- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1052

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reimers, Hieronymus Arnoldus og Johanne Regine og Sofie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Antonius i »Julius Cæsar« og Coriolanus fik
gennem hans Kunstnerpersonlighed og ydre
sceniske Midler et sjældent formfuldt og
karakteristisk Præg. Men ved Siden heraf anviste
hans omfattende og bøjelige Talent ham ogsaa
en Plads i det moderne Karakterdrama, hvor
han i Særdeleshed i den norske Digtning har
skabt en Række fortrinlige Figurer. Hans
Stensgaard i »De Unges Forbund«, Johan Tønnesen
i »Samfundets Støtter«, Sannæs i »En Fallit«,
Dr. Stockmann i »En Folkefiende«, Hjalmar
Ekdal i »Vildanden« og Ulrik Brendel i
»Rosmersholm« var alle fortræffelig opfattede, fint
og dybt udformede Menneskeskikkelser. En
sjælden Evne for fin og pointeret
Replikbehandling skaffede ham en omfattende
Virksomhed som »Ræsonnør« i den fr. Salon- og
Konversationskomedie. R. foretog en Studierejse
1871 til Danmark og Tyskland, og besøgte Paris
1872 og 1874. Uden for Norge optraadte han i
Sthlm, hvor han paa det kgl. Teater 1883
spillede Dr. Stockmann. For øvrigt var han fra
sin Debut uafbrudt knyttet til Kria Teater,
indtil han nogle Aar før sin Død af
Helbredshensyn maatte forlade Scenen. (Litt.: Edvard
Brandes
, »Fremmed Skuespilkunst« [Kbhvn
1881]; T. Blanc, »Christiania Theaters
Historie 1827—77« [Kria 1899]).

2) Johanne Regine, f. Elvig, norsk
Skuespillerinde, foreg.’s Hustru, f. i Bergen 17.
Oktbr 1848, d. i Kria 29. Apr. 1882. Fru R., der
for øvrigt som Skuespillerinde er mere kendt
under Navnet Johanne Juell, efter sit første
Ægleskab med den norske Skuespiller Mathias
Juell, var som flere af de mest begavede norske
sceniske Kunstnerinder udgaaet fra et
beskedent og tarveligt Hjem. Hendes Barndom faldt
sammen med den første nationale Scenes
Opblomstren i hendes Fødeby. 16 Aar gl meldte
hun sig til Teatret, hvor hun i Decbr 1865
debuterede som Juli i »Gjøngehøvdingen« og straks
fik Engagement hos det norske
Skuespillerselskab, som dengang afvekslende spillede i
Bergen og Trondhjem. Allerede Aaret efter fik hun
Ansættelse i Kria ved det netop oprettede
Folketeater. Her optraadte hun første Gang 6. Novbr
1866 som Marie i Folkekomedien »En
Haandværket Kone«, og ved denne sin Debut tiltrak
hun sig Opmærksomhed, hvad der førte til
hendes Engagement ved Kria Teater, som dengang
stod under Bjørnson’s artistiske Ledelse. 28.
Decbr 1866 debuterede hun som Regisse i »Svend
Dyrings Hus« paa Kria Teater, hvor hun snart
vandt en fremragende Plads og fornemmelig i
de 3 sidste Aar af sin Virksomhed indtog en
dominerende Stilling.

Fru R. var et af de frodigste Talenter, den
norske Scene har ejet, rigt udstyret baade med
indre og ydre Betingelser for sin Kunst. Med
en spænstig og kraftig Figur, et vakkert, aabent
Ansigt, der raadede over en livlig og bevægelig
Mimik, og et varmt, velklingende Organ
forenede hun livlig Fantasi, betydelig kunstnerisk
Intelligens, rig Iagttagelsesevne og et djærvt,
fyrigt Temperament, samt ved Siden deraf en
glødende Interesse for sit Kald og en utrættelig
Arbejdskraft. En Kunstrejse, som hun 1874
foretog til Paris, blev af stor og væsentlig
Indflydelse, som hun fra nu af mere og mere
begyndte at anlægge sit Spil paa Basis af en
dyberegaaende Refleksion og en sund Realisme.
Det blev da ogsaa i det moderne
Samfundsdrama med dets Krav til Naturlighed og
Sandhed, hun fandt den frodigste Jordbund for sit
Talent og de med hendes kunstneriske
Individualitet mest kongruente Opgaver. Som Jeanne
d’Arc i »Jomfruen fra Orléans«, Julie i »Romeo
og Julie« og Messalina i »Arria og Messalina«
formaaede hun vistnok at lægge en kraftig og
varm Personlighed i sit Spil, men det var dog
i Fremstillingen af Nutidsdramaets nervøse,
energiske og lidenskabelige Kvindeskikkelser,
hun naaede højest i sand og personlig Kunst
og vandt sine største Triumfer. Af saadanne
Roller kan særlig nævnes hendes Valborg i »En
Fallit«, Selma i »De Unges Forbund« og Nora
i »Et Dukkehjem«.

1867 spillede Fru R. første Gang Geneviève
i Sardou’s »Landlig Uskyldighed«, og hendes
vellykkede Udførelse af denne Rolle blev
bestemmende for en anden Side af hendes
Repertoire, idet fra nu af saa godt som alle
Ingenueroller blev hende anbetroede. Ogsaa paa
dette Omraade lykkedes de Roller hende bedst,
der frembød en dybere psykologisk Opgave —
Roller som Aagot i »Leonarda«, Dina Dorf i
»Samfundets Støtter«.

Fru R.’s Død kom ikke uventet. Den
smertefulde Sygdom, der endte hendes Liv, var
allerede langt fremskreden og hendes Kraft brudt,
da hun optraadte for sidste Gang 22. Febr 1882
som Susanne i »Den kedelige Verden«. Venner
af hendes Kunst har rejst et Monument paa
hendes Grav med hendes Portrætmedaillon,
udført af Billedhugger Skeibrok. Hendes Datter
er Skuespillerinden Johanne (Juell) Dybvad.
(Litt.: »Fru J. R., en biografisk
Pennetegning« af Henr. Jæger [»Ny ill. Tidende«,
1880, Nr 6 og 7]; Edv. Brandes, »Fremmed
Skuespilkunst« [Kbhvn 1881]; »Mindeblade over
Fru J. R.« [Kria 1882]; H. Schrøder,
»Erindringer fra mit Teaterliv« [»Aftp.«, 1900, Nr
196, 205 og 215]; T. Blanc, »Kria Theaters
Historie 1827—77« [Kria 1899]; Nils Collett
Vogt
, »Johanne Juell« [Kria 1918]).

3) Sofie, norsk Skuespillerinde, Søster til
ovenn. H. A. R., f. i Bergen 19. Apr. 1855.
Hun debuterede 2. Novbr 1879 som Svanhild i
»Kærlighedens Komedie« paa Bergens nationale
Scene, ved hvilken hun forblev indtil 1881, da
hun fik Engagement ved Kria Teater, hvor hun,
havde sin Debut som Zoë i »Væringerne i
Miklagard«, 1884 gjorde hun en Studierejse til Wien
og nogle Aar senere en lgn. til Paris og fik
derefter væsentlig sit Repertoire i det moderne
borgerlige Drama, hvor hun har lagt
Intelligens og Smag for Dagen i sin Udførelse af
bl. a. Valborg i »En Fallit«, Rebekka West i
»Rosmersholm«, Fru Alving i »Gengangere« og
Fru Solness i »Bygmester Solness«. Som Frk.
Skjære i »Kærlighedens Komedie«, Alexandra
i »Regnskabets Dag«, Maja i »Det lykkelige
Valg«, og først og fremmest i Holberg-Roller
og som Grete i »Kærlighed uden Strømper«
har hun vist et betydeligt komisk Talent. Fra
1899 er R. knyttet til Nationalteatret.
(T. B.). E. S-n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free