaar af lange dybe
Fløjtetoner, som i Afstand har en smuk Klang, lige i
Nærheden lyder mere hæst. Allerede i Juli
begynder Trækket tilbage, og i August—Septbr
findes de mange Steder i Danmark i stor
Mængde, oftest i Flokke. De holder sig til ved
flade Kyster, hvor de vader omkr. med
langsomme Skridt, borende det lange Næb ned i
Sand ell. Dynd efter Føden, der bestaar af alle
Slags Smaadyr; men ogsaa inde i Landet
træffes de hyppig paa denne Tid, i Klitter, paa
Brakmarker og Heder, hvor de for en Del lever
af Bær (»Sortbærfugle«). De er overordentlig
sky, saa at man kun kan komme dem nær ved
dækket at liste sig til dem; dog kan de som
saa mange Snæppefugle lokkes i Nærheden ved
at man efterligner deres Tone; en Del skydes,
og de anses som overordentlig velsmagende.
Hen paa Efteraaret drager B. længere S. paa,
enkelte overvintrer dog i nordlige Egne.
Æggene lægges paa Heder ell. i Moser paa den
bare Jord; deres Tal er 4; de er pæreformede,
af Farve olivengrønne med brune Pletter.

Lille R. (Middelspove, Mellemspove, enkelt
R., norsk: Smaaspove) (Numenius phæopus L.)
er betydelig mindre end foregaaende (Næbbet
indtil 80 mm, Løbet c. 60 mm), ligner den i
øvrigt i høj Grad, men skilles let fra den, ved
at den midt ned ad den mørkebrune Isse har
en lys Stribe. Det er en mere nordlig Form end
foregaaende, yngler alm. paa den
skandinaviske Halvø, paa Færøerne og Island, maaske af
og til i Grønland, desuden i det nordlige
Rusland. I Danmark yngler den, næppe, men er
ikke sjælden paa Trækket i Eftersommeren. I
Levevis og Yngleforhold ligner den foregaaende
Art; dens Skrig er derimod meget forsk.,
bestaar af en kort, hurtig gentagen Lyd, der
minder om en Hests Vrinsken. I Nordamerika lever
3 Arter, hvoraf de to (N. hudsonicus og N.
borealis
) af og til er komne til Grønland, den
sidste, der nu maa anses for at være uddød,
er endog nogle Gange truffet paa de britiske
øer.
O. H.

Storspove (Numenius arquatus).
Storspove (Numenius arquatus).


Regnstationer ell. Nedbørsstationer
kaldes de meteorologiske Stationer, der kun
maaler Nedbøren (Regn, Hagl ell. Sne).
H.-P.

Regntid. Nogle Steder er Regnens aarlige
Periode saa udpræget, at langt den største
Mængde altid falder paa en ganske bestemt
Aarstid, der da kaldes vedk. Steds R. Se. i
øvrigt Regn.
H.-P.

regnum (lat.), kgl. Værdighed, Regering,
Kongerige; Rige.

Regnvand er jo, efter den Maade, hvorpaa
det dannes, at betragte som rent, destilleret
Vand. Imidlertid er det, naar det naar Jorden,
ikke mere »rent«, da det under Faldet gennem
Luften saa at sige »vasker« denne tid, idet det
medtager Støv og anden Urenhed; paa denne
Maade sker det, at der falder »Blodregn«,
»Svovlregn« o. l., naar Luften har været opfyldt
af rødligt ell. gulligt Støv. Endvidere
indeholder R. gerne ganske smaa Mængder af
Kvælstofforbindelser, dannede af Luftens Kvælstof;
iflg. en længere Række Undersøgelser derover,
som er foretaget i Frankrig, er der
gennemsnitlig 2—3 mg Kvælstof i denne Form i
en l R.
H.-P.

Regnvinde er Vinde, der sædvanlig
medfører Regnvejr. Da Regnen paa de forsk.
Steder af Jorden falder under forsk. meteor.
Betingelser (se Regn), er R.’s Retning meget
forsk. paa forsk. Steder.
H.-P.

Regredientarving. Hvor Arvefølge, f. Eks.
m. H. t. Tronen ell. ved Majorater, er ordnet
saaledes, at kun en enkelt succederer, og at
Agnater har ubetinget Fortrin for alle Kognater,
kan der gælde forsk. Regler om, hvilken Kognat
der kaldes til Arv, naar der ikke længere findes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free