Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reinette - Reinfann - Reinhard, Carl Frederik - Reinhard, Franz Volkmar - Reinhardt, Christian Emanuel Frits - Reinhardt, Johannes Christopher Hagemann og Johannes Theodor - Reinhard, Max
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undertiden i oversatte Sortsnavne henholdsvis
»Renett« og »Reinet«. R. er Betegnelse for en
Sortstype af navnlig sildige Æbler. Se
Æbletræ.
P. F.
Reinfann (norsk), se Tanacetum.
Reinhard [’ra^inhart], Carl Frederik,
fr. Diplomat (1761—1837), var en Præstesøn fra
Württemberg, kom 1787 som Huslærer til
Bordeaux og fulgte 1791 med Girondinerne til
Paris, hvor han kom ind i den diplomatiske
Tjeneste. Han blev 1792 Legationssekretær i
London og derved kendt med Talleyrand: brugtes
1795—99 i Sendelser dels til Nordtyskland, dels
til Italien og var 1799 et halvt Aar
Udenrigsminister under Direktoriet. Han var 1802—05
paa ny Sendemand i Hamburg, 1808—14 ved
det westfalske Hol, 1815—29 ved
Forbundsdagen og 1830—32 i Dresden, tjenende de
skiftende fr. Regeringer med lige Troskab. 1809
blev han Baron, 1814 Greve og 1832 Pair. Hans
Brevveksling med Goethe tudgaves 1850.
E. E.
Reinhard [’ra^inhart], Franz Volkmar,
supranaturalistisk Teolog og Prædikant, f. 12.
Marts 1753 i Vohenstrauss i Øvrepffalz, d. 6.
Septbr 1812 i Dresden, var først Prof. i Filosofi
og Teologi i Wittenberg, men blev efter 12 Aars
Professorvirksomhed 1792 kaldet til
Overhofprædikant m. m. i Dresden. 1809 blev han
Medlem af den øverste Kirkestyrelse i Berlin, men
hans Opholdssted vedblev at være Dresden.
Som Filosof var han Eklektiker, han vilde
hverken følge Wolff ell. Kant. Som Teolog
bekæmpede han Rationalismen ud fra sit
supranaturalistiske Synspunkt, men hævdede i øvrigt,
at Rationalisme og Supranaturalisme var de
eneste konsekvente teologiske Standpunkter:
Man kunde kun naa den religiøse Sandhed ved
enten helt at følge Fornuften ell. helt Skriften!
Ang. hans teol. Syn, se i øvrigt
Supranaturalisme. Mest kendt er han dog som
Prædikant. Han prædikede ofte og gerne,
og hams Prædikener, der senere blev samlede,
udgør et Bibliotek paa 35 Bd. Som Prædikant
vil han bestemt holde fast ved Aabenbaringens
Indhold, men det dogmatiske Moment træder
tilbage for det etiske, og selve hans moralske
Anvendelse af Teksten er ofte en Udvanden af
den. For det konfessionelle Særpræg
interesserede han sig opr. ikke, i hvert Fald ikke
paa nogen effektiv Maade, senere fik han dog
mere Øjnene op for den lutherske Bekendelses
Betydning. I Retorikken havde han sin Styrke,
og han har været Forbilledet for mange
samtidige og senere Prædikanter. Sine Embeder
varetog han med den største Omhu. Af teol.
Værker har han bl. a. udg. »System der
christlichen Moral« (5 Bd, 1788—1816). (Litt.:
Böttiger, »Dr. F. V. R.« [Dresden 1813];
Pölitz, »Darstellung der philosophischen und
theologiscben Lehrsätze R.’s« [1801—04]).
A. Th. J.
Reinhardt, Christian Emanuel Frits,
dansk Historiker, f. i Kbhnn 11. Oktbr 1829,
d. smst. 10. Apr. 1896, var ansat i
Ministerierne, indtil en haard Sygdom tvang ham til at
trække sig tilbage. Varm Patriot, som han var,
førte dette ham ind paa fædrelandshistoriske
Studier; han skrev om »Kommunitet og
Regensen« (1862) og om »Orla Lehmann og hans
Samtid« (1871), og Valdemar Atterdag,
Danmarks Genoprejser, helligede han et indgaaende
Studium, hvis Hovedfrugt blev »Valdemar
Atterdag og hams Kongegerning« (1880).
Kr. E.
Reinhardt, 1) Johannes
Christopher Hagemann, dansk Zoolog, f. 19.
Decbr 1776 i Rendalens Sogn i Norge, d. 31.
Okthr 1845 i Kbhvn. 1793 blev han Student ved
Kbhvn’s Univ., og efter nogen Vaklen m. H. t.
Valget af Studium bestemte han sig for
Zoologien. Han studerede nogle Aar i Udlandet,
navnlig i Göttingen og Paris, og blev ved sin
Hjemkomst (1806) ansat som Inspektør ved
det Aaret før oprettede kgl. naturhistoriske
Museum. 1814 blev han Prof. ved Univ., 1836
Æresdoktor og 1839 Etatsraad. R.’s
Embedsforretninger var meget omfattende og
Forholdene, hvorunder han arbejdede, i mange
Henseender yderst vanskelige; imidlertid virkede
han med utrættelig Iver og bragte, trods ringe
Pengemidler, Samlingerne i rig Vækst. Til
litterær Virksomhed levnedes der ham derimod
ikke megen Tid; dog har han offentliggjort
forsk. vigtige Bidrag til Kundskab om
Grønlands Fisk og Fugle. Ogsaa den skandinaviske
Fauna skylder ham flere Berigelser, og i sine
velskrevne og dygtige Recensioner af andre
nordiske Forfatteres Arbejder har han nedlagt
en ikke ringe Mængde Resultater af sine egne
Undersøgelser. I Forening med H. C. Ørsted
og Botanikeren J. W. Hornemann udgav han
(1822—28) »Tidsskrift for Naturvidenskaberne«
(5 Bd).
2) Johannes Theodor, dansk Zoolog,
foreg.’s Søn, f. i Kbhvn 3. Decbr 1816, d. 23.
Oktbr 1882. Han blev Student 1834, studerede
en kort Tid Medicin, men underkastede sig
ikke nogen Embedseksamen. 1845—47 deltog
han som Zoolog i »Galathea«’s Jordomsejling,
men forlod paa Hjemrejsen Ekspeditionen i
Rio, for efter kgl. Ordre at aflægge et Besøg
hos Zoologen P. W. Lund i Lagoa Santa. Kort
efter sin Hjemkomst (1848) blev han ansat som
Inspektor ved det kgl. naturhistoriske Museums
1. Afdeling, en Stilling, i hvilken han forblev,
ogsaa efter at Museet var blevet underlagt
Univ. 1850 og 1854 var han atter i Brasilien
paa længere Besøg hos P. W. Lund. 1856—78
var han Docent i Zoologi ved polyteknisk
Læreanstalt, fra 1861 ved Univ. Han har inden for
sit specielle Omraade: Hvirveldyrene, udgivet
et betydeligt Antal Skrifter, der alle udmærker
sig ved Lærdom og omhyggelig Udarbejdelse;
bl. disse kan nævnes de 3 store Arbejder over
uddøde sydamerikanske Gumlere, den sammen
med Eschricht udgivne Monografi af
Grønlandshvalen, en Afh. om Fuglene paa Campos samt
forsk. Arbejder over Fugle, Krybdyr og Fisk.
Som Museumsmand har han indlagt sig stor
Fortjeneste af den ham underlagte Afdeling.
(J. C.). R. H. S.
Reinhard [’ra^inhart] (egl. Goldmann)
Max, østerr., i Tyskland virkende Teaterdirektør,
f. 9. Sept. 1873 i Baden ved Wien. R., som er af
jød. Slægt, blev uddannet paa Konservatoriet i
Wien og fik 1893 Engagement i Salzburg, hvor
Otto Brahm opdagede ham og fra 1894 gav ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
