Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reichenbach, Karl, Freiherr v. - Reichenbach, Moritz v. - Reichenberg - Reichenberg, Angélique Charlotte Suzanne - Reichenhall - Reichensperger, August og Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samlinger og skrev det betydelige Værk:
»Geologische Mittheilungen aus Mähren« (1834). Mest
kendt er han blevet ved sine Undersøgelser
over den ny Naturkraft, som han mente at have
opdaget og gav Navnet Od. (Se i øvrigt Od).
(Alfr. L.).
Reichenbach [’ra^ikənbak], Moritz v., se
Bethusy-Huc, Valeska.
Reichenberg [’ra^ikənbærk] (tschk. Liberec),
Böhmens trediestørste By, 88 km NNØ. f. Prag.
12 km fra den sachsiske Grænse ved Görlitzer
Neisse (Nisa) og ved Foden af Jeschkenberg
(Jizera), har (1921) 34985 hovedsagelig tyske
Indb. R. danner Midtpunktet for den
nordbøhmiske Klædeindustri, der ogsaa breder sig
til Omegnen og særlig er repræsenteret i
Flækkerne Rochlitz, Katharinenberg, Proschwitz og
Maffersdorff; endvidere findes Fabrikation af
Uld- og Lædervarer, Klaverer, Tæpper,
Maskiner, Bomulds- og Lærredsvæveri. Bryggeri;
Statsbaneværksteder. Klædeindustrien fandtes
allerede i 15. Aarh. R. nævnes første Gang
1348. Ved R. stormede 1757 Preusserne under
Prinsen af Bevern den østerr. Lejr.
O. K.
Reichenberg [ræ∫ã’bæ.r], Angélique
Charlotte Suzanne, fr. Skuespillerinde,
f. 7. Septbr 1853 i Paris, d. smst. Marts 1924,
kom ved Skuespillerinderne Augustine og
Madeleine Brohan’s Indflydelse — deres Moder
var R.’s Gudmoder — ind paa Konservatoriet
i Regnier’s Klasse, forlod dette med 1. Pris i
Komedien, debuterede 14. Decbr 1868 paa
Théâtre-français som Agnes i »Fruentimmerskolen«,
gjorde straks stor Lykke, befæstede yderligere
sin Stilling ved Udførelsen af Cécile i »Man
skal ingen Ting forsværge«, optoges 3 Aar efter
bl. Societærerne og virkede i en Menneskealder
ved den franske Nationalscene som en skattet
Kunstnerinde, selvskrevet til alle Repertoirets
Ingenuer. Foruden de blide Elskerinder i den
klassiske Komedie spillede hun et omfattende
moderne Repertoire, f. Eks. Suzel i L’Ami Fritz,
Blanche i »Familien Fourchambault«, Jeanne
Raymond i »Hvor man keder sig«, Blanche i
»Ravnene«, Mlle de Bardannes i »Denise«,
Geneviève i »En Pariser«, Annette i »Francillon«
og Martha i »Musen«. Kort efter hendes Debut
sagde Th. Gautier, at hun var »en Blomst, et
Smil, et Foraar«, og hun regnedes af fr.
Kritikere for et Mønster paa en Ingenue; hun var
blond, ikke regelmæssig smuk, men hele
hendes Fremtræden var præget af Ynde og Uskyld;
dog, da hun blev ældre, stivnede hendes Kunst
i en pertentlig Stilsikkerhed, og samtidig med
at hendes Ungdommelighed blev mere og mere
anstrengt, blev hendes Ynde sødladen og
hendes Uskyld sentimental. Ved Udgangen af 1897
tog R. sin Afsked fra Théâtre français, hvis
Publikum hun 17. Jan. 1898 bød Farvel som
Agnes i »Fruentimmerskolen«. (Litt.: Fr.
Sarcey, Comédiens et comédiennes, 1. Serie
Nr 15 [Paris 1887]).
(A. A.). R. N.
Reichenhall [ra^ikən’hal], en lille bayersk
By i Berchtesgaden ved Floden Saalach,
Jernbanestation paa Linien Freilassing—R. og
R.—Berchtesgaden. Den ligger meget smuk, 474 m
o. H., paa de 3 Sider omgivet af Bjerge, har
c. 6000 Indb. Det er de store Saltværker, der
giver Stedet dets Bet., og som ved den der
indvundne Moderlud spiller Hovedrollen for R.
som Badested. Badeanstalten
Achselmannstein ligger tæt uden for Byen. Her findes
Bade med den opløste Moderlud; denne bruges
endvidere til Omslag; i stærk Fortynding til
Drikkekure og indaandes i
Inhalationsgraderværket. Der findes 16 Saltkilder, af hvilke især
Edelquelle benyttes til Kur; Moderludens
Hovedbestanddel er Klornatrium, dernæst
Klormagnium. Der er desuden Vallekur og
Urtesaftkur. Badet besøges aarlig af c. 13000
Gæster; det søges især for Kirtelsyge; Rester af
Betændelsespro cesser, særlig i de kvindelige
Kønsorganer; reumatiske Eksudater; kroniske
Katarrer i Luftvejene.
(Lp. M.). E. F.
Reichensperger [’ra^ikənspærgər], 1) August,
tysk Politiker, f. 13. Marts 1808, d. 16. Juli 1895,
var 1849—75 Appellationsretsraad i Köln. Han
viste sig tidlig som ivrig Katolik og tillige som
kraftig Forsvarer af Rhin-Landets særlige
Interesser. Han blev 1848 Medlem af den tyske
Nationalforsamling i Frankfurt, hvor han hørte
til Højre og stemte imod Kejserdømmet, og
1850 af Erfurt-Parlamentet, hvor han stemte
imod Unionen. 1850—63, samt paa ny 1870—73
og 1876—85 var han Medlem af det preussiske
Underhus og 1867—84 af den tyske Rigsdag. I
de første Aar hørte han til den frisindede
Opposition, men dannede 1852 den særlige
katolske Gruppe (siden 1861 kaldt Centrum); og
skønt han havde været med at hævde
Landdagens Bevillingsmyndighed over for
Hærudgifterne, udtalte han dog 1863 en skarp Kritik
af det liberale Fremskridtspartis Optræden.
Ogsaa i Rigsdagen var han med at
grundlægge Centrumspartiet og var en af dets
Ordførere under Kulturkampen 1873—75. Desuden
var han en grundig Kender af Middelalderens
Kunst og har skrevet fl. Skr herom, saaledes
»Die christlich-germanische Baukunst« (1852),
»Shakespeare, sein Verhältniss zum Mittelalter
und Gegenwart« (1871) og »Vermischte
Sdhriften« (1856). Han gav 1840 Stødet til Dannelsen
af den første Forening til Köln-Domkirkens
Fuldførelse og var 1841—71 dens Sekretær
(udgav senere »Zur neueren Geschichte der
Dombau« [1881]); fremkaldte ogsaa Nedsættelse af
en Kommission for Vedligeholdelse og
Restaurering al gl. Bygningsværker i Preussen. L.
Pastor skrev R.’s Levned (2 Bd, 1890).
2) Peter, foreg.’s Broder (1810—03), blev
1850 Appellationsretsraad i Köln, og var
1859—79 Overtribunalraad i Berlin. Han var 1848
Medlem af den preussiske Nationalforsamling
(en af Højres Førere) og 1850 af
Erfurt-Parlamentet; siden 1849 Medlem af det preussiske
Underhus og siden 1867 af den tyske Rigsdag
(stemte her imod den ny Forbundsforfatning
1867). Han fulgte sin Broders Politik og var
siden 1852 Medlem af det katolske Parti, først
i Landdagen, siden i Rigsdagen; udtalte 1870
sin Glæde over Genvindingen af Elsass og
stemte 1887 tillige med 6 af sine Partifæller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
