- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1069

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rekognosceringsfartøj - Rekollekter - Rekommandation - rekommandere - Rekompensation - Rekonciliation - rekonstruere - Rekonvalescens - Rekonvalescenthjem - Rekonvention - Rekord - Rekreation - Rekrut - rekrutere - Rekstad, John Bernhard - Rekt-, Rekto- - Rektangel - Rektangelkort - rektangulær - Rektapapir - Rektascension - rektificere - Rektifikation - Rektifikation (mat.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Rekognosceringsfartøj (Søv.) kaldes
Fartøjer, som Regel lette Krydsere, hvis Opgave
det er at søge Oplysning om Fjendens
Stridskræfter og deres Bevægelser. Under
Slagflaadens March gaar R. forud og til Siderne af
Hovedstyrken.
C. B-h.

Rekollekter (lat., af recolligere, samle
paa ny), saadanne særlige Kongregationer
inden for Munkeordenerne, som iagttager
Ordenens strengeste Bestemmelser, ofte de
ældste Bestemmelser, der genoptages med
rigoristisk Fortolkning.
A. Th. J.

Rekommandation (lat.), Anbefaling;
rekommandere, anbefale; r. et Brev, ɔ: gøre
det »anbefalet« (s. d.).

rekommandere, se Rekommandation.

Rekompensation (lat.), Godtgørelse,
Belønning, Erstatning; rekompensere,
erstatte, godtgøre.

Rekonciliation (lat.: Forsoning), kat.
Betegnelse for en Hæretikers Genoptagelse i
Kirken.
A. Th. J.

rekonstruere (lat.), genopbygge, konstruere
noget, der ikke længere er forhaanden, igen.
Rekonstruktion, Genopførelse.

Rekonvalescens, Rekonvalescent, se
Konvalescens.

Rekonvalescenthjem kaldes Steder, der er
indrettede, for at syge under saa gode
hygiejniske og diætetiske Forhold som muligt efter den
egl. Sygdoms Forløb kan genvinde deres
Kræfter.
G. N.

Rekonvention (lat.), Modklage, et under en
Proces af den indstævnte mod Sagsøgeren
fremsat Modkrav.
K. Hch.

Rekord [re’kårt] (eng.), egl., hvad der er
ført til Protokols, i Sportssproget en vidnefast
Præstation. Man taler om R. i saa godt som
alle Sportsgrene. Hvor det eksempelvis drejer
sig om Væddekampe i Hurtighed, er R. den
Tid, hvori en bestemt Strækning, saasom 1 km,
1 eng. Mil, o. s. v. er tilbagelagt. Den bedste
R. for 1 km, 1 eng. Mil o. s. v. er den
korteste Tid for den paagældende Strækning, og
naar man taler om R., mener man i Alm. kun
den bedste. Et Individs R. er herefter den
korteste Tid, hvori det paagældende Individ
har tilbagelagt Strækningen, R. for et Land den
korteste Tid, hvori Strækningen er tilbagelagt
inden for Landets Sportsverden,
Verdensrekord den korteste Tid, hvori Strækningen
overhovedet er tilbagelagt.
(C. G. B.). O. P.

Rekreation (lat.), Forfriskning, Forfriskelse,
Vederkvægelse, Hviletid (for at komme til
Kræfter igen). Dertil svarende Verbum: rekreere
ɔ: forfriske, oplive etc.

Rekrut (fr.) kaldes den til milit. Uddannelse
indkaldte Værnepligtige. Han beholder i
Reglen denne Benævnelse, indtil hans Uddannelse
er saa langt fremskreden, at han med Fordel
kan anvendes mod Fjenden.
E. C.

rekrutere (fr.), udskrive Soldater, hverve,
deraf: skaffe ny Tilhængere, skaffe Tilgang til
Vedligeholdelse af det fornødne Antal
(Medlemmer e. a.).

Rekstad, John Bernhard, norsk
Geolog, f. 2. Oktbr 1852 i Trondenes, Tromsø Amt.
R. tog 1887 Lærereksamen, virkede 1896—1900
som Adjunkt ved Bergens Katedralskole og er
siden 1900 Statsgeolog. R. har foretaget
omfattende Undersøgelser af Norges Gletschere og
Istidsaflejringer, hvorom han har offentliggjort
talrige Afh., bl. hvilke kan fremhæves »Kurze
Übersicht über die Gletschergebiete des
südlichen Norwegens« (1911).
J. P. R.

Rekt-, Rekto-, Forstavelse, dannet af
Rektum (Endetarm) i forsk. Sygdomsbetegnelser i
dette Organ. Bedre er Sammensætningerne
Prokt af den gr. Betegnelse for Endetarm.
P. H.

Rektangel (mat.) kaldes en Firkant, hvis
Vinkler alle er rette. R. hører til
Parallelogrammerne; dets Diagonaler er lige lange, og
det har en omskreven Cirkel med Centrum i
Diagonalernes Skæringspunkter.
Chr. C.

Rektangelkort er den sædvanlige, daglige
Benævnelse paa de enkelte Blade af det af
»Norges geografiske Opmaaling« udgivne
»Topografisk Kart over Kongeriget Norge« i
Maalestokken 1 : 100000. Benævnelsen R. skriver sig
kun derfra, at Kortbladene har en rektangulær
Form, idet de omfatter et Omraade af 4
norske Mil (gamle) i østlig—vestlig og 3 norske
Mil i nordlig—sydlig Retning.

N. f. 65° n. Br. omfatter hvert enkelt Blad
af det samme Kortværk et Omraade af 1
Længdegrad og 20 Breddeminutter; disse Kortblade
fører Navn af Gradafdelingskort.
Rektangelkortene vil efterhaanden overalt blive
remplaceret med Gradafdelingskort. Alle ny
Kort udføres nu som Gradafdelingskort.
M. H.

rektangulær, formet som et Rektangel.

Rektapapir, et Værdipapir, der lyder paa
en bestemt Persons Navn, og som ikke af
denne med Retsvirkning over for Debitor kan
overdrages (transporteres) til en anden.
(E. M.). J. Th.

Rektascension (lat. ascénsio récta) af en
Stjerne er Vinklen, som Deklinationscirklen
gennem Stjernen danner med
Deklinationscirklen gennem Foraarsjævndøgnspunktet; den
udmaales ved Buen af Ækvator fra
Foraarsjævndøgnspunktet til det Punkt, hvor Stjernens
Deklinationscirkel skærer Ækvator, regnet i
samme Retning som Solens aarlige Bevægelse,
altsaa fra V. mod Ø. Se for øvrigt Himmel.
J. Fr. S.

rektificere (lat.), berigtige, bringe paa det
rene; tilrettevise; destillere (se
Destillation).

Rektifikation, se Destillation. S. 71.

Rektifikation (mat.) af en Bue vil sige
Bestemmelse af dens Længde udtrykt i retlinet
Maal. Da imidlertid en Bue og en retlinet
Enhed ikke kan sammenlignes, efter som ingen
Del af den ene kan bringes til at falde sammen
med en Del af den anden, indfører Geometrien
følgende Definition paa en Bues Længde, som
gør R. mulig. Mellem Buens Endepunkter
trækkes brækkede Linier dannede af Korder,
saaledes at sammenstødende Korders Buer altid
danner hinandens Fortsættelse; lader man
Antallene ed Korder i disse Linier vokse i det
uendelige, medens Korderne paa en vilkaarlig
Maade aftager til Nul, vil Længderne af de
brækkede Linier alm. nærme sig til en endelig
bestemt Grænse, som kaldes Buens Længde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free