- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1048

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reichensperger, August og Peter - Reicher, Emanuel - Reicher-Kindermann, Hedwig - Reichert, Karl Bogislaus - Reichmann, Theodor - Reichsgericht - Reichshoffen - Reichsmark - Reichstadt, Hertug af

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Hærens »Forøgelse som en politisk
Nødvendighed. 1882 udgav han »Erlebnisse eines alten
Parlamentariers im Revolutionsjahre 1848«.
E. E.

Reicher [’ra^ikər], Emanuel, tysk
Skuespiller, f. 18. Juni 1849 i Bochnia i Galizien,
begyndte 1868 sin Kunstnerbane i Wien, var
1873—81 ansat ved det kgl. Teater i München og
tilhørte fra 1884 hovedsagelig berlinske Scener,
navnlig Lessing-Teatret; 1899 grundlagde han
en dramatisk Læreanstalt. I Hovedroller af
Ibsen (f. Eks. Pastor Manders), Bjørnson,
Hauptmann, Strindberg o. a. nyere
Dramatikere var R. en af Tysklands betydeligste
psykologisk arbejdende Scenekunstnere, en
idealistisk Realist, for hvem Skuespillerens Kald var
lige saa alvorligt som Præstens Gerning. Hans
Kunst var fantasifuld, naturlig i Udtrykket og
uden ydre Effekt.
R. N.

Reicher-Kindermann [’r^aikər-’kendərman],
Hedwig, tysk Operasangerinde, f. 15. Juli
1853 i München, d. 2. Juni 1883 i Triest, Datter
af Barytonisten August Kindermann, Elev
af München-Konservatoriet, optraadte efter sit
Giftermaal med Skuespilleren Emanuel
Reicher i Operettefaget paa »Theater am
Gärtnerplatz«, var derefter engageret ved
Operaerne i Hamburg, Wien og München (Orfeus,
Ortrud, Amneris, Fides o. s. v.), 1880—82 i
Leipzig (Fidelio, Elisabeth, Carmen o. s. v.) og
til sidst ved Angelo Neumann’s
»Wagnerselskab«, hvor hun navnlig ved Fremstillingen af
Brynhilde i »Ringen«’s tre Afdelinger vandt
stor Berømmelse.
S. L.

Reichert [’ra^ikərt], Karl Bogislaus,
tysk Anatom, f. 20. Decbr 1811 i Rastenburg,
d. 21. Decbr 1883 i Berlin. R. studerede i
Königsberg og i Berlin ved Friedrich Wilhelm
Institutet, promoverede 1836 med en Afh. (De
embryonum arcubus sic dictis branchialibus
),
der var grundlæggende for hans senere
Studier. Han var Prosektor efter Henle hos Johs.
Müller, blev 1843 Prof. i Anatomi i Dorpat,
1853 Prof. i Fysiologi i Breslau og efterfulgte
sin ovenn. Lærer 1858 paa den anatomiske
Lærestol i Berlin. I »Bemerkungen zur
vergleichenden Naturforschung im Allgemeinen
und vergleichende Beobachtungen über das
Bindegewebe und die verwandten Gebilde«
(1845) paaviste R. Kontinuiteten mellem de
forsk. Bindevævsdannelser (Knogler, Brusk
etc.). Han skildrede Hjernens tredje Hulrum i
»Der Bau des menschlichen Gehirns«
(1859—61) og gav en indgaaende Beskrivelse af det
indre Øres Bygning (»Beitrag zur feineren
Anatomie der Gehörschnecke des Menschen und
der Säugethiere« (1865). Fremfor alt hørte R.
dog til den Rk. Anatomer, der indførte
Cellelæren i Embryologien, og hans vidtgaaende
Studier paa dette Omraade omsattede dels
Bronkialbuerne, dels Fosterets Udvikling i det
hele hos Batrachier og Fugle, dels endelig
Amfibiekraniets Udvikling. R. udgav 1859—76
sammen med du Bois-Reymond »Archiv für
Anatomie und Physiologie«, opr. grundlagt af
J. Meckel, men fornyet 1834 af Johs. Müller.
J. S. J.

Reichmann [’ra^ikman], Theodor, tysk
Operasanger, f. 15. Marts 1849 i Rostock, d. 22.
Maj 1903 i Wien, var opr. bestemt til
Handelsstanden, men Lysten til Scenen vandt
Overhaand, og efter at have sunget paa fl. af
Tysklands mindre Operascener blev han af Pollini
engageret til Hamburgs Opera; 1874 gik han til
München, hvor han i en halv Snes Aar var en
af Hofoperaens hærende Kræfter, og fra 1882
til sin Død var han, med en enkelt Afbrydelse,
knyttet til Operaen i Wien. Særlig ved sin
dramatisk og vokalt lige fremragende Fremstilling
af de store Wagner’ske Barytonpartier, som
Hans Sachs, Hollænderen, Wolfram,
Telramund, staar R. i allerførste Række. 1882
kreerede han i Bayreuth Amfortas i »Parcifal«.
S. L.

Reichsgericht [’ra^iksgərekt] (Rigsretten),
øverste fælles Domstol for det tyske Rige. R. har
til Opgave at tilvejebringe Retsenhed inden for
det tyske Statsforbund; den dømmer som en
rigsfælles Revisionsinstans i Retssager, der
indankes fra de enkelte Staters øverste
Retsorganer (Oberlandesgerichte), men kan i Alm.
kun paakaldes i saadanne Retstrætter, hvis
Afgørelse beror paa Fortolkning af den fælles
Rigslovgivning. R. har sit Sæde i Leipzig og
raader over et talrigt Dommerkorps, der er
inddelt i mindre Afdelinger (Senater), som
fordeler civile Sager og Straffesager mellem sig,
saaledes at den enkelte Sag ikke paadømmes
af den samlede Ret, men kun af det Senat,
hvortil Sagen er henvist. I visse Tilfælde, hvor
Meningsforskel opstaar mellem Senaterne
indbyrdes, kan Afgørelse træffes ved en
Sammentræden af fl. Senater (vereinigte Senate) eller
af hele Rettens Korps (Plenum).
K. Hch.

Reichshoffen [fr. ræ∫å’fæn, tysk ra^iks’ho.fən]
ell. Reichshofen, By i det østlige
Frankrig, Dept Bas-Rhin (Alsace), NØ. f. Strasbourg,
3000 Indb. R. har et Slot og en betydelig
Industri (Papir, Lædervarer, Jernbanemateriel). I
Nærheden en Valfartskirke. Her led
Franskmændene under Mac Manon et afgørende
Nederlag over for Tyskerne under Kommando af
den tyske Kronprins 6. Aug. 1870.
E. St.

Reichsmark [’ra^iksmark], tysk
Regningsenhed, 1) tidligere = 1/10 Krone = 1/1395
Münzpfund fint Guld = 8/9 skand. Krone.
2) Ved Münzgesetz af 30. Aug. 1924 bestemmes,
at der af 1 kg fint Guld skal udmøntes: 139 1/2
Stk. i 20 Reichsmark ell. 279 Stkr i 10
Reichsmark; Finhed 900. Forholdet mellem dansk og
tysk Guldmønt forbliver den samme som
tidligere, nemlig 8/9. 3) Reichsmarksedler. M. H. t.
tyske Sedler, hvis Værdi tidligere laa omtr.
fast ved 8/9 indtil Krigen, er det at bemærke,
at Forholdet nu stiller sig saaledes, at 1 Billion
Mark i gl. Sedler ligestilles med 1 Reichsmark
i ny Sedler. For Reichsmark er fastsat den
gl. Dollarparitet, saaledes at 4,20 Reichsmark er
= 1 Dollar. For disse ny Sedler finder der
Notering Sted paa Kbhvn’s Børs, og Kursen er
i Marts 1925 omkr. 132 for 100 danske Kroner.
Th. O.

Reichstadt [’ra^ik∫tat], Hertug af, se
Napoleon II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free