- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1083

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reliefdrejning - Relieffotografi - Relief-Globus - Reliefknipling - Reliefkopiermaskine - Reliefkort - Relief-Maner - Relief perspektiv - Relieftapeter - Relieftryk, de blindes - Religion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kopi i et ell. andet Materiale. Man kan
indstille Maskinen saaledes, at Kopien bliver lige
stor med ell. større ell. mindre end Originalen.
D. H. B.

Relieffotografi. 1) En i 1897 angiven Metode,
hvorefter man i Modelervoks efter et Fotografi
modelerede et fordybet Relief. Af dette toges
Gibsafstøbninger, der blev beklædt med et
tilsvarende Udsnit af Fotografiet og monteret paa
mørkt Fløjl. 2) En Kromgelatinehinde, der
under et negativt ell. positivt Billede udsættes
for Lysets Paavirkning, vil ved paafølgende
Udvaskning i Vand danne et Relief af det
Billede, hvorigennem man har kopieret, idet de
af Lyset paavirkede Dele af Kromgelatinen er
blevet garvet, saa at de ikke indsuger Vand,
hvorimod Gelatinen svulmer op af det
indsugede Vand i de Partier, hvor de ubelyste
Kromsalte er udvaskede. Denne Metode
anvendes f. Eks. ved Fototypi, Fotogravure og
Kulfotografi.
C. E. A.

Relief-Globus, se Globus.

Reliefknipling er en Knipling, i hvilken
hele Blomster ell. enkelte Blomsterblade er
fremhævede ved, at der oven paa Blomsten
ligger en anden Blomst nøjagtig som den i
Mønsteret. Denne øverste Blomst kan enten
forarbejdes for sig selv og derefter langs en Del af
sin Kant festoneres paa Kniplingen, ell. den
fremstilles samtidig med Kniplingen, dog
saaledes, at den kun ved en Del af sin Kant hænger
fast ved denne. Kniplinger, i hvilke der langs
Mønsterets Kant er trukket een ell. fl. Traade,
der er oversyet med Knaphulsting, kaldes
Kniplinger en relief.
R. H.

Reliefkopiermaskine. Herved forstaas
undertiden en Maskine til Reliefdrejning, men
i Reglen en Maskine, der er indrettet efter et
noget lgn. Princip, men er bestemt til
Gravering af Plader, hvormed man kan trykke
Afbildninger af Medailler m. m. I den færdige
Tegning dannes Grunden af lige, parallelle
Linier i samme indbyrdes Afstand, medens selve
Relieffet gengives ved Linier, der er krummede
lidt til den ene Side, saa at de paa nogle Steder
kommer lidt længere fra hinanden og paa
andre lidt tættere sammen end Linierne i den
flade Grund og tilsammen danner en skatteret
Tegning. I Maskinen findes en Slæde, der hærer
en Stift, som kan føres hen over Relieffet, der
skal kopieres, og desuden forskydes til Siden,
saa at den kan beskrive den ene Linie tæt ved
Siden af den anden. Denne Stift er sat i
Forbindelse med en anden, der føres hen over
Pladen, der skal graveres, ell. med en Diamant,
der kan trække en Linie i den paa Pladen
anbragte Dækgrund. Den første Stift hæver sig
lidt mere ell. lidt mindre, idet den bevæger sig
hen over selve Relieffet; men herved bevirkes,
at den anden Stift ell. Diamanten tillige
forskydes lidt til Siden, og paa den Maade
fremkommer det ovenn. Resultat. Det dannede
Billede kan enten være »højrevendt« ell. som ved
Venstrekopiermaskinen »venstrevendt«.
D. H. B.

Reliefkort er Kort, hvor Indholdet, eller
hyppigst dog kun Overfladens Former gengives
i ophøjet Arbejde. En saadan Fremstilling giver
et umiddelbart og særdeles anskueligt Indtryk
af Terrainets Højde og Former, og kan ogsaa
benyttes af blinde. I mindre udpræget Terrain
er det dog ofte nødvendigt ved Højderne at
anvende et betydelig større Maalestoksforhold
end i horisontal Retning.
M. S.

Relief-Maner, se Collas Maner.

Relief perspektiv, se Homologi.

Relieftapeter, se Gyldenlæder.

Relieftryk, de blindes, en ved Hjælp
af særlige Maskiner præget, ophøjet, farveløs
Skrift, der er beregnet paa at kunne sanses
alene ved Hjælp af Følelsen. Den ældste i
Relief trykte Bog, man kender, er Haüy, Essai
sur l’éducation des enfans-aveugles
, trykt 1786
med latinske Typer hos Hofbogtrykker Clousier
i Paris. Det lat. Alfabet spillede overhovedet i
lange Tider en fremragende Rolle ved
Undervisningen af blinde, og der forbedredes stadig
paa Typernes Form for at gøre dem saa
hurtigt og sikkert følelige som muligt. Ved Siden
heraf opstod imidlertid en ganske naturlig
Bestræbelse efter at spare Plads ved at begrænse
Bogstavernes Størrelse, men dette skete ofte
paa Tydelighedens Bekostning, saa at de blinde
kun med største Besvær kunde læse det
fremkomne Tryk. Saa forsøgte man med vilkaarlig
dannede Systemer af med Latinen beslægtede
ell. helt ny Bogstavtyper ell. Lydtegn, som
Gall’s Triangelsystem, Lucas’ stenografiske
og Frere’s fonetiske Alfabeter. Englænderen
Moon’s System udmærker sig ved at være
bygget over det lat. Alfabet, men samtidig
hermed forene de stenografiske Fordringer til
Formernes Simpelhed og matematisk Bestemthed;
Systemet, der hurtig slog igennem, særlig i
England, Australien og Amerika, det sidste Sted
dog afløst af den saakaldte Boston-Type, er
den Dag i Dag den betydeligste Konkurrent til
den af Louis Braille opfundne geniale
Punktskrift, der benyttet til Nodeskrilt allerede
har vundet og til alm. Læsning og Skrivning er
godt paa Veje til at vinde en afgørende Sejr
over alle andre Systemer. Paa
Blindekongressen i Köln 1886 blev det vedtaget, at baade
Punkt- og Linieskrift (ɔ: det lat. Alfabet) skal
anvendes ved Undervisning af blinde Børn;
Indøvelsen af det lat. Alfabet bør da gaa forud,
for at ikke Barnets Følesans skal forvænnes
ved det simplere Punktsystem. Jfr
Blindeundervisning. (Litt.: Guadet,
L’instituteur des aveugles, année scolaire 1855—56; J.
Moldenhawer
, »Aarsberetning om d. kgl.
Blindeinstitut« 1902—03).
F. B.

Religion er opr. et lat. Ord, hvis Afledning
er ret usikker. Nogle som Cicero har udledt det
af religere (genoptage, overveje), andre som
Lactants og Augustin af religare
(sammenknytte). Det er i Grunden ret ligegyldigt, hvem der
har Ret. Hvad det kommer an paa, er, hvad
Ordet nu betyder. Det bruges faktisk i en
dobbelt Bet., idet det baade bruges om den ydre
Bekendelse, der samler Mennesker til fælles
Gudsdyrkelse, og om det indre Forhold fra de
enkeltes Side til deres Gud (Religiøsitet). Naar
der skal gives en samlet Bestemmelse af R., maa
der gaas ud fra en psykologisk Bestemmelse af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free