Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reklamation - Reklame
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Obligo« e. l.). Hvis da Modtageren (B) paa
Grundlag af denne Henvendelse har fremsat et
bindende Tilbud fra sin Side, skal A uden
ugrundet Ophold give B Meddelelse om, at han
ikke vil modtage B’s Tilbud, idet han ellers
antages at have antaget det. — En meget
vigtig Bestemmelse indeholdes derhos i
Kommissionslov 8. Maj 1917 §§ (79 og 89, hvorefter
Ordrer, indsendte af Agenter og
Handelsrejsende, bliver bindende for vedk. Firma, hvis
dette ikke uden ugrundet Ophold reklamerer
over for Agenten ell. Ordregiveren. — I egl.
Handelsforhold, d. v. s. ved Aftaler, afsluttede
mellem næringsdrivende i ell. for deres
Bedrift, har der dannet sig en Rk. Sædvaner med
Hensyn til R., f. Eks. ang. Indsigelser over for
fremsendte Opgørelser o. l.
A. D. B.
Reklame (lat. reclamare, at raabe igen,
fr.: publicité, eng. og amer.: advertising, tysk:
Reklame), d. v. s. ved gentagne Henvendelser
at fremkalde Lyst til at købe. — R.’s Historie
gaar tilbage til den fjerneste Oldtid. Allerede
Aar 4000 f. Kr. var Ægypterne et stort
Handelsfolk og Ægyptologerne fortæller mange
Eksempler paa hin Tids R. Aar 3220 f. Kr.
brugte en Elfenbenshandler i Memphis flg.
Plakat, der var skrevet paa Pergament og førtes
gennem Byen anbragt paa en Elefantryg:
»Billig, billig er i dette Aar det ædle Horn fra
Kæmperne i Urskovene, i Dalene fra Jekehto.
Kom til mig Indbyggere fra Memphis. — Se,
forundres og køb«.
Aar 400 f. Kr. lader Aristofanes i et Skuespil
en naiv Bonde sige: »Pokker tage Byen — jeg
længes efter Landet, der høres aldrig noget
Skrig: Køb Kul — køb Kul — køb Eddike —
køb Olie her — selv Ordet »køb« det kendes ej,
alt vokser af sig selv, og intet Skrig, der tudes
mig i Øret«.
Cato og Cicero klagede i det gl. Rom over
Kvaksalvernes uærlige R. En Brødbager i
Pompeji skrev paa et Skilt: »Her bages det største
Brød, og det er billigere end det lille fra min
Naboerske«. En Vinhandler, ligeledes i
Pompeji, havde en Plakat, hvorpaa der stod:
»Vandrer, gaa herfra til det tolvte Taarn, der har
Sarinus en Vinstue. Besøg den. Lev vel«.
Op igennem Middelalderen møder man R. i
alle Opgangsperioder, hver Gang og hvor
Handelen blusser op paany. Ved Kirkefester i
Byerne strømmede Kræmmere og
Haandværkere til. Heraf opstod efterhaanden Markeder
og Messer. Som R. anvendtes her mest
Plakater og Udraabere, som de endnu kan findes
paa vore Markeder, paa Dyrehavsbakken og
endnu i Kbhvn foran Biografteatrene.
Bogtrykkerkunstens Opfindelse i 15. Aarh. var
Indledningen til en ny Epoke i Reklamens
Historie, men Udviklingen var dog saare langsom.
Først i Midten af 17. Aarh. saa man — i
England — det første Avertissement. Det var for
The og lød saaledes: »Denne fortrinlige
kinesiske Drik anbefales af alle Læger. Kineserne
kalder den »Tscheh«, andre Nationer: The eller
Tich. I London kan den faas i Kafeen
»Sultanindens Hoved«.
1672 fandtes i Paulli’s danske Ugeavis den
første Annonce — en Bogannonce. I de flg.
halvhundrede Aar benyttedes Aviserne i
Danmark dog kun i ringe Grad til Annoncer, men
ved Fremkomsten af Wieland’s danske
Ugeavis (1721) tog Averteringen Fart. 1725 maatte
man gaa over til at trykke dem med smaa
Bogstaver, i 1726 besværede udenbys Abonnenter
sig over Annoncernes Mængde, og de blev derfor
en ell. to Gange om Ugen udsendte som særlige
Tillæg. Den første daglige Avis kom i London
1703. I Danmark var det den 1749 grundlagte
»Berlingske Tidende«, der i Aaret 1840 som det
første danske Blad gik over til at udsende
Bladet 6 Gange ugentlig. 1865 opfandt
Amerikaneren Bullock den første Rotationspresse, hvor
Bladet tryktes paa oprullet Papir. Dette blev
Indledningen til den rivende Udvikling af
Dagspressen, der efterhaanden kom til at indtage
Førerstillingen for al R. De store
Verdensudstillinger, der har haft en saa mægtig Bet.
for Udviklingen af den internationale Handel
og dermed for R., kan føres tilbage til 1798, da
den første store Industriudstilling afholdtes i
Paris. Igennem 19. Aarh. blev det ganske
særlig Bogtrykkerkunsten, der, navnlig efter
Opfindelsen af Hurtigpressen, havde gennemgaaet
en eventyrlig Udvikling, og de øvrige grafiske
Fag, der gav R. ny Udviklingsmuligheder ved
Fremstillingen af Kataloger, Prislister,
Prospekter, Plakater Cirkulærer, og fremfor alt
hele den periodiske Presse, de rigt illustrerede
i alle Farver trykte Uge- og Fagblade. Gennem
den sidste Menneskealder har R. i stigende
Grad taget Kunsten i sin Tjeneste og er nu i
Færd med rent videnskabeligt at underbygge
sit Arbejde. Skønt kendt gennem Aartusinder
er det først i 20. Aarh. man har lært at forstaa
R.’s Bet. som det vigtigste Led i enhver
Salgsorganisation. Med Dampmaskinens Opfindelse
begyndte Industriens mægtige Udvikling —
Masseproduktionen. Efterhaanden som
Jernbaner og Dampskibe lettede Forsendelsen af
Varer fra Fabrikcentrerne ud over Verden,
maatte R. tages i Brug for at muliggøre Salget
i det Omfang, Storindustrien krævede. I mange
Aar bortkastedes mægtige Summer i Blinde til
R. Det var i Amerika man begyndte at sætte
den i System. Gennem sindrig Kontrol udfandt
man, hvad Reklameudgiften var for hvert solgt
Klaver, for hvert Pund Sæbe ell. i
Stormagasinerne for hver 100000 Kr’s Omsætning. Man
sammenlignede de forsk. Blades Reklameværdi
og søgte at udfinde, hvilken Form for
Annoncen, dens Størrelse ell. Indhold, der gav det
bedste Resultat. Gennem mere end et halvt
Aarh. kendte man Annoncebureauer, der efter
mere ell. mindre løst Skøn fordelte Firmaernes.
Annoncer mellem de forsk. Blade. De moderne
Reklamebureauer organiserer nu hele Salget,
begyndende med en Undersøgelse af Markedet,
Muligheder for Salg, dernæst skabende hele
Salgsplanen. Som Grundlag for denne lægges et
Budget, der nøje bestemmer, hvad der maa
ofres paa Emballage og Udstyr, til Plakater og
Vinduesudstyr, til Skilte i Sporvogne og
Jernbaner, og endelig til Annoncer. De forsk. Dag-
og Ugeblade undersøges, deres Oplag og
Udbredelse, Priserne pr 1000 Eksemplarer
undersøges og sammenlignes, idet der atter tages
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
