- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1044

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regulærgejstlige - Rehabeam - Rehabilitation - Rehatsek, Eduard - Rehbein, Arthur - Rehberg, Willy - Rehfues, Philip Joseph - Rehmke, Johannes - Rehnsköld, Karl Gustaf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Regulærgejstlige (clerici regulares) kaldes
Medlemmerne af forsk. kat. Ordener, der siden
Reformationen er blevne stiftede for at give sig
af med indre Mission, saaledes Theatinerne,
Barnabitterne, Jesuitterne, Piaristerne,
Redemptoristerne.
L. M.

Rehabeam [re’ka’b’a.m], gr. Roboam, Søn af
Salomo, og hans Efterfølger som Konge over
Juda. De nordlige Stammer, der var
misfornøjede med Salomo’s Despoti, besluttede paa
en Forsamling i Sikem at kræve forsk.
Lettelser, før de anerkendte R. Denne fulgte
imidlertid ikke de Ældres Raad, at give efter, men
svarede, som de Yngre raadede til, at han vilde
tugte med Skorpioner, medens hans Fader
havde tugtet med Svøber. Mængden stenede R.’s
Udsending Adoniram og valgte sig en særlig
Konge, Jeroboam, med hvem R. førte stadige
Kampe. I hans 5. Regeringsaar plyndrede den
ægypt. Farao, Sisak, Templet og Paladset og
bortførte bl. a. Salomo’s Guldskjolde. R. skal
have bygget en Del Fæstninger til Landets
Forsvar. Se 1. Kong. 12, 14.
J. P.

Rehabilitation (lat.), se
Æresoprejsning.

Rehatsek [’ræhåt∫æk], Eduard, ungarsk
Orientalist (1819—91). R. kom tidlig ud paa
udstrakte Rejser og havnede 1847 i Bombay, hvor
han ved Wilson College blev ansat som Lærer
i Persisk og Arabisk; han lod sig i Vaner og
Livsanskuelse stærkt paavirke af de Indfødte
og levede til sidst fuldstændig som en hinduisk
Asket; i Overensstemmelse dermed sørgede han
ogsaa for, at hans Lig blev brændt fuldstændig
efter indisk Ritus. Hans talrige Afh.,
hvoriblandt mange værdifulde, er spredte rundt om
i forsk. Fagtidsskrifter; et større,
betydningsfuldt Værk er en eng. Overs. af den pers.
Historieskriver Mirchond, som blev trykt i
Bombay efter hans Død.
J. Ø.

Rehbein [’re’ba^in], Arthur, tysk Forf.,
Pseudonym Atz vom Rhyn, f. i Remscheid i
Rhinprovinsen 26. Oktbr 1867, studerede i Bonn,
Strassbourg og Halle. Han debuterede 1894
med et Bind »Gedichte«, der efterfulgtes af
»Neue Gedichte« og en Række Skildringer fra
Rhinen og Thüringen som »Unser Rhein« (1905),
»Bilder aus Thüringen« (1906), »Rheinische
Schlendertage« (3. Opl. 1920) og »Schwäbische
Streifzüge« (2. Opl. 1919). Han er en yndet
Rejseskildrer og har leveret mange Bidrag til
Dagspressen.
C. B.-s.

Rehberg [’re.bærk], Willy, schweizisk
Musiker, f. 2. Septbr 1863 i Morges, var bl. a.
Elev af Leipzig-Konservatoriet og uddannede
sig til en fortræffelig Pianist. 1890 kaldtes han
til Genève og blev Lærer ved Konservatoriet
der, ligesom han blev Leder af
Abonnementskoncerterne. 1917 blev han Direktør for
Mannheims Musik-Hochschule, 1921 for
Konservatoriet i Basel. R., der ogsaa er Komponist (bl.
a. af en Violinsonate), er hyppig optraadt paa
Koncertrejser, særlig i Tyskland.
W. B.

Rehfues [’re.fu.s], Philip Joseph, tysk
Forfatter, f. i Tübingen 2. Oktbr 1779, d. paa
sit Gods Römlinghofen ved Bonn 21. Oktbr
1843. Han studerede Teologi i sin Fødeby, blev
Huslærer i Italien, virkede som diplomatisk
Agent for Dronning Karoline af Neapel, senere
som Bibliotekar hos Kronprins Wilhelm af
Württemberg. Han blev en af de Mænd, der
virksomst tog Del i Tysklands Befrielse, og som
Guvernør i Koblenz arbejdede han paa
Rhinlandenes Reorganisation. 1818—42 var han
Kurator i Bonn og blev adlet. Han udgav »Reden
an das deutsdhe Volk« og skrev den historiske
Roman »Scipio Cicala« (1832), der viser ham
som en talentfuld Elev af Walter Scott. (Litt.:
Passarges, Indledning til den ny Udgave
af »Scipio Cicala« (Reclam Nr 2581]).
C. B-s.

Rehmke [’re.mkə], Johannes, tysk Filosof,
f. 1848, 1885 Prof. i Filosofi i Greifswald,
tilhører Positivismen, men har, navnlig i
Hovedværket »Philosophie als Grundwissenschaft« (1910),
udviklet en ret selvstændig Filosofi med stærk
Bestræbelse paa Frigørelse fra nedarvede
Teorier. Tænkningen har efter R. til Maal
Erkendelsen af Tingene i deres Fremtræden for
Bevidstheden i et givet Øjeblik, betinget af
Størrelse, Form og Plads i Rummet, og denne
Erkendelses samlede Enhed bestemmes af
Subjektets, Bevidsthedens ejendommelige Natur.
Bag det enkelte, som paavirker Bevidstheden,
ligger det almene, som er uforanderligt. R.’s
Filosofi, der er vanskelig tilgængelig, navnlig
ved Forsøgene paa Omprægning af de alm.
psykologiske Bestemmelser og Ændring i
Psykologiens hele Gruppering, er lærerig ved sin
intense Stræben efter at naa ind til
usammensat Erkendelse af Fænomenerne.
W. N.

Rehnsköld [’re.n∫öld], Karl Gustaf, f.
6. Aug. 1651, d. 29. Jan. 1722, en af Karl XII’s
betydeligste Krigere. R. tilhørte en senest fra
Pommern kommen Slægt Kewenbringk, som
1639 adledes under Navnet R. Han studerede
ved Lunds Univ., særlig under Samuel
Pulendorf, blev Officer 1673, deltog som saadan i den
Skaanske Krig 1676—79, blev 1677 Oberstløjtnant
og 1689 Oberst og Kommandant i Landskrona.
1691—96 var R. i holl. Tjeneste og deltog i den
pfalziske Krig. 1696 blev han Generalmajor,
1698 Generalløjtnant og Guvernør i Skaane. Sin
største Berømmelse vandt R. i den store
nordiske Krig, til at begynde med ved Humlebæk,
Narva og Düna; ved Kliszow førte han højre
Fløj. Senere havde han i lange Tider
selvstændig Kommando i Vestpolen, og her vandt han
sin mest glimrende Sejr, da han 3. Febr 1706
slog Schulenburg ved Fraustadt. R.’s Hær var
Fjendens underlegen og savnede Artilleri, men
til Trods herfor blev den sachsiske Hær saa godt
som oprevet. Heldet synes dog at have gjort
R. vel selvsikker og vis paa Sejren, og navnlig
turde det have indgydt ham alt for ringe
Tanker om Artilleriets Bet. I Decbr 1705 var han
blevet kgl. Raad, i Febr 1706 blev han,
Feltmarskal. Han har efter den Tid haft en ret
stor Indflydelse hos Karl XII. Med Piper var
han uenig ang. Fremgangsmaaden ved
Krigsførelsen med Rusland, og Uenigheden gik over
til Uvenskab. I Slaget ved Poltava førte han,
da Karl XII var blevet saaret, Overkommandoen
og skal, i ethvert Tilfælde efter Lewenhaupt’s
Opfattelse, have vist Mangel paa Ro og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free