- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1098

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reluktans - Relæ - Rem - rem acu tetigisti - Remagen - Remak, Robert - remanent - remanent Magnetisme - remarkabel - Remarque-Tryk - Rembang - Rembedalsfoss - remblai - Remboursement - Rembrandt, Harmensz van Rijn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Permeabilitet μ er konstante, bestemmes R. ved
Σ e/μ·s, summeret op for hele Kredsløbet.
Størrelsen har stor praktisk Bet. i
Elektroteknikken, f. Eks. ved Konstruktionen af Dynamoer
og Motorer, hvor det magnetiske Kredsløb
dannes af Feltmagneterne og Ankeret samt den
mellemliggende Luftspalte; det gælder her om
ved Konstruktionen at gøre R. saa lille som
muligt, for at den magnetiserende Strøm om
Feltmagneterne kan frembringe saa mange
Induktionslinier som muligt.
A. W. M.

Relæ, se Relais.

Rem, se Drivrem og Remtræk.

rem acu tetigisti, lat. Talemaade: »du har
truffet Sagen med en Naal«, d. e. »du har
truffet Sømmet paa Hovedet«.
H. H. R.

Remagen [’re.ma.gən], By i preussisk
Rhin-Provinsen ved venstre Bred af Rhinen, 22 km
oven for Bonn, har (1919) 4383 Indb.,
Forsendelse af Apollinarisvand, Konserves- og
Læderfabrikation, Stenbrud. Paa Apollinarisberg
findes en besøgt Valfartskirke. I og omkr. R. er
fundet talrige rom. og frankiske Oldsager.
(Joh. F.). O. K.

Remak [’re,mak], Robert, tysk Læge, f. i
Posen 26. Juli 1815, d. i Kissingen 29. Aug. 1865.
R. promoverede 1838 med en nu berømt Afh.:
Observationes anatomicæ et microscopicæ de
systematis nervosi structura
, han var derefter
Assistent hos Schönlein 1843—47 og blev efter
at have indhentet spc. Tilladelse (R. var Jøde)
Privatdocent 1847, samt ekstraord. Prof. 1859.
Paa tre Omraader har R. præsteret det
fortrinlige: 1) Nervernes mikroskopiske Anatomi,
2) Embryologien og Cellelæren og 3)
Elektrotherapien. I en i Müller’s Archiv 1836 optaget
Artikel, der hed »Vorläufige Mittheilung
microscopischer Beobachtungen über den inneren
Bau der Cerebrospinalnerven und über die
Entwickelung ihrer Formelemente« paaviste han
de graa, marvløse Nervetraade (R.’s Traade)
og viste, at de særlig fandtes i Sympaticus, og
i en landen Artikel (»Weitere microscop.
Beobachtungen über die Primitivfasern des
Nervensystems der Wirbelthiere« [Froriep’s Neue
Notizen III, 1837]) paaviste ham Nervernes
Aksecylinder, der samtidig var fundet af Purkinje.
Som Embryolog har R. fastslaaet, at Cellerne
formerede sig ved Kernedeling
(»Untersuchungen über die Entwickelung der Wirbelthiere«
1855), og at Vævenes Vækst fandt Sted herved;
andre af hans Undersøgelser vedrører
Fosterets Udvikling. Han reducerede de fire
Kimblade, der var paaviste af v. Baer, til tre
(Ektoderm, Mesoderm og Entoderm), idet
Mesodermen er dobbelt, og han viste, at hvert Blad
udviklede sig til bestemte Dannelser i det
færdige Individ (»Über die Entwickelung des
Hühnchens im Ei« [Müllers Archiv, 1843]). Som
Neurolog var R. den første, der beskrev de
opadstigende Nervebetændelser (Neuritis ascendens
[1861]), og han var en af Elektroterapiens
Pionerer, idet han samtidig med Duchenne og
Addison indførte den konstante Strøms Brug
(»Über methodische Electrisierung gelähmter
Muskeln«, 1855 [1856]). Endvidere lykkedes det
R. at overføre Skurv (Favus) paa sig selv og at
skille den Svamp, der frembringer Sygdommen,
ud fra andre Svampe, særligt Slægten Oïdium.
Han kaldte den Achorion Schönleinii efter sin
Lærer (»Diagnostische und pathogenetische
Untersuchungen«, 1845). R.’s litterære Virksomhed
var meget betydelig. Foruden de nævnte Afh.
har han bl. a. skrevet: »Über ein selbständiges
Darmnervensystem« (1847), »Untersuchungen
über die Entwickelung der Wirbelthiere«
(1851—55); »Über die Entwickelung des
Wirbelthiereies« (1851) og »Galvanotherapie der Nerven-
und Muskelkrankheiten« (1858).
J. S. J.

remanent (lat.), tilbageblivende.

remanent Magnetisme kalder man den
Rest af Magnetisme, der bliver tilbage i et
magnetiserbart Stof, efter at den magnetiserende
Kraft har ophørt at virke, jfr Magnetisme.
A. W. M.

remarkabel (fr.), værd at lægge Mærke til.

Remarque-Tryk [rö’mark-] kaldes i
Kobbertryk — Kobberstik og Radering — de første
Tryk af den færdiggjorte Plade. R. har Navnet
efter et Mærke (remarque), en ell. anden lille
Tegning i Pladens Rand, en Fremstilling af et
Hoved, en Figur, et Træ, et Skib e. l., i hvilken
Kunstneren har prøvet Gravstikken ell. Syrens
Styrke. Naar Pladen forsynes med Underskrift,
slibes dette kunstneriske »Indfald« bort; i
Kunsthandelen vurderes R., da de hører til de
første og skarpeste Aftryk, højere end de
senere »almindelige« Tryk med Underskriften.
L. S.

Rembang, Residentskab paa Nordkysten af
Java, har et Areal af 7288 km2 med (1922) 1663814
Indb., hvoraf 1764 Europæere. Der produceres
betydelige Mængder af Kaffe, »Sukker og Tobak.
Hovedstaden R. ligger ved Mundingen af
Rembang-Floden og har 17000 Indb. Den har en
Havn, Skibsværft og betydelig Handel.
M. V.

Rembedalsfoss, smukt Vandfald i Simoa,
Eidfjord, Hordaland Fylke. R. kommer fra
Rembedalsvandet, som har Tilløb fra en Rk.
Vande op under Hardangerjøkelen. Paa
Østsiden af Vandet kommer en Arm ned af
Hardangerjøkelen, Rembedalsskaakje. Oven for
denne ligger Dæmmevand, hvor der er en
Turisthytte. Fra Finse ved Bergensbanen fører
en yndet Rute over Dæmmevand langs R. til
Simadal i Eidfjord. Vejen er meget farlig om
Vinteren. Fl. Menneskeliv er her gaaet tabt
under Skiløbning.
M. H.

remblai [rã’ble], se déblai.

Remboursement [fr. rãburs’mã], d. s. s.
Remburs.

Rembrandt, Harmensz van Rijn,
hollandsk Maler, f. 5. Juli 1606 i Leiden, hvor
Faderen var Maler, d. 4. Oktbr 1669. Bestemt til
Studeringerne blev R. 20. Maj 1626 indskrevet
som Student ved Leidens Universitet. Efter at
han i sin Fødeby i 3 Aar var blevet undervist
i Malerkunst af den ringe Autodidakt Jacob van
Swanenburch, gik han et halvt Aar i Lære i
Amsterdam hos Pieter Lastman, en af de mange
holl. Malere, der i Italien havde været under
Paavirkning af Elsheimer. Lastman’s noget
tørre, men dygtigt komponerede bibelske og
mytologiske Billeder, hvor ofte hjemlige Typer
optræder i et fantastisk Østerland, fik stor Bet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free