- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1076

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Relaislinie - Relaksation - Relaksationspaategning - Reland, Hadrianus - relata refero - Relation - relativ - Relativitetsprincip - Relativitetsteorien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at anvende R. selv paa korte Afstande; hver
Post bestaar da af et Par Mand til Fods, der
maa løbe til næste Post; Afstand 150—300 m.
E. C.

Relaksation (lat.), Afspænding, Løsning,
Eftergivelse, særlig brugt om en af en Foged
e. l. Myndighed foretagen Ophævelse af et
Udlæg e. l., saaledes at Godset altsaa paa ny
løsgives.
E. T.

Relaksationspaategning er en paa en
Panteobligation af Panthaveren skrevet
Paategning om, at en Del af den pantsatte faste
Ejendom udgaar af Pantet. Det er særlig ved
Udstykning »af mindre Parceller alm., at saadanne
R.’er meddeles, eventuelt mod at Debitor
betaler et vist Afdrag paa Pantefordringen. R.’s
praktiske Nødvendighed skyldes navnlig den
Omstændighed, at Pantefordringen hviler med
hele sit Beløb paa hver Del af Ejendommen.
Det vil derfor være praktisk umuligt at sælge
ell. belaane en saadan mindre Parcel, forinden
en R. er erhvervet. Panthaverens Samtykke
kræves efter alm. dansk Ret ubetinget stil
enhver Relaksation. I visse Tilfælde kan en
saadan Fraskillelse af en Del af Ejendommen være
af stor økonomisk Bet. for Ejeren, medens
Panthaveren faktisk ikke løber nogen Risiko,
idet den tilbageværende Del af Ejendommen
har en fuldt tilstrækkelig Værdi til at dække
hans Fordring. For at forhindre en chikanøs
Udnyttelse fra Panthaverens Side af hans Ret,
har man i preussisk, endnu i Sønderjylland
gældende Ret indført den Regel, at Ejeren kan
sælge mindre Dele af Ejendommen uden
Panthaverens Samtykke, naar det ved en Attest,
udstedt af offentlig Myndighed (saakaldt
Uskadelighedsattest) er fastslaaet, at Afhændelsen
kan ske uden Skade for Panthaveren. En lgn.
Regel har der i nyeste Tid været rejst
Spørgsmaal om ogsaa at indføre i dansk Ret.
A. D. B.

Reland [’re.£ant], Hadrianus, hollandsk
Orientalist (1676—1718). Hans Hovedværk: De
religione mohammedica
(1705) indtog for sin
Tid en meget fremragende Plads. En meget
anvendt Haandbog: Palestina illustrata skyldes
ligeledes R.
J. Ø.

relata refero (lat.), »jeg fortæller kun, hvad
man har fortalt mig« (og indestaar følgelig ikke
for Sandheden deraf).
H. H. R.

Relation (lat.), Forhold. I Verden staar
alle Ting i Forhold til hverandre, og al
Erkendelse er en Erkendelse af R. Vi bestemmer
Tingen ved dens Egenskaber, men Egenskaben
betegner ikke Tingens uforanderlige Væsen, men
dens Opførsel under visse Omstændigheder og
Betingelser. Egenskaben viser os, hvorledes
Tingene virker og lider under vekslende R.,
men siger os ikke, hvad de er »i sig«.
Cl. W.

I Embedssproget er R. Beretning, Rapport,
særlig det af det førstvoterende Medlem af et
Kollegium givne Referat af Sagen, ogsaa:
Tilbageskyden af Ed, smlg. Edsdelation (se
deferere).
E. T.

relativ (lat.). I Modsætning til det absolutte,
der er uafhængigt af noget andet, er det r.
det, der er afhængigt af noget andet, det
betingelses vis ell. forholdsvis bestemte. Enhver
Størrelse er r., stor i Forhold til en, lille i
Forhold til en anden. En Ting bestemmes ved
dens Egenskaber, og alle Egenskaber er r.
Al Erkendelse er en Erkendelse af Relationer,
det r. Det mangfoldiges, r.’s uendelige
Sammenhæng viser hen til en Enhed, peger i Retning
af det absolutte, men dette selv er
Grænsebestemmelse for Tanken, et uendeligt Ideal,
der ægger Tanken til at finde dybere og dybere
Sammenhæng, men som ikke selv kan tages
som Udgangspunkt for Tanken (se absolut).
Alle Begreber er saaledes r., men man
benytter Udtrykket r. Begreber i særlig Forstand for
saadanne, der ikke kan forstaas uden
hinanden, som stor—lille, højre—venstre,
Fader—Søn o. s. v.
Cl. W.

Relativitetsprincip, se
Relativitetsteorien.

Relativitetsteorien. 1) Historisk
Udvikling og Oversigt
. R. er Betegnelsen
for en Gren af den teoretiske Fysik, til hvilken
den tyske Fysiker Albert Einstein’s Navn
for alle Tider vil være knyttet. R. kan siges at
være Resultatet af de ihærdige Bestræbelser, der
i Slutn. af 19. Aarh. er blevet udfoldet fra
Teoretikernes Side for at bringe fuld Klarhed
i Lovene for de elektriske og magnetiske
Fænomener. Man byggede paa Maxwell’s
elektromagnetiske Teori som Grundlag, men var stødt
paa Vanskeligheder, hvor det drejede sig om
at forklare visse Forsøg, hvor der optræder
Legemer i Bevægelse, først og fremmest
Michelson’s Interferensforsøg (se Interferens).
At disse Vanskeligheder til Slut blev
overvundet, skyldes ikke mindst det store Arbejde, der
i Aarenes Løb var blevet udført af H. A.
Lorentz
. Den endelige Løsning blev i sine
Hovedtræk nedlagt i tre berømte Afhandlinger
af Lorentz (1904), Poincaré (1905) og
Einstein (1905). I Einstein’s Arbejde »Zur
Elektrodynamik der bewegten Körper«, Annalen
der Physik), som fremkom uafhængig af de to
førstnævnte, fremtræder Teorien i sin simpleste
og mest afklarede Form, navnlig p. Gr. a.
Opstillingen af det saakaldte »Relativitetsprincip«,
og Erkendelsen af den fundamentelle Ændring,
som dette Princip medfører for Fysikkens Rum-
og Tidsopfattelse. Denne Ændring krævede en
Revision af alle Fysikkens Love, først og
fremmest af Mekanikkens Love, saaledes som disse
i 17. Aarhundrede af Galilei og
Newton var blevet udledt af Erfaringen. I R.
fremtræder disse Love som en Tilnærmelse til
de virkelige Love, en Tilnærmelse som dog i de
allerfleste Tilfælde er fuldt ud tilstrækkelig.

Den paa Relativitetsprincippet støttede Teori
for de mekaniske og elektromagnetiske
Fænomener kaldes den »specielle R.«. I Aarene efter
1905 har Einstein, gaaende ud fra vore
Erfaringer vedrørende Tyngdekraften, som han
sammenfattede i sit saakaldte »Ækvivalensprincip«,
generaliseret R., og 1916 havde han opnaaet en
foreløbig Afslutning paa sin saakaldte »alm. R.«.
Denne indeholder en nyartet og overordentlig
sindrig Beskrivelse af
Tyngdekraftsfænomenerne, som bl. a. kræver, at disses Forløb ikke
staar i nøjagtig Overensstemmelse med
Newton’s klassiske Teori for Tyngdekraften.
Iagttagelserne synes at have bekræftet Einstein’s
Forudsigelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free