- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1102

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Remontedepot - Remontekommission - remontere - remonterende - Remontoir - Remorme - Remouchamps - remplacere - Remscheid - Remskive - Remtræk ell. Remværk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Remontedepot [ell. -’måŋtə-], Etablissement,
hvor man anbringer Hærens unge Heste, fra
de er indkøbte, indtil de fordeles til
Afdelingerne.
O. P.

Remontekommission [eller -’måŋtə]
indkøber Heste til Hæren og fordeler dem til
Afdelingerne. Opr. blev Indkøbet besørget af
Afdelingerne, men Staten kom paa den Maade
let til at drive Priserne op for sig selv, naar
flere Afdelinger købte inden for samme
Omraade. Næsten alle Stater er derfor gaaet over
til at skaffe Hestene til Hæren ved R. Den
danske R. er oprettet 1796, men var nedlagt fra
1852 til 1856. Angaaende dens Historie m. m.
kan bl. a. henvises til en Artikel i »Militær
Tidende«, 1899, S. 273.
O. P.

I Norge besørges Remonteringen af de
beredne Vaabens Stamheste af to R., en
søndenfjelds og en nordenfjelds, hver bestaaende af
to Officerer, en Veterinærofficer og to
Udredere. Nugældende Instruks for »Hærens R.« er af
4. Aug. 1915.
Wt. K.

remontere [ell. -måŋ-], forsyne med Remonter.

remonterende [ell. -måŋ-] kalder man
Planter, som foruden Hovedfloren giver en Blomstring
til paa et senere Tidspunkt; r. Roser blomstrer
saaledes paa sædvanlig Tid i Juli, men giver
desforuden en Flor om Eftersommeren. Man
har ogsaa r. Frugtsorter, som giver Frugt to
Gange i Løbet af Sommeren, f. Eks. nogle
Hindbær- og Jordbærsorter.
(L. H.). P. F.

Remontoir [da. remåŋto’a.r, fr. römå’twa.r],
Hjulværk med en Knap i Bøjlen paa et
Lommeur, som erstatter Urnøglen. Uret kaldes,
naar det har R., Remontoirur.
D. H. B.

Remorme, se Ligula.

Remouchamps [römu’∫ã], belgisk Landsby.
Prov. Liège, 18 km SØ. f. denne By, besøges af
Turister, især efter 1912, da der blev lettere
Adgang til en Drypstenshule i 2 Etager, med
en underjordisk sejlbar Flod.
G. G.

remplacere [raŋ-] (fr.), erstatte, sætte i
Stedet for.

Remscheid [’ræm∫a^it], By i preuss.
Rhin-Provinsen, 7 km Ø. f. Solingen, har (1919) 72568
Indb., Amtsret, Erhvervsret, Filial af
Rigsbanken. R. er Midtpunktet for den tyske Isenkram-
og Staalvareindustri, endvidere findes
Maskinfabrikker, Valseværker og Jernstøberier.
O. K.

Remskive, den Maskindel i et Remværk,
om hvilken Remmen (se Drivrem) lægges,
har Form af et Hjul ell. en Tromle. Oftest er
den af Støbejern og har Nav, Arme og Krans.
Kransens Bane, paa hvilken Remmen lægges,
gøres hvælvet, for at Remmen kan ligge bedre;
skal Remmen skiftes, maa Banen dog være
cylindrisk. Smaa R. støbes massive, meget store
faar Krans og ofte Arme af Smedejern,
hvorved de bliver lettere. Kan ogsaa fremstilles af
Træmasse. R. af Staal fremstilles af
Staalplader. Den fornødne Stivhed opnaas for
Kransens Vedk. ved Ombøjning af Randene, for
Armenes Vedk. ved at presse dem op i passende
Form. De enkelte Dele samles ved Hjælp af
Nagler. Undertiden kan Armene være
Rundstaal, faststøbt ell. fastdrevet i et
Støbejernsnav; Armene er fastnittede til Kransen, som
er af Plade. I et Par fikse Konstruktioner kan
Kransen ell. Rembanen skilles fra Armene og
erstattes med en bredere ell. smallere Bane
med samme Diameter. Kransen er her et
Staalbaand, der samles med 2 Bolte, Armene
todelte og støbt. Store Støbejernsskiver støbes
med Navet delt i to ell. fl. Stykker, for at
undgaa Støbespændinger. R., der skal paasættes
en Aksel, man ikke kan ell. vil demontere,
maa være delt helt igennem. Træskiver, som
i den senere Tid atter er blevne alm., fordi de
er lette og trækker godt, samles af fl. Lag og
vender Endetræ mod Banen. Ved Siden af de
hyppig forekommende cylindriske R., hvortil
ogsaa maa regnes de, der har hvælvet Bane,
forekommer trapp ed annede, de saakaldte
Trappeskiver, et Antal, ofte 3—5, sammenstøbte
cylindriske R. med aftagende Diametre, og
koniske R. I begge Tilfælde vender den største
Diameter paa den ene R. mod den mindste paa
den anden. Disse R., der tillader at forandre
den drevne Aksels Hastighed, uden at
Drivakslen forandres, findes navnlig paa
Værktøjsmaskiner, se saaledes Fig. 1—4 til
Drejemaskine og tilhørende Forlagstøj er.
D. H. B.

Remtræk ell. Remværk tjener ligesom
Hjulværket (s. d.) til at overføre en
Omdrejningsbevægelse fra en Aksel, Drivakslen,
til en anden, den drevne Aksel. Paa hver
af Akslerne sidder en Remskive, og om
begge disse Skiver er lagt en Rem (se
Drivrem), hvis Ender er sammensyede, og som
ligger saa stramt om begge Skiverne, at
Gnidningsmodstanden mellem Rem og Skiver er
tilstrækkelig til, at Drivskiven tager Remmen
med, og denne atter den drevne Skive.
Synderlig strammere skal Remmen heller ikke være,
da det giver unødvendig Gnidningsmodstand
og Slid paa Akslerne. Akslerne er oftest
parallelle, og Remmen kan da ligge som i Fig. 1
(aaben Rem) — Akslerne gaar da rundt i
samme Retning — ell. som i Fig. 2 (krydset
Rem
), hvorved Akslerne gaar rundt i modsatte
Retninger. Akslernes Afstand kan være meget
forsk., helst nogenlunde stor, da Remmen
ellers hurtig bliver slap.

Hvis Skiverne er lige store, gør Akslerne
lige mange Omdrejninger i samme Tid, ellers
forholder deres Antal af Omdrejninger sig
omvendt som Skivernes Diametre. Skivernes
Omkreds gøres i Reglen ikke cylindrisk, men
svagt udbuet (lidt større Diameter paa Midten),
Remmen falder da ikke saa let af, da den har
Tilbøjelighed til at holde sig paa Toppen af
Krumningen. Akslerne behøver ikke at være
parailelle. Fig. 3 viser en Rem mellem

Remværk.
Remværk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free