- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1081

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Relativitetsteorien - relativ Lysaabning - Relativtal - relativt Pronomen - relativ Ugyldighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gælder (»Inertialsystem«). Et saadant kan
illustreres ved en Kasse, der uden at rotere falder frit
i Tyngdefeltet; et Koordinatsystem, som hviler
i Forhold til Kassen, vil da være et
Inertialsystem. Det vanskelige, men ogsaa det
interessante og frugtbare ved denne Opfattelse er nu,
at Inertialsystemerne paa Universets forsk.
Steder og paa forsk. Tidspunkter i Alm. ikke har
en konstant Hastighed i Forhold til hinanden.
Et Inertialsystem paa Nordpolen og et paa
Sydpolen af Jorden er f. Eks. accelereret imod
hinanden, og Grunden dertil maa aabenbart søges
i Jordens Masse. Gennem dybsindige
matematiske Spekulationer, der i væsentlig Grad
byggede paa de meget abstrakte Undersøgelser,
som den store tyske Matematiker B.
Riemann
i Midten af 19. Aarh. anstillede over
ikke-euklidiske flerdimensionale
Mangfoldigheder, lykkedes det nu virkeligt for Einstein at
angive en naturlig Maade, paa hvilken Masserne
i Universet kunde bringes i lovmæssig
Sammenhæng med de fra Punkt til Punkt varierende
Inertialsystemer.

En af de interessanteste Konsekvenser er, at
de sædvanlige geometriske Love, den saakaldte
euklidiske Geometri, i Alm. ikke gælder i et
Tyngdefelt. Kunde man f. Eks. udspænde tynde,
lette Traade mellem tre faste Punkter i Jordens
ell. i, i Solens Tyngdefelt, vilde det vise sig, at
Summen af Vinklerne, som Traadene danner
med hinanden i disse Punkter, ikke nøjagtigt er
lig med to rette Vinkler, men afviger lidt
derfra. Hvad endvidere Himmellegemernes
Bevægelser angaar, saa viste det sig, at Newton’s
klassiske Maade at beregne disse paa kun giver
en første Tilnærmelse til de Forhold, man
virkelig maa vente. Afvigelserne fra Newton’s
Love er imidlertid uhyre ringe, kun for
Planeten Merkurs Bevægelse bliver de saa store,
at der kan blive Tale om at prøve den ny
Teori, og netop her fandt Einstein, at en af
Leverrier opdaget uforklarlig Anomali i
Merkurs Bane nøjagtig svarede til, hvad man
efter hans Teori burde vente (1916). Den alm.
R. peger mod en omfattende Teori af Universets
Struktur, men har efter Sagens Natur ikke den
samme afsluttede Natur som den spec. R., der
nutildags tør henregnes til de uundværlige
Fundamenter, paa hvilke den moderne teoretiske
Forskning hviler. (Litt. over
Relativitetsprincippet er uhyre stor. De originale Afhandlinger
af Lorentz, Einstein og Minkowski
er samlet i »Das Relativitätsprincip« [Leipzig
1922]. Af Haandbøgerne nævner vi blandt de
tyske: Laue, »Das Relativitätsprincip«
[Braunschweig, 1923]; Weyl, »Raum. Zeit und
Materie« [Berlin 1923]; Pauli,
»Relativitätstheorie« [»Encyklopädie d. math.
Wissenschaften«, Leipzig 1923]; bl. de eng.
Cunningham’s og Eddington’s Bøger. Fra filos.
Side har man ogsaa meget interesseret sig for
R., skønt Teoriens Væsen ret ofte er blevet
misforstaaet. Schlick’s, Cassirer’s (begge
tyske) og Whitehead’s (eng.) Bøger regnes
bl. de bedste. Ogsaa den populære Litt. om R.
er næsten uoverskuelig. Fra selve Einstein’s
Haand er der kommet en meget læst lille Bog
[Braunschweig 1916]. Paa Dansk foreligger
Helge Holst, »Vort fysiske Verdensbillede
og Einstein’s R.« [1920]. Nævnes maa endnu
Thirring’s udmærkede Bog, »Die Idee
der Relativitätstheorie«. Det amerikanske Blad
Popular Science’s store Priskonkurrence om
en populær Beskrivelse af R. i mindre end
5000 Ord maa vel nærmest anses som
forfejlet. Modstandere af R. har der lige siden
1905 været mange af, dog kun meget faa blandt
Fysikere af Fag; Modstanden beror som
oftest paa Misforstaaelser).
H. A. Kramers.

relativ Lysaabning. Ved et Objektivs r.
L. forstaas i Fotografien Forholdet mellem den
virksomme Lysaabning (den anvendte Blændes
Diameter) og Objektivets Brændvidde. R. L.
angives ved en Brøk f. Eks. 1/6,8 ell. F : 6,8.
C. E. A.

Relativtal kaldes det af R. Wolf 1850
indførte Maal for den paa Solen til hver Tid
stedfindende Dannelse af Solpletter, hvorved han
bragte alle Observationer til et homogent
System. R. afhænger saavel af de til en bestemt
Tid synlige Solpletter (g) som af den Del af
Solens Overflade, disse dækker (f), foruden den
af vedk. Iagttager benyttede Kikkert (k). Wolf
har opstillet flg. Relation for R. r = k (10 g
+ f), hvor han sætter k = 1 for den Kikkert,
han selv benyttede. Efter dette System har han
og hans Efterfølger Wolfer beregnet R. for
alle Aar fra 1610 til Nutiden.
J. Fr. S.

relativt Pronomen (henførende
Stedord
ell. Henvisningsord) er et
Pronomen, der tjener til Sammenknytning af
Sætninger, for Eksempel som ell. der i
»Drengen, som (der) stjal Pengene«. I mange Sprog
bruges samme Former som for spørgende
(delvis ogsaa ubestemte) Pronomener, saaledes fr.
qui, eng. who, which; smlg. ogsaa dansk hvem
i »han havde kun een Søn, hvem han hadede«,
og hvilket i »han hadede ham, hvilket fremgik
af hele hans Opførsel«.
O. Jsp.

relativ Ugyldighed eller
Anfægtelighed er et Begreb inden for Retshandelslæren,
idet man inden for Grundene til et Løftes
Ugyldighed har opstillet en Sondring mellem
absolut Ugyldighed (Nullitet) og r. U.
(Anfægtelighed). Forskellen skal navnlig bero derpaa, at
den absolutte Ugyldighed bevirker, at
Retshandlen slet ingen retlig Bet. faar, medens den
r. U. kun bevirker, at den, til Fordel for hvem
Ugyldighedsgrunden opstilles (altsaa normalt
Løftegiveren) kan fordre Løftet erklæret
ugyldigt. Denne Sondring er opstillet baade for
Romerrettens og for nordisk Rets Vedk. Hvad
førstnævnte Retsforfatning angaar, har man
særlig haft Modsætningen mellem jus civile og
den prætoriske Ret for Øje, saaledes at kun de
i jus civile hjemlede Ugyldighedsgrunde skulde
være absolutte, medens de øvrige blot skulde
være relative. Imidlertid kan det vistnok ikke
inden for den fuldt udviklede rom. Ret
paavises, at de civile Ugyldighedsgrunde skulde
være af materielt stærkere Virkning end de
prætoriske. Ejheller efter dansk Ret kan den anførte
Sondring i Alm. opretholdes. De fleste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free