Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rekvisition - Rekvisitus - Rekyle - rekylfri Kanon - Rekylgevær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjenester kan kun fordres af Kommunerne og
Beboerne til Besætningshærens Behov. De skal
staa i Forhold til Landets Hjælpekilder og være
af en saadan Beskaffenhed, at de ikke for
Befolkningen medfører Forpligtelse til at deltage
i Krigsforetagender mod dens Fædreland.
Disse R. og Tjenester kan kun fordres med
Bemyndigelse af den, der har Kommandoen i det
besatte Omraade. Ydelser in natura skal saa vidt
muligt betales kontant; i modsat Fald skal de
konstateres ved Modtagelsesbeviser. I 1907 har
man til disse Bestemmelser føjet den, at Betaling
af de skyldige Beløb skal ske snarest muligt.
Herefter kan R. finde Sted dels til Ejendom,
f. Eks. af Levnedsmidler, Foder,
Beklædningsgenstande, Køretøjer o. a. Transportmidler,
dels til Brug, hvorunder navnlig hører
Indkvartering, og endelig som personlig Arbejdskraft.
R. kan som berørt kun forlanges paa det under
Krig besatte fjendtlige Omraade, hvortil i denne
Forbindelse ogsaa hører selve
Operationsomraadet, hvor der endnu kæmpes. Uden for
Krigstid er R. kun berettiget, naar det sker i Henhold
til traktatmæssig Aftale. De vage Bestemmelser
om, at R. kun maa finde Sted til
Okkupationshærens Behov, og at de skal staa i Forhold til
Landets Hjælpekilder, er under en kombineret
Land- og Søkrig, der afskærer den ene Part fra
oversøiske Tilførsler, vanskelige at iagttage og
blev da heller ikke overholdt under
Verdenskrigen. Haag-Reglementets Bestemmelse om, at R.,
der ikke betales kontant, skal konstateres ved
Modtagelsesbeviser og snarest muligt betales,
synes at forudsætte, at den rekvirerende Stat
hæfter for Betalingen. Herom var der imidlertid
ikke Enighed paa den 2. Haag-Konference, hvor
Spørgsmaalet blev drøftet, og Reglen maa
derfor efter nogles Mening forstaas saaledes, at
der i Fredstraktaten skal træffes Bestemmelse
om Betalingen, saaledes at de paagældende
Privatpersoner holdes skadesløse. Rigtigheden af
denne Forstaaelse er dog tvivlsom.
Haag-Reglementet foreskriver ikke udtrykkeligt nogen
Erstatning for personlig Tjeneste, som det dog
vil være naturligt at godtgøre i Penge. Dette
fandt kun i ringe Grad Sted under
Verdenskrigen, hvor de Krigsførende ikke blot, i
Overensstemmelse med Folkerettens Regler tvang den
fjendtlige Civilbefolkning til Arbejdsydelser, men
i stort Omfang bortførte og internerede civile
Personer, derunder ikke blot vaabenføre Mænd,
men ogsaa Kvinder og Børn.
M. H. t. R. i Søkrig hestemmer den 9.
Haag-Konvention i Art. 3, at dersom de stedlige
Myndigheder efter Modtagelsen af en formel
Opfordring vægrer sig ved at efterkomme R. af
Levnedsmidler ell. Forraad, der er nødvendige for
den tilstedeværende fjendtlige Søstyrkes
øjeblikkelige Behov, og som staar i Forhold til
Pladsens Hjælpekilder, kan uforsvarede Havne,
Byer, Landsbyer, Boliger ell. Bygninger
bombarderes efter forudgaaende Anmeldelse.
Derimod er Bombardementet p. Gr. a., at
Pengekontributioner ikke betales, udtrykkeligt
forbudt.
De ogsaa i danske Traktater hyppigt
forekommende Bestemmelser om Fritagelse for
andre R. end dem, der samtidig paalægges vedk.
Lands egne ell. den mestbegunstigede Nations
Statsborgere, tager ikke i første Række Sigte
paa den her omtalte Rekvisitionsret, der
udøves paa okkuperet fjendtligt Territorium, men
paa lgn. Tvangspaalæg, som en Stat i Krigstid
ell. under andre overordentlige Forhold
paalægger inden for sine egne Grænser. (Litt.:
Perrand, Des réquisitions en matière de
droit international public [Paris 1917]).
G. R.
Rekvisitus, se Rekvirent.
Rekyle (fr. recul), det Tilbagestød, som et
Skydevaaben faar ved Skuddets Affyring. Den
Hastighed V, hvormed R. foregaar f. Eks. ved
et Gevær, er afhængig af Projektilets Vægt p,
Ladningens p1 og Geværets P samt Projektilets
Hastighed V0, idet man med tilstrækkelig
Tilnærmelse har V = (p + 1/2 p1) V0 / P. Ved
moderne smaakalibrede Geværer, hvor Projektilets
Vægt er ringe i Forhold til Geværets, er R.
ikke saa stærk som ved ældre Geværer med
sværere Skarp. R., der ved sin Voldsomhed
virker generende paa Skytten, har man søgt at
udnytte til selve Geværmekanismens Betjening
under Skydningen (se Rekylgevær).
(E. P.). C. Q.
rekylfri Kanon kaldte man i Begyndelsen
af 20. Aarh. den ny, lette Feltkanontype, som
i det flg. Decennium indførtes i saa godt som
alle Hære, og som, byggende paa en i Frankrig
1897 indført 75 mm Kanon som Mønster,
adskilte sig fra den ældre Feltkanon derved, at
Kanonrøret rekylerede (løb tilbage) inden for
den stillestaaende Lavet, medens hele Pjecen
ved den ældre Type deltog i Tilbageløbet. Den
Omstændighed, at kun Kanonrøret rekylerede,
saaledes at Sigtet ikke forrykkedes, bevirkede,
at Skudhastigheden kunde forøges fra 2 à 3
til 20 Skud i Minuttet; den ny Type betød
saaledes et betydeligt, revolutionerende
Fremskridt i Feltskytsets Udvikling. — Medens den
nys beskrevne Skytstype ikke i strengere
Forstand kan betegnes som rekylfri, eftersom
Rekylfriheden kun gælder Lavetten, men ikke
selve Kanonen, gælder dette om en af Davis
for faa Aar siden opfundet 56 mm Kanon, der
er beregnet til Brug i Flyvemaskiner, hvor
Skytsets Rekylkraft er særlig generende.
Kanonen bestaar af 2 Rør, der peger i modsatte
Retninger; fremad udskydes af det egl.
Kanonrør len 3—4,5 kg tung Granat, bagud udskydes
en Kompensationsmasse, der fritager selve
Kanonen for at rekylere. Pjecen er af den amer.
Marine blevet benyttet i Flyvebaade til Skydning
mod Undervandsbaade.
C. H. R.
Rekylgevær, et automatisk Skydevaaben af
Geværkaliber, opr. (i 1880’erne) konstrueret af
daværende Artillerikaptajn (senere General) V.
H. O. Madsen og Rustmester Rasmussen
(Bjarnov) som et Fodfolksgevær, altsaa som det, der
nu alm. kaldes et Selvladegevær. I
Slutningen af 1880’erne var et 8 mm R. til Prøve
i Hæren i den Hensigt, at det skulde afløse
Remingtongeværet Model 1867, men som
bekendt sejrede det Krag-Jørgensen’ske
Magasingevær i Konkurrencen og indførtes under
Navnet »Gevær 1889«. Forsøgene paa at forbedre
R. fortsattes imidlertid ved vort tekniske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
