- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1041

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regula fidei - Regula multiplex - Regula Ptolemaica - Regularitet - Regulativ - Regulator

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en vis Sammenhæng mellem i hvert Fald
Vestens R. f. og den apostoliske Trosbekendelse i
dennes gammelromerske Form. Om R. f. har
været anvendt ved Daaben som
Daabsbekendelse, er ogsaa et Spørgsmaal, men det er vel
nok det sandsynligste. Grundene til Dannelsen
af R. f. er letforstaaelige. Man har villet give
de Enfoldige en kort og jævn Betegnelse af,
hvad Kristendom var, og man har villet
præcisere Kirkens Hovedlærdomme over for
kætterske Anskuelser. Men netop derfor kan
Formuleringen have været noget forsk. til forsk.
Tid og paa forsk. Sted. (Litt.: I »Bibliothek d.
Symbole und Glaubensregeln der alten Kirche«
[Breslau 1897] har Hahn og Harnack
givet en Materialsamling, omfattende alle
Kirkelærernes Udtalelser; J. Kunze,
»Glaubensregel, Heilige Schrift und Taufbekenntniss«
[Leipzig 1899]; F. Kattenbusch, »Lehrbuch
der vergleichenden Konfessionskunde« I
[Tübingen 1892]; Samme, »Das apostolische
Symbol«, I—II [Leipzig 1894 og 1900]; S. A. Becker,
»Regula veritatis« [1910]).
A. Th. J.

Regula multiplex (lat.) = sammensat Regula
de tri.

Regula Ptolemaica, se Triquetrum.

Regularitet (lat.), Regelmæssighed.

Regulativ (lat.), Reglement, Forskrift.
Anordning: Rettesnor.

Regulator (lat.) er en fælles Benævnelse
for saadanne mek. Indretninger, der tjener til
at holde Bevægelsen af en Maskine, et Urværk
e. l. jævn. Til R. kan regnes Vindfang,
Svinghjul, Bremser, Modvægte, ved Ure tillige
Pendulet og Uroen; i øvrigt anvendes Navnet paa
en Slags særlig nøjagtig gaaende Ure og
enkelte andre Ting. Ved Lokomotiver kaldes en
Glider, der er anbragt i Damprøret, for R. (se
næste Artikel).

Særlig ved Kraftmaskinerne spiller R. en stor
Rolle, idet den automatisk skal forhindre
saavel, at Maskinen løber løbsk, naar
Belastningen formindskes, som at den gaar i Staa, naar
Belastningen forøges. Den løser denne Opgave
og den endnu videre gaaende, at holde
Omdrejningshastigheden saa nær som muligt
konstant, ved at give det Stof, hvorved Maskinen
drives (Damp, Vand, Gas o. s. v.), Adgang til
Maskinen i en efter Modstanden stadig afpasset
Mængde.

Af de til Kraftmaskinerne anvendte R. maa i
første Række nævnes
Centrifugalregulatorerne. En saadan bestaar af en, oftest
lodret, Aksel, til hvilken er befæstet to ell. fl.
Arme, der undertiden er fjedrende, og som
hver bærer et, hyppigst kugledannet, Lod; naar
Akslen sættes i omdrejende Bevægelse, vil disse
Lodder svinge ud fra Akslen, mere ell. mindre
efter Omdrejningshastigheden, og de vil ved
deres Bevægelse bevirke, at et med dem eller
med Armene forbundet Hylster, der omslutter
Akslen, glider paa denne. Fra Hylstret
bevæges atter en Maskindel, der ved sin Stilling
bestemmer Dampens (Gassens, Vandets o. s. v.)
Adgang til Maskinen. En navnlig tidligere
meget anvendt R. af denne Art, opfundet af James
Watt og opkaldt efter ham, er afbildet og
beskrevet under Dampmaskine. R. virker
her paa et Spjæld (Drøvelklap) i Damprøret,
men i økonomisk Henseende er det bedre at
lade den virke paa Ekspansionsglideren,
hvorved man faar den »automatisk variable
Ekspansion«. For at opnaa større Nøjagtighed i
Reguleringen og for at give R. større Evne til
at overvinde Friktions- og andre Modstande i
de af den paavirkede Styringsdele er der
efterhaanden fremkommet en meget stor
Mængde forsk. Konstruktioner af
Centrifugalregulatorer. De fleste af disse har ligesom Watt’s
Lodder, der bevæger sig i en gennem Akslens
Midtlinie gaaende Plan, saaledes Kley’s,
Porter’s, Proell’s, Buss’, Cosinus-R. m. fl., men der
findes ogsaa, og anvendes hyppig ved
hurtiggaaende Dampmaskiner R., hvis Lodder
bevæger sig i en paa Akslen vinkelret Plan; disse
kaldes Aksel- eller
Svinghjulsregulatorer, og deres Aksel er i Reglen
vandret. Fig. 1 viser en saadan R., anbragt paa en
Dampmaskines Krumtapaksel. Lodderne s er
anbragte paa Arme, bevægelige om Tappe, der
sidder paa Svinghjulets ell. en Remskives
Arme, og Lodderne holdes ved Fjedrene b ind
imod Krumtapakslen. Stængerne c er
forbundne saavel med Loddernes Arme som med
Ekscentrikken d; denne kan dreje sig paa
Krumtapakslen, og det ses, at dens Stilling og
dermed den anvendte Fyldningsgrad vil afhænge
af Loddernes Udsving, hvilket atter varierer
med. Omdrejningshastigheden. Formindskes
Belastningen paa Maskinen, vil
Omdrejningshastigheden vokse, Lodderne bevæge sig udefter og
Ekscentrikken drejes, saa at Fyldningsgraden
formindskes; omvendt, hvis Belastningen
forøges.

R. som de her omtalte kaldes direkte
virkende
. Undertiden er den Modstand, der
skal overvindes for at variere Tilførslen af det
drivende Stof, for stor til, at R. selv kan
præstere den hertil fornødne Energi, f. Eks. ved
Bevægelsen af et Stigbord for et Vandhjul; man
lader da R. ved største og mindste tilladelige
Hastighed sætte en Hjælpekraft i Gang, og
denne Hjælpekrart udfører da Bevægelsen af
Stigbordet. Ved Dampmaskiner benyttes
undertiden R. med Dampenergi, ɔ: R. aabner

Fig 1.
Fig 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free