- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1049

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reicke, Georg - Reid, George - Reid, George Houstoun - Reid, John Robertson - Reid, R. T. - Reid, Thomas - Reid, Thomas Mayne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Reicke [’ra^ikə), Georg, tysk Forfatter og
Embedsmand, f. i Königsberg 26. Novbr 1863,
d. i Berlin 1921. Han studerede Jura i Leipzig,
fik Ansættelse i det evangeliske Overkirkeraad,
senere i Konsistoriet for Brandenburg og i
Rigsforsikringen, blev 1903 anden Borgmester
i Berlin. Han har skrevet Romaner som »Das
grüe Huhn« (1902) og »Der eigne Ton« (1906),
Dramaer som »Der Sterngucker« og »Martyrer«.
Han er som Fortæller frisk og livfuld, en fin
Iagttager af Livet. Forskellige efterladte
Dramaer er under Udgivelse (1924). (Litt.: G.
Krause
, »G. R.« [1905]).
C. B-s.

Reid [ri.d], George, Sir, skotsk Maler og
Litograf, f. 1842 i Aberdeen, d. 1913 i
Somersetshire. Elev af Edinburgh-Akademiet fortsatte
han sin Uddannelse i Utrecht og Paris (under
Yvon). Han har malet Landskaber,
Blomsterstykker og leveret dygtige Bogillustrationer,
men har dog især gjort sig kendt ved sine
Portrætter, der roses som udmærket lgn. og i høj
Grad karakterfulde, f. Eks.: A. Anderson
(Aberdeens Raadhus). R., der 1877 blev Medlem af
det skotske Akademi, blev 1898 dets Præsident,
ogsaa adlet.
A. Hk.

Reid [ri.d], George Houstoun, eng.
(australsk) Statsmand (1845—1918), var
Præstesøn fra Skotland, udvandrede 1862 til Ny Syd
Wales. Han blev 1879 Sagfører, valgtes 1880 til
den lovgivende Forsamling indtil 1901 og var
allerede 1883—84 Undervisningsminister.
1891—94 var han Fører for Oppositionen og blev
derefter Første- og Finansminister, samt
gennemførte Frihandelens Sejr i Ny Syd Wales,
men maatte gaa af 1899. Han var meget ivrig
for Dannelsen af den australske Forbundsstat,
ledede fra 1901 Oppositionen i dens første
Parlament imod Arbejderpartiets Fører Watson og
blev i Aug. 1904 selv Førsteminister, dog kun
indtil Juli n. A., da han fortrængtes ved et
Forbund mellem Arbejderpartiet og
Beskyttelsesmændene. 1910—16 var han, som det hedder,
High Commissioner for the Commonwealth, ɔ:
den ny Forbundsstats Repræsentant i London.
E. E.

Reid [ri.d], John Robertson, skotsk
Maler, f. 6. Aug. 1851 i Edinburgh. R., Elev af
Edinburgh-Akademiet, i øvrigt fornemlig
knyttet til London, har især vundet Ry ved sine
Genrebilleder, Fiskerlivsscener o. l. Til hans
kendteste Værker hører »Aftenstilhed« (1886),
»De to Bedstefædre«, »Fattige er Fattigfolks
bedste Ven« (1893) etc. I Münchens ny
Pinakotek: »En ubehagelig Efterretning«. Paa den
internationale Udstilling 1897 i Kbhvn saas hans
»Sømandens Bryllup«.
A. Hk.

Reid [ri.d], R. T., se Loreburn.

Reid [ri.d], Thomas, skotsk Filosof og
Stifter af den saakaldte skotske Skole, f. i
Strachan i Kincardineshire 26. Apr. 1710, d. 7.
Oktbr 1796 i Glasgow. Efter at have studeret i
Aberdeen var han Landsbypræst i 15 Aar, blev
1752 Prof. i Moralfilosofi i Aberdeen og
1764 Prof. i Glasgow. Han var opr. Tilhænger
af Locke, men de skeptiske Konsekvenser, som
Hume aabenbart med Rette drog af Locke,
skræmmede ham og førte ham ind paa
Undersøgelser og Drøftelser, der søgte et fast
Udgangspunkt i den sunde Menneskeforstand
(common sense), som en sand Filosofi ikke tør
modsige. Aanden er ikke en ubeskreven Tavle,
paa hvilken Erfaringen ridser sine Tegn, som
den sammenlignende Forstand saa sætter
sammen til Domme og derfra slutter til
Eksistensen af Genstande. Det opr. i Bevidstheden er
ikke de Elementer, i hvilke vor Analyse
opløser Erkendelsesakten; det første er ikke
isolerede Forestillinger, men Domme,
Grundsætninger i Forstanden, der udgør den os af Gud
givne aandelige Konstitution, og med
Fornemmelsen! er Troen paa Genstandene ogsaa givet.
Selv om Fornemmelsen ogsaa kun giver os
Symboler for Tingene, er Eksistensen af ydre
Ting dog dermed given. Den sunde
Menneskeforstand er ikke en tabula rosa, men en opr.
Sans for det sande (i Lighed med Smagen for
det skønne) med faste, uafviselige, umiddelbart
visse Grundsætninger, der ligger til Grund for
vor middelbare Viden. Han skelner her mellem
to Klasser af Principper, saadanne, der ligger
til Grund for de nødvendige Sandheder (han
anfører her foruden de logiske og matematiske
Grundsætninger og Aksiomer ogsaa æstetiske,
moralske og metafysiske Principper, som f. Eks.
at der ligger en legemlig Substans til Grund
for de legemlige Egenskaber, en aandelig til
Grund for de aandelige), og saadanne, der
ligger til Grund for de tilfældige og faktiske
Sandheder (ikke mindre end tolv, som f. Eks. at
min Tænkning forudsætter Eksistensen af et
Jeg, at min Erindring bevidner min Persons
Identitet, at mine Medmennesker har Liv og
Fornuft, Troen paa Naturens Lovmæssighed
o. s. v.). Hans Filosofi vandt Tilslutning ved
hans Klarhed, Ædruelighed og psykologiske
Sans, ikke at tale om, at en Paaberaabelse af
sund Forstand altid vil finde Anklang. Men det
skortede paa dybere Analyse: de fleste af
Principperne udtrykker meget sammensatte
psykologiske Fænomener og er alt andet end
umiddelbart visse, og Princippernes Mangfoldighed
maatte ogsaa vække Betænkelighed. Ikke desto
mindre blev hans Filosofi i lang Tid herskende
paa de skotske Universiteter og vandt selv
senere Tilslutning i Frankrig, hvor
Royard-Collard og Cousin støttede sig til den i deres
Kamp mod den Condillac’ske Sensualisme. R.’s
Pio vedværk: Inquiry info the human mind on
the principles of common sense
udkom 1764. I
to senere Skr: Essays on the intellectual
powers of man
(1787) og Essays on the active
powers of man
(1788) er Grundtankerne i hint
videre udviklede. R.’s Værker er senere blevne
udgivne af Dugald Stewart (i 4 Bd, Edinburgh
1804; ny Udg. ved Hamilton 1827). (Litt.:
Ferrier, R. and the philosophy of common
sense
[i hans Lectures, udg. af Grant og
Lustington, 2. Bd, Lond. 1866]).
Cl. W.

Reid [ri.d], Thomas Mayne, eng.
Romanforfatter (1818—83) var af irsk-skotsk
Oprindelse og skulde egl. have været Præst, men
rejste i St f. til Amerika, hvor han førte en
overordentlig omskiftelig Tilværelse og til sidst
traadte ind i Hæren og deltog i den mexikanske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/1083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free