Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reliktfauna - Relikvier - Rellstab, Ludwig - Relokation - Reluition - Reluktans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyreformer levede da ogsaa i den Havarm, der
strakte sig tværs over Sverige, og som her har
afsat sine paa marine Mollusker rige
Aflejringer. Under den yderligere Landhævning, der
havde Dannelsen af de store sv. Søer til Følge,
afspærredes de arktiske marine Dyr i disse og
akklimatiserede sig nu til disses ferske Vand;
Polarhavenes Dyreformer var under langt
sydligere Breddegrader blevne omdannede til
Ferskvandsformer. Dyreformerne kaldes
Relikter, Søerne, hvori de fandtes, noget senere
Reliktsøer.
Lovén’s geniale, ypperlig underbyggede Teori
er i sine Grundtræk bleven bekræftet af alle
senere Undersøgelser. Da man senere hen
fandt de ovenn. Dyreformer i talrige Søer i
Finland, Norge, England, Nordamerika, steg
Antallet af Reliktsøer meget betydelig; da man
endvidere havde dannet sig den Opfattelse, at
enhver Sø, der husede marine Former, kunde
betegnes som Reliktsø, og man samtidig
anvendte Betegnelsen Relikter paa et meget stort
Antal Dyreformer, hvis Slægtskab med marine
Dyr i hvert Fald var meget tvivlsomt, steg
Antallet baade af Relikter og Reliktsøer i en
foruroligende Grad. I sit ypperlige Arbejde »Die
Relictenseen« bekæmpede Credner Misbrugen
af disse Begreber og fremhævede navnlig, at
en Sø aldrig kunde betegnes som Reliktsø,
fordi den indeholdt marine Dyreformer;
Beviset for, at en Sø i tidligere Tid havde dannet
en Del af et Hav, kunde kun leveres ved en
geologisk Undersøgelse af de omgivende
Landstrækninger; Muligheden for, at de marine Dyr
simpelt hen gennem Floderne var vandrede op
i Søerne ell. passivt af Fugle etc. var førte ind
i disse, er nemlig altid til Stede. Credner’s
Anskuelse har nu sejret, og Antallet af Reliktsøer
sank derved meget betydelig.
Opr. anvendte man Betegnelsen Relikter kun
paa de Former, der var indvandrede under
Istiden; senere har man gjort opmærksom paa,
at mange af de i ferske Vande levende meget
gl. Dyreformer vistnok bør opfattes som
Relikter fra Fortidshave, meget ældre end Istidens
(Lungefisk, Pansergedder, mange Snegle etc.),
ligesom det er blevet fremhævet, at Relikter
opstaar endnu den Dag i Dag, idet der stadig
sker en Indvandring af Havdyr i Ferskvande,
hvor de akklimatiseres og afspærres (visse
Rejer, Polypdyr, Amfipoder etc.). Ogsaa i
danske Søer synes arktiske marine Havdyr at være
indespærrede; Istidsrelikter er i alt Fald
paaviste i Furesøen og vil rimeligvis findes i
adskillige andre Søer. Betegnelsen Relikt er i
øvrigt ikke alene anvendt paa Havdyr, men
anvendes ogsaa som Betegnelse for de formentlige
arktiske Landdyr og Planter, som under Isens
Bortsmelten i Slutn. af Istiden menes at være
efterladte og at have holdt sig paa særlige
gunstige Lokaliteter, især mellemeuropæiske
Alpetinder. (Litt.: Lovén, »Om några i Vettern
och Venern funna Crustaceer« [Kgl. Vetensk.
Akad. Forh., Sthlm, 18. Aarg. 1861];
Credner, »Die Reliktenseen«, Supplementshefte Nr
86 i Petermann’s Mittheil. 1887—88;
Wesenberg-Lund, Sur l’existence d’une faune
relicte dans le lac de Furesø [Overs. o. d. Kgl.
D. Vidensk. Selsk. Forh. 1902]).
C. W.-L.
Relikvier (lat.; »Levninger«) bruges allerede
i klassisk Latin undertiden om Ligrester ell.
Aske og anvendes i det kirkelige Sprog opr. om
Ligrester af Helgener, senere tillige om hele
Liget og om alt, hvad der var kommet i
Berøring med Helgenerne ell. deres Legemer. Det
var Ærbødigheden for Helgenerne og
Martyrerne, som skabte Belikviedyrkelsen. Man
ønskede at besidde noget af den hensovede
fromme for derved mere haandgribelig at kunne
bevare Samfundet med ham. Allerede i 2. Aarh.
spores Relikvievæsenet, og fra Østen breder
det sig til Vesten. Efterhaanden knytter der
sig alle Haande Overtro til R., at de kunde
beskytte mod Ulykker og gøre Mirakler, og R.’s
Antal bliver hurtig svimlende stort, samtidig
med, at R.’s Art bliver mere og mere
fantastisk. Enkelte Røster i Oldtiden og
Middelalderen hævede sig mod Relikvievæsenet, men de
overdøvedes, og Kirken anbefalede officielt
Relikviedyrkelsen ved at bestemme, at hvert
Alter skulde gemme R. Efterhaanden fik man
ogsaa R. af Kristus. Da Reformationen
begyndte, angreb alle Reformatorerne kraftig
Relikvievæsenet saavel som Helgenvæsenet,
men baade den rom.-kat. og den gr.-kat. Kirke
har bevaret Ærefrygten for R. og Tilliden til
deres Kraft, om end sædvanlig Middelalderens
værste Udvækster paa Relikviedyrkelsens
Omraade er forsvundne.
A. Th. J.
Rellstab [’ræl∫ta.p], Ludwig, tysk Forf. og
Musikkritiker, f. i Berlin 13. Apr. 1799, d. smst. 27.
Novbr 1860. Han blev Officer i Artilleriet og
var indtil 1821 Lærer ved Brigadeskolen.
Derpaa levede han i Frankfurt a. d. Oder,
Dresden, Heidelberg og Bonn og blev 1826
Musikanmelder ved »Vossische Zeitung«, en Stilling,
i hvilken han vandt stor Indflydelse ved sin
skarpe og satiriske Pen. Han skrev den bitre
Bog »Henriette, die schöne Sängerin«, hvori
han persiflerede Henriette Sontag, og heller
ikke glemte den almægtige Spontini, den kgl.
Operas Enehersker. Hans hensynsløse Polemik
blev ikke svækket ved gentagne Fængselsstraffe
for Presseforseelser. Han har desuden udgivet
en Rk. Romaner, af hvilke »1812« (4 Bd 1824)
i vore Dage er bleven trykt paany (1912 med
Oplysninger af Fr. Licthtwart). Betydelige i
literaturhistorisk Henseende er hans
Erindringer »Aus meinem Leben« (1861). Hans Dramaer
som »Karl der Kühne« er derimod glemte. Han
har endvidere skrevet Teksten til Meyerbeer’s
Opera »Ein Feldlager in Schlesien« og den
yndede Sang »Ich hab’ einen mutigen Reiter
gekannt«. »Gesammelte Schriften« (24 Bd, 2.
Udg. 1860—61).
C. B-s.
Relokation (lat.), Fornyelse af et Lejemaal;
relocatio tacita, stiltiende Fornyelse af et
opsigeligt Lejeforhold derved, at Lejeterminen
udløber uden Opsigelse.
K. B.
Reluition (lat.), Indløsning, Indfrielse af
et Pant.
Reluktans, den magnetiske Modstand i et
magnetisk Kredsløb. Idet Kredsløbet deles op i
mindre Dele, saaledes at for hver Del med
Længden l Tværsnitsarealet s og den magnetiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
