Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reichardt, Johann Friedrich - Reichenau (Slot i Schweiz) - Reichenau (By i Bøhmen) - Reichenbach (Biflod) - Reichenbach (Byer i Schlesien og Sachsen) - Reichenbach, Georg von - Reichenbach, Heinrich Gottlieb Ludwig og Heinrich Gustav - Reichenbach, Karl, Freiherr v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ivrig virksom for Operaens Trivsel og bl. a.
for Indførelse af ital. Sangkræfter. De i Paris
indhøstede Revolutionsideer havde paavirket
R., og han lagde ikke Skjul paa denne
Sympati, hvilket gjorde ham Stillingen vanskelig;
efter endnu et Par Aars Orlov, der bl. a.
tilbragtes i Kbhvn, fik R. da sin Afsked 1794. Han
trak sig tilbage til sin Ejendom i Giebichenstein,
hvor han blev Inspektør ved Saltværkerne;
fordreves vel derfra af Franskmændene og blev en
Tid lang paatvunget Kapelmesterstillingen hos
Jérome i Kassel, besøgte Paris og Wien (hvor
han var sammen med Beethoven, hvem nævnte
Stilling var tiltænkt efter R.), men vendte
tilbage til Giebichenstein og tilbragte sine sidste
Aar der. — R., en begavet, men noget vanskelig
og selvfølende Personlighed, spillede en vis
Rolle i Samtidens tyske Musikliv, uden at hans
kompositoriske Begavelse dog var
fremragende. Han var en Tid lang Ven med Goethe og
har komponeret en Række af dennes »Lieder«,
Romancer og Ballader (»Erlkönig« m. fl.), i alt
4 Bd, og disse hans Sange, der vandt stor
Udbredelse, har deres Bet. i den tyske »Lied«’s
Historie som Forløbere for Fr. Schubert;
ogsaa R.’s Sangspil, af hvilke han skrev en hel
Række, har Værdi og hist. Bet.; hans andre
Værker (Symfonier, Koncerter,
Kammermusikværker m. m.) var derimod uden Værdi og gik
hurtig i Glemme. I Berlin var R. Udgiver af
forsk. musikalske Tidender, ligesom han skrev
en interessant Selvbiografi. (Biografier af
Schletterer, Lange og W. Pauli,
1903).
W. B.
Reichenau [’ra^ikəna^u], Slot i Schweiz, ligger
i Kanton Graubünden ved Sammenløbet af
Hinter- og Vorderrhein og er kendt for sin
Opdragelsesanstalt, ved hvilken den senere Kong
Ludvig Filip 1793—94 under Navnet Chabot
virkede som Lærer i Fransk.
(H. P. S.). O. K.
Reichenau [’ra^ikəna^u], By i Bøhmen, se
Rychnov nad Knéžnou.
Reichenau [’ra^ikəbak], Biflod til Aare i
Schweiz, udspringer paa Groszer Scheideck i
1800 m’s Højde, optager Afløbet fra
Rosenlaui-Gletscheren, danner et 300 m højt Vandfald
over 7 Afsatser og munder ved Meiringen i en
Højde af 599 m efter et Løb paa 12 km.
O. K.
Reichenau [’ra^ikəbak], 1) By i preuss.
Prov. Schlesien, 50 km SSV. f. Breslau, ved
Foden af Eulengebirge, har (1919) 2487 Indb.,
Amtsret, Filial af Rigsbanken, Realgymnasium,
Fabrikation af Bomuldsvarer, Pølser, Vogne,
Mølledrift, Kvægmarkeder. R. er bekendt ved
Slaget 1762, i hvilket Preusserne under Hertug
af Bevern sejrede over Østerrigerne, og ved
R.-Konventionen 1790, ved hvilken Østerrigerne
og Preusserne opgav deres Planer om
Udvidelse henh. paa Tyrkiets og paa Polens
Bekostning. 2) R. im Vogtland, By i Fristaten
Sachsen i Kreishauptmannschaft Zwickau, 20
km NNØ. f. Plauen i en bjergfuld Egn, har
(1923) 26880 Indb. R. deles i den lavt liggende
Altstadt og den højtliggende Neustadt. Der
findes Amtsret, Filial af Rigsbanken, Realskole,
Uld- og Bomuldsvarefabrikation, Farveri,
Spinderi og Maskinfabrikation. 7 km mod V. den
mægtige 579 m lange Göllzschthal-Bro.
O. K.
Reichenbach [’raikənbak], Georg von,
tysk Instrumentmager, f. 24. Aug. 1772 i
Durlach, d. 21. Maj 1826 i München, var opr.
Militær i det badensiske og bayerske Artilleri,
blev derpaa bayersk Embedsmand. Fra 1796 til
1801 beskæftigede R. sig med at dele hele
Cirkler og at forfærdige mindre, astronomiske og
geodætiske Instrumenter, grundede derpaa 1804
sammen med Liebherr (1767—1840) og
Utzschneider (1763—1840) det berømte mat.-mek.
Institut i München, og 1809 sammen med
Fraunhofer (s. d.) det verdenskendte optiske Institut
i Benediotbeuern, som 1823 blev flyttet til
München. 1814 traadte R. ud af begge disse
Institutter og grundede sammen med Ertel et
mekanisk-optisk Institut, som han overlod 1820 til
Ertel, da han blev Chef for Vej- og
Kanalvæsenet i Bayern. Som saadan opførte R. den
efter ham opkaldte Vandsøjlemaskine til
Saltledningen fra Berchtesgaden til Reichenhall.
J. Fr. S.
Reichenbach [’ra^ikənbak], 1) Heinrich
Gottlieb Ludwig, tysk Botaniker, f. 1793
i Leipzig, d. i Dresden 17. Marts 1879. Han var
først med. Prof. ved Univ. i Leipzig, men siden
1820 Prof. i Botanik ved det kirurgiske Akademi
i Dresden samt Direktør for det kgl.
Naturaliekabinet og den bot. Have smst. R. var en
fortræffelig Florist og Systematiker; han opstillede
selv et eget System, der dog nu er forladt. Af
hans Skr kan flg. nævnes: Monographia generis
Aconiti (1820; 19 Tavler), Illustratio specierum
Aconiti generis (1823—27, 72 Tavler),
»Iconographia botanica oder Kupfersammlung kritischer
Gewächse« (1823—32, med 1000 Tavler),
Iconographia botanica exotica (1827—30, med 250
Tavler), »Handbuch des natürlichen
Pflanzensystems« (1837) samt det meget vigtige Værk
Icones floræ germanicæ et helveticæ (1834—70,
med 2800 Tavler). Hans Navn er af Sprengel
foreviget i Slægten Reichenbachia af
Nyctaginiaceernes Familie.
2) Heinrich Gustav, tysk Botaniker,
foreg.’s Søn, f. 1824 i Leipzig, d. 6. Maj 1889 i
Hamburg, hvor han var Prof. og Direktør for
den bot. Have. Han studerede særlig
Orchideerne; kendt er hans Værker: »Xenia
orchidacea, Beiträge zur Kenintniss d. Orchideen«
(1854—83; 2 Bd med 250 Tavler) samt Refugium
botanicum, Orchideæ (1871—82, med 82 Tavler),
i hvilke en stor Mængde ny Arter er opstillede
og afbildede. Han efterlod sig en stor Mængde
Optegnelser og Beskrivelser af Orchideer, men
traf den besynderlige Bestemmelse, at de først
25 Aar efter hans Død maatte aabnes og
benyttes.
(V. A. P.). A. M.
Reichenbach [’ra^ikənbak], Karl,
Freiherr v., tysk Naturforsker (1788—1869),
studerede Jura og Naturvidenskab i Tübingen og
grundlagde senere i Baden og Mähren store
industrielle Virksomheder, Jernværker, Trækul-,
Tjære- og Roesukkerfabrikker. Ved
Fremstillingen af Tjære- og Træspiritus opdagede han
de vigtige Stoffer Kreosot og Parafin foruden
fl. a. Han besad værdifulde geol. og bot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
