- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1099

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rembrandt, Harmensz van Rijn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for R., der dog ogsaa modtog Indtryk fra
Honthorst’s Værker. Gennem hele sit Liv stræbte R.
stedse at høste Udbytte af de Kunstværker, han
saa, skønt han med sin dybe Oprindelighed gik
sine egne Veje.

Hjemme i Leiden arbejdede han flittigt i
Kappestrid med den et Aar yngre Jan Lievens,
anvendte ofte
sine Forældre
ell.
hvidskæggede
Oldinge til
Modeller og
studerede foran
Spejlet det
mimiske Udtryk
for alle
Sjælebevægelser. Har
end nogle af
hans fra 1626
daterede
Billedkompositioner
Kejtetheder,
viser dog
allerede mange af
de tidligste den
Stemningsfylde og Kraft
i Karakterskildringen, der lod Digteren
Constantin Huygens, Statholderens Sekretær,
blive betaget af R.’s Fremstilling af
Fortvivlelsen hos den angrende Judas. R.’s følsomme
Malerøjne havde straks opfattet baade den
maleriske Virkning og Stemningsværdien af den
fra en snæver Lyskilde indfaldende Belysning,
og han forstod efterhaanden at udnytte sit Fund
til at lade Lyset udpege, hvad han ønskede, vi
klart skulde se, og hvad vi kun skulde ane i
Skyggernes og Halvskyggernes mystiske Clair
obscur
. I R.’s tidligste Arbejder er dog
Behandlingen undertiden ængstelig ell. usikker, de
oftest kølige Farvetoner uden de senere Billeders
varme og fyldige Harmonier og Kraft.

1631 bosatte R. sig i Amsterdam. Ved sin
sluttede Helhedsvirkning og stærke Stemning
fordunklede hans 1632 malte Gruppebillede
af Langerne ved Prof. Tulp’s Anatomiforelæsning
alle ligeartede Arbejder af Amsterdams gode
Kunstnere. R. blev den søgte Portrætmaler og
den søgte Lærer; allerede i Leiden havde han
haft Lærlinge, i Amsterdam fik han en
Hærskare af Elever. Saskia van Uylenburg, en
velstillet Pige af fin Familie, blev hans Brud 22.
Juni 1634. Ofte har han vist os hendes buttede
Solskinsansigt; hun sidder paa hans Skød i det
Billede, hvor han selv smilende løfter sit Glas.
Synes han ogsaa i fl. Selvportrætter fra disse
Aar lidt overmodig, er det forstaaeligt; alt gik
ham vel. 1639 købte han et stort Hus, som han
fyldte med Kunstsager og Kostbarheder. Fra
Statholderen havde han gennem Huygens faaet
Bestilling paa en Række Andagtsbilleder.
Undertiden har han i bib. og myt. Billeder fra
denne Tid lagt særlig Vægt paa at udtrykke
det pludseligt og voldsomt bevægede. Vel vandt
han ikke sine største Sejre med Billeder med
slige dram. Optrin, som Samson’s
Tilfangetagelse. Alligevel har denne Stræben baaret
Frugt i det 1642 fuldførte Storværk, berømt
under Navnet »Nattevagten«, skønt det viser
Portrætfigurer af et Skyttekompagni, der
rykker ud i Dagslys, endda delvis i Sol. Intet andet
Gruppebillede har et saa brusende Liv. Tilmed
har han givet det en egen heroisk Højtidelighed.

14. Juni 1642 døde Saskia fra ham og deres
lille Søn Titus. Lykken begyndte at svigte ham.
Da hans Hus ikke var betalt, voksede hans
økonomiske Vanskeligheder, der omsider
medførte hans Fallit. 15. Juli 1656 optoges
Fortegnelsen over hans Indbo og Kunstsager, der
solgtes ved Auktion.

Fra Trængselsaarene efter Saskia’s Død
stammer Flertallet af hans ypperste Fortolkninger
af Biblen. Fra første Færd havde de været
ejendommelige. De befolkede et fantastisk
Østerland med holl. Almue og fremstillede
Patriarkerne som Slægtninge af Amsterdams Jøder.
Allerede i sine lykkelige Aar havde han
følelsesfuldt fremstillet Jomfru Maria som den
fattige Tømmersvends fromme Kone og Kristus
som Smerternes sagtmodige Udkaarne, alle
Staklers Ven og Trøster. Men først senere gav han
sin Behandling af Yndlingsemner som Kristus,
der efter Opstandelsen viser sig for Maria
Magdalene og for Disciplene i Emaus, størst
Indholdsdybde og Stemningsmagt. Den
visionære Kraft i hans Fantasi voksede. Lige saa
overbevisende som Udtrykket hos Potifar’s
løgnagtige Hustru gengav han Udtrykket for
den bitreste Kvide hos Kong Saul. Og hans
Mesterskab som Maler var først nu blevet
fuldkomment; det tillod ham i Billedet af en slagtet
Okse at skabe et Vidunder af Farveskønhed
og overlegen aandfuld Behandling. De senere
Aars Portrætter, som f. Eks. det af
Borgemester Six ell. de mange Selvportrætter, der
viser ham tidlig ældet, overtræffer — ligesom
talrige Studier af livstrætte og vemodige Gamle
— langt de tilsvarende Arbejder fra hans
Ungdom. Anatomiscenen fra 1632 synes mat i
Sammenligning med en ny fra 1656; bevaret er
kun et Brudstykke med et i stejl Forkortning set,
kristuslignende Lig af en gribende, tragisk
Virkning. Selv »Nattevagten« naar hverken som
Menneskeskildring ell. som Malerkunst i Højde
med det 1661 malte Gruppebillede af
Forstanderne for Klædemagerlavet med de utroligt
levende, sortklædte Figurer mesterligt
grupperede om et pragtfuldt rødt Bordtæppe.

Ved samme Tid malte han til Amsterdams
Raadhus et Kæmpebillede af Claudius Civilis’
Sammensværgelse mod Romerne. Dets sært
fantastiske Figurer vandt ikke Bifald, kun Billedets
Midtparti er bevaret. Mange var allerede
skræmte af R.’s djærve Ejendommelighed og
kaldte ham en »Mørkets Fugl« ell.
Malerkunstens Ærkekætter. Til hans trofaste Beundrere
hørte en Kunstven i Messina, for hvem han bl.
a. malte Billedet af Homer, der dikterer en
Skriver sine Inspirationer.

Efter Afbrydelsen af et af mange
Fortrædeligheder fulgt Forhold mellem R. og Sønnens
Barnepige, Enken Geertje Dirks, blev hans
bondefødte Husholderske, Hendrikje Stoffels, alm.
antaget for hans ægteviede Hustru. For at
værne ham mod Kreditorerne, underskrev hun
og Titus Decbr 1660 en Kontrakt, efter hvilken

H. van R. Rembrandt.
H. van R. Rembrandt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free