- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1040

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regredientarving - Regres - Regression - regressiv - regressive Forandringer - Regula de tri - Regula falsi - Regula fidei

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Agnater. Det vil som oftest være den Kognat,
som staar nærmest ved den sidst afdøde Agnat,
f. Eks. hans ældste Datter, men det afgørende
kan ogsaa være Nærheden ved den
successionsberettigede Slægts Stamfader, saaledes at den
foretrukne bliver den ældste i den ældste fra
ham udgaaende kvindelige Linie. Saadanne
Efterkommere efter Kognater, der tidligere har
været udelukkede af Agnaterne, kaldes R.
P. J. J.

Regres (lat.), Gensøgningsret,
Skadesløsholdelseskrav, Krav paa at faa en vis Udgift
dækket af en anden. Saaledes vil gerne den
Kautionist, der har maattet indfri Gælden, have
R. til Hoveddebitor for hele sit Udlæg, medens
den af fl. sideordnede solidariske Skyldnere,
der har maattet udrede hele Beløbet, jævnlig vil
have R. til de andre for sit Udlæg efter
Fradrag af den Del, der skal falde paa ham.
E. T.

Regression, se Niveauforandringer.

regressiv (lat.), tilbageskridende, modsat:
progressiv.

regressive Forandringer, se
Plantepatologi, S. 221.

Regula de tri [alm. regula’de.tri] (lat.) er
en Regel for Behandling af saadanne
Regnestykker, som satte i Ligning giver en
Proportion med 3 bekendte Led og den søgte
Størrelse som 4. Led. Lyder Spørgsmaalet f. Eks.
saaledes: naar 3 Pd koster 8 Kr, hvor mange
Kroner koster saa 5 Pd?, bliver Proportionen,
da Varemængde og Pris er ligefrem
proportionale (se Proportional), 3/8 = 5/x, naar x
betegner det søgte Antal Kroner; heraf faas
x = 5·8/3, og R. d. t. bestaar i, at man, idet
Regnestykket opstilles saaledes: 3 Pd — 8 Kr
— 5 Pd — ?, skal dividere 2. og 3. Leds.
Produkt med første Led (Benævningen bortkastes).
Opgaven: et Arbejde kan af 6 Arbejdere
udføres i 5 Dage, hvor længe er 7 Arbejdere om
det?, opskrives saaledes: 6 Arbejdere — 5 Dage
— 7 Arbejdere —?; her er Arbejdernes Antal
og den anvendte Tid omvendt proportionale,
saa at Proportionen bliver 6/7 = x/5, hvoraf
x = 6·5/7, Produktet af 1. og 2. Led divideret
med 3. (omvendt R. d. t.). I sammensat
R. d. t. anvendes R. d. t. gentagne Gange;
saaledes kan Opgaven: hvor mange Arbejdsdage
à 15 Timer bruger 60 Arbejdere til at udføre et
Arbejde, naar det af 45 Arbejdere kan
udføres i 30 Dage à 12 Timer?, løses ved følgende
Regula-de-tri-Opstillinger, hvor x er det søgte
Tal og y Antallet af Dage à 12 Timer,
som 60 Arbejdere behøver: 12 Timer — y
Dage — 15 Timer — x Dage (omvendt R. d. t.),
45 Arbejdere — 30 Dage — 60 Arbejdere — y
Dage (omvendt R. d. t.); man finder y = 30·45/60
og x = 45·12·30/60·15. Beregningen opstilles
hyppig saaledes, at man paa den ene Side af en
lodret Streg skriver under hinanden de Tal,
der skal staa i x’s Tæller, paa den anden Side
Nævnerens Faktorer (den Reesiske Regel); de
første Tal kendes paa, at man ved at tillægge
dem større Værdier faar x til at vokse, medens
det modsatte gælder om Tallene paa den
anden Side af Stregen. Baade enkelt og
sammensat R. d. t. træffes allerede i den gamle indiske
Matematik.
Chr. C.

Regula falsi (mat.) kan anvendes, naar man
skal finde en Værdi for en ubekendt Størrelse x,
der giver en vis Funktion af x en opgiven
Værdi b; den gaar ud paa, at man vælger en Værdi
α for x i Nærheden af den rigtige, beregner
Funktionen for denne Værdi, og saa søger at
afgøre, hvilken Rettelse man skal foretage ved
α, for at Funktionens Værdi skal blive
forandret til b. Allerede Ægypterne anvendte R. f.
ved Opgaver, som vi vilde løse ved en Ligning
af Formlen ax = b; hvis Forsøg (med x = α
gav c i Stedet for b, var Løsningen x=α · b/c.
Diofantos udvidede Metoden til andre mere
indviklede Tilfælde. Regula duorum falsorum,
hvor der bruges to Forsøgsværdier, træffer vi
allerede hos Inderne ved Opgaver, som vi vilde
løse ved Ligningen ax+b=c; hvis x=α og
x=β gav Værdierne d og e i Stedet for c, blev
x= α (c—e) — β (c—d) / (c—e) — (c—d). Denne Metode, der
ganske stemmer med vor simple Interpolation, ser
vi tidlig anvendt ved Lejligheder, hvor vi ogsaa
vilde bruge den, saaledes af Alkarchi ved
Kvadratrodsuddragning, af Leonardo da Pisa ved
Kubikrodsuddragning, af Chuquet ved
Løsningen af en eksponentiel Ligning.
Chr. C.

Regula fidei (lat.: »Trosregel« ell.
»Trosnorm«) ell. »Sandhedens Regel«, et Udtryk hos
Kirkefædrene i 2. og 3. Aarh. til Betegnelse af
Kristendommens Hovedindhold, i Virkeligheden
formelt identisk, med det senere, fra Beg. af 4.
Aarh. anvendte Udtryk Symbol. Navnlig
Irenæus og Tertullian, hævder R. f. og erklærer
den for Kirkens Fællesejendom, der er
overleveret fra Apostlene ell. endog fra Kristus
gennem Presbyternes Succession, og som er
uforanderlig og irreformabel. Den, som ikke bøjer
sig for Kirkens R. f., er en Kætter. I øvrigt
havde Gnostikerne, bl. a. Valentinianerne, ogsaa
en Regula, der blev udgivet for at være
apostolsk. Hvilket Indhold Kirkens R. f. havde,
lader sig imidlertid ikke med Sikkerhed
godtgøre, skønt netop dette Spørgsmaal i nyere
Tid er blevet overordentlig grundig behandlet,
først og fremmest af Caspari, men dernæst
ogsaa af Harnack og mange senere. Ikke mindst
i Danmark har Spørgsmaalet været
brændende, fordi der fra grundtvigsk Side er blevet
hævdet, at R. f. er identisk med den
apostoliske Trosbekendelse og med den
apostoliske Trosbekendelse i den Form, hvori vi
har den. Dette er dog højst usandsynligt. Skønt
Kirkefædrene kun giver løse Antydninger eller
Brudstykker af R. f., idet de nemlig anser den
for alm. kendt, lader det dog til, at R. f. ikke
har været nogen ensartet Formel til alle Tider
og paa alle Steder. En fælles Grundtype
skimter man dog bag det hele, og der er vistnok

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free