- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1063

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rejer - rejekt - Rejf - Rejfklo - rejicere - Rejnfan - rejse - Rejsebom - Rejsebiskop - Rejsegodsvogn - Rejsepas - Rejseteorien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naupliestadiet, hører fl. Former, der faar
økonomisk Bet. Til den sidstnævnte de to
Hovedslægter Sergestes og Lucifer. Caridea, der
indbefatter det langt overvejende Antal Former,
fordelte i talrige Familier og Slægter, har i
alt Fald kun Klosakse paa de to første
Benpar. Hovedslægterne er Crangon med
Hesterejen Crangon vulgaris, Hippolyte, Pandalus
med P. borealis, Palæmon med den alm.
Roskilde-P. (P. Fabrici). Roskilde-R. tilbringer
Vinteren paa noget dybere Vand og kommer i
Foraarstiden ind til Kysterne; de store
Hunrejer og alle Hannerne synes at komme først,
de smaa Hunner, forrige Aars Yngel, noget
senere. Yngletiden begynder i Maj, paa hvilket
Tidspunkt man træffer de første R. med Rogn;
den varer c. 1 Maaned; i denne Tid angives
de ægbærende Hunner at vandre ud paa
dybere (koldere) Vand, hvor Ungerne klækkes;
i Juli vender de tomme Hunner tilbage; den
nylig klækkede Rejeunge er 3 mm lang og
lever nu i 4—5 Uger, i hvilken Tid den
gennemgaar 5 Udviklingstrin, et pelagisk Liv. Derpaa
bliver den Bunddyr og naar om Efteraaret en
Størrelse af c. 3 cm; først næste Foraar
begynder Væksten igen; den er om Sommeren
— 1 Aar gl — 5 cm; R. bliver rimeligvis c. 3
Aar. Baade Hanner og Hunner er kønsmodne,
naar de er 11 Aar gl., sidstnævnte angives at
bære Æg to Gange i Løbet af et Aar. Føden
er rimeligvis Smaadyr, Mysider etc.

Rationelt Rejefiskeri er af forholdsvis ny
Dato; i ældre Tid dreves det kun om Kbhvn,
navnlig Saltholmsgrundene og i Roskildefjord;
nu er det tillige ret betydeligt i
Smaalandsfarvandene og i jyske Fjorde, særlig Limfjorden;
R. fiskes med Rejehov og Rejeruse; Indtægten
angaves 1890 til 4 % af det samlede Fiskeri
i Farvandene inden for Skagen; i dette Aar
kulminerede det, senere har Udbyttet været i
stadig Aftagen. Aarsagerne hertil bør vistnok
søges i det alt for stærke Fiskeri og ganske
særlig i, at det stærkeste Fiskeri foregaar i
Yngletiden, i hvilken R. burde fredes. Man har
med god Grund foreslaaet at indfange
Hesterejen, der i Mængde spises i England.

I Norge er man i de senere Aar paa
Østlandet begyndt at fiske i betydelige Mængder
den store røde saakaldte Dybvandsreje
(»Drammensreje«, »Svelviksreje«, Pandalus borealis).
Denne er egl. en arktisk Form og har tidligere
kun været kendt fra det norske Hav gennem
Nordhavsekspeditionen og fra Norges Kyst i
enkelte faa Eksemplarer, desuden i
Drammensfjorden, hvor den har været fisket med Hov.
Det vakte derfor stor Forbavselse, da
Dybvandsrejen blev fundet i store Mængder af
Dr. Johan Hjort ved Prøveforsøg med Trawl
i Brevik- og Langesundsfjorden 1898, senere
ogsaa paa mange Steder i Kristianiafjorden
(uden for Jeløen, Onsølandet, Holmestrand o.
fl. St.). Allerede i Efteraaret 1898 fandt et
meget indbringende Fiskeri Sted, og Udbyttet har
i de flg. Aar været af en ikke ringe økonomisk
Bet. I Løbet af et Aar skal der saaledes i Oslo
være solgt R. for c. 100000 Kr. Som Redskab
benyttes Bomtrawl, der inddrages med en
Haandwinche; Fartøjet er en alm. Dæksbaad
med Sejl som Drivkraft. (Litt.: se
Krebsdyr; om R.: Th. Mortensen,
»Undersøgelser over vor alm. R.’s Biologi etc.«;
»Videnskabelige Undersøgelser paa Fiskeriernes
Omraade« [udg. af Dansk Fiskeriforening 1897]).
C. W.-L.

rejekt, se rejicere.

Rejf, se Besætning og Laas. At
rejfe, det samme som at forsyne et Arbejdsstykke
med en skraa Flade; ved Rejfning i Skruestik
benyttes med Fordel en Rejfklo; i
Drejebænk rejfes Møtrikker og Boltehoveder med et
Staal, hvis skærende Kant danner en Vinkel
paa 60° med Bænkens Længderetning.
D. H. B.

Rejfklo, se Rejf.

rejicere (lat.), forkaste, afvise, bedømme
umoden til en Eksamen (derfor »gaa rejekt«
om den, der ikke bestaar sin Eksamen).
Rejektion, Forkastelse, Afvisning.

Rejnfan, se Tanacetum.

rejse (Søv.), at staa op, at hæve sig, Søen
r. sig; r. ud af Køjerne (at staa op); r.
Aarerne, at stille Aarene lodret mellem Benene paa
Roerne.
C. B-h.

Rejsebom kaldes de lodrette Stolper i
Husbygningsstilladser.
E. Su.

Rejsebiskop, se Biskop.

Rejsegodsvogn (Bagagevogn,
Pakvogn) er en Jernbanevogn, der medføres i de
fleste Jernbanetog, og som væsentligst er
bestemt til at befordre den Bagage, som de
Rejsende ikke kan have med sig i Personvognene;
desuden medføres i R. mindre
Stykgodsforsendelser og letfordærvelige Varer. R. er som
oftest kun delt i et stort Godsrum og et mindre
Rum, hvilket sidste tjener til Ophold for det
i Vognen tjenstgørende Togpersonale (se
Jernbanevogne, S. 24).
G. K.

Rejsepas, se Pas.

Rejseteorien, den i Folkeretten opstillede
Sætning om »Rejsens Enhed« (eng. continuous
voyage
), hvorefter Opbringeise kan finde Sted
under Søkrig, selv om det neutrale Skib ell.
dets Ladning ikke er direkte bestemt til en
fjendtlig Havn. Da Frankrig under Krigen 1756
havde overdraget hollandske Skibe at besørge
Sejladsen mellem de fr. Havne og Kolonierne,
hvilket i Fredstid var forbeholdt den fr.
Skibsfart, hævdede Storbritannien, at de hollandske
Skibe maatte betragtes som en Del af
Frankrigs Handelsflaade, og de blev derfor af de
eng. Prisedomstole behandlet som fjendtlige
Skibe. Denne saakaldte Krigsretsregel af 1756
blev 1793 yderligere udvidet til at omfatte de
neutrale Skibe, der sejlede mellem de franske
Havne, uanset om Ladningen var bestemt til
en neutral Havn, hvor den skulde omlades.
Selve Skibet kunde dog kun opbringes paa
Vejen fra den neutrale Mellemhavn til det
fjendtlige Bestemmelsessted.

Hvad den nyere Blokaderet angaar, maa
Teorien om Rejsens Enhed anses for uforenelig
med de Krav til Blokadens Effektivitet, der
allerede er fastslaaet i
Paris-Søretsdeklarationen af 1856, og som ogsaa den ikke ratificerede
London-Deklaration af 1909 anerkender. Under
Krigen mod Spanien 1898 fastholdt de Forenede
Sigter imidlertid R., og under Verdenskrigen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free