- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1053

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reims

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Reims [ræ.s], By i det nordøstlige Frankrig,
Dept Marne, Landskabet Champagne, ved Vesle
og en Kanal mellem Aisne og Marne, ØNØ. f.
Paris, 77000 Indb. R. er Knudepunkt paa
Østbanen og omgivet af en Slette, der indrammes
af Vinhøje. Paa de Byen omgivende Højder
er der siden 1872 opført 10 Forter. »Byen«, der
ved smukke Promenader er skilt fra
Fabriksforstæderne, udmærker sig ved brede Gader,
Bulevarder, store aabne Pladser med Statuer
og Fontæner og mange monumentale
Bygninger. Bl. Statuerne mærkes Dubois’ Fremstilling
af Jeanne d’Arc fra 1896, Ludvig XV’s
Billedstøtte paa Place Royal, Marskal Drouet og J.
B. Colbert, der begge er født i R., samt
Springbrøndene paa Place Godinot. Den mest kendte
og pragtfuldeste af Byens Bygninger er
Katedralen Notre Dame (se
Bygningskunst, S. 328), der siden Filip II August har
været de fr. Kongers Kroningskirke. Den
paabegyndtes 1214 og fuldførtes i 14. Aarh. i tidlig
gotisk Stil. Mægtigt og rigt virker Taarnfacaden
med det store Hjulvindue, de tre Portaler, de
to 81,5 m høje Taarne, der mistede deres Spir
under en Ildebrand 1481, Arkaderne og de
talrige Statuer og Relieffer, der er et af Gotikkens
ejendommelige Virkemidler. I det Indre er
Kirken 139 m lang, 30 m bred og 38 m høj, delt
i 3 Længdeskibe og 3 Tværskibe. Koret er
omgivet af 5 Kapeller. Til den indre Udsmykning
hører værdifulde Malerier, gamle Glasruder,
kostbare Gobeliner og Tæpper, et Ur fra 15.
Aarh. og et Kæmpeorgel. En Del af Kirkens
Værdigenstande er samlede i et særskilt
Skatkammer. Under Revolutionen bortførtes la sainte
ampoule
med Salvningsolien, som Helligaanden
skulde have bragt til Chlodovech’s Kroning, og
Reimser Evangeliebogen, paa
hvilken Kongerne aflagde deres Ed. Under
Verdenskrigen blev største Delen af
Kirkens Indre ødelagt ved »Tyskernes
hensynsløse Beskydning. Selv om Domkirken
ganske overskygger de øvrige monumentale
Bygninger, har dog flere af dem Interesse ved
deres Ælde og Skønhed, saaledes den gamle i
11. Aarhundrede paabegyndte romansk-gotiske
Remegius Kirke med Helgenen St Remi’s Grav,
Raadhuset med Søjlefacade, prydelige Taarne
og Ludvig XIII’s Rytterstatue,
Ærkebispepaladset, der har en stor gotisk Festsal og et
Kapel fra 13. Aarh., Justitspaladset, desuden
Teatret, Hospitalet (det gamle St Remi-Kloster)
og fl. Privatbygninger fra 13.—16. Aarh. Om
Byens Ælde vidner den gamle Mars-Port, en
Triumfbue med tre Porte fra 4. Aarh., et rom.
Mosaik (90 m2), der opdagedes 1861, og det i
Oldsagsmuseet opbevarede Gravmæle over
Galliens Præfekt Jovinus (370 e. Kr.). Af Byens
Industrigrene er Uldvarefabrikationen den
betydeligste; der fremstilles navnlig Merinos,
Flonel, Klæde og finere Tøj sorter. I anden Række
kommer Fabrikation af Maskiner, Støbevarer,
Kemikalier, Lys og Sæbe, Olie og Papir,
Flasker, Fade og Korkpropper. De vigtigste
Handelsvarer er Uld og Uldvarer og i anden Linie
Champagnevine. Vinen opbevares i udmærkede
Kældere, der er gravede ud i Kalklagene, og
R. er Hovedforhandlingssted for
Champagnevine. Bl. de talrige Oplysnings- og
Dannelsesanstalter maa foruden Lyceerne og et teologisk
Seminarium nævnes en Forberedelsesskole i
Medicin og Farmaci (hører under Univ. i
Paris), et Bibliotek paa 50000 Bd og 2000
Manuskripter (Biblioteket var før Krigen dobbelt saa
stort, men brændte 3. Maj 1917; forinden var
dog de mest værdifulde Værker (40000 Bd) bragt
i Sikkerhed), Kunst- og Oldsagsmuseum, botanisk
Have og et videnskabeligt Akademi. R. er
Sædet for en Ærkebisp, en Domstol, en Handelsret
og et Agerbrugs- og et Handelskammer.

I Romertiden var R. under Navnet
Durocortorum Hovedstad i Distriktet Remi ell. Civitas
Remorum
og den rom. Prov. Belgica secunda.
Kristendommen prædikedes her fra Aar 360,
og efter at Chlodovech 496 havde overvundet
Alamannerne, lod han sig sammen med 3000
fornemme Franker døbe i R. af den hellige
Remegius. Ved Freden i Verdun 843 tilfaldt R.
Karl den Skaldede og Vestfranken. I 9. Aarh.
bemægtigede Greverne af Vermandois sig
Staden, men Ludvig IV gav den som Len til
Ærkebiskop Artaldus. De flg. Ærkebisper antog
Titlen Grever af R., og Filip August skænkede
dem Hertugnavnet og Herreretten over Byen
og Grevskabet. Særskilt Byret fik R. 1188 af
Ludvig VII (den Yngre). Det er alt nævnt, at
Domkirken var de fr. Kongers Kroningssted.
Konciler afholdtes her 813 af Karl den Store
og 1049 af Pave Leo IX. I Hundredaarskrigen
var R. 1421—29 i Englands Besiddelse, men
blev erobret af Jeanne d’Arc. 13. Marts 1814
kæmpede Franskmændene her sejrrig mod
Russerne, hvis Fører Saint-Priest fandt Døden.

Domkirken i Rheims.
Domkirken i Rheims.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free