- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1106

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Renault, Louis - Renbeitesagen - Rency, Georges - Rendal, ytre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den moderne Folkeret i Retning af konkret
Anvendelighed. Mange Gange har R.
repræsenteret Frankrig ved internationale Konferencer
og Kongresser, bl. a. i Algeciras 1906, ved
Revisionen af Genf-Konventionen 1906, ved 2.
Haag-Konference 1907. S. A. modtog R. Nobel’s
Fredspris.
<K. V. H.).

Renbeitesagen (»Renbetesfrågan«) kaldes en
fra gl Tid herskende Uoverensstemmelse
mellem Norge og Sverige ang. Fortolkningen af, i
hvilken Udistrækning de inden for det ene Riges
Grænser boende Flytlapper har Ret til paa
visse Tider af Aaret at drage med deres
Renhjorder ind over det andets Grænser. Striden
har sit Udgangspunkt i den mellem Norge og
Sverige 1751 afsluttede Grænsetraktat. Til
denne knyttedes et Kodicil, ved hvilket de to Riger
gensidig tillod Lapperne »efter gammel
Sædvane Høst og Vaar at flytte med deres
Renhjorder over Grænsen ind i det andet Rige«.
I Henhold hertil søgte en Del af Sveriges
Lapper om Sommeren med deres Ren over den
norske Grænse, væsentlig i Troms og
Nordland Fylker, imedens om Vinteren en Del af
Norges Lapper drog ind i Sverige og det
dengang sv. Finland. Da Sverige 1809 afstod
Finland til Rusland, blev der ikke paabundet dette
sidste Land nogen Forpligtelse til at finde sig
i den norske Reninvasion, men det stedfindende
Forhold vedblev indtil videre at bestaa. 1852
spærrede Rusland imidlertid Finlands Grænse for de
norske Ren. Derved tabte Norge den væsentligste
Del af Vederlaget for, at det havde modtaget
de sv. Ren. Efter at man gennem hele den
anden Halvdel af 19. og det første Decennium
af 20. Aarh. havde gjort mislykkede Forsøg
paa ad Forhandlingernes og Lovgivningens Vej
at naa frem til en Løsning af
Tvistespørgsmaalene (norsk-svensk Lappekommission af 1843;
»Fælleslappeloven« af 1883; norske
Lappekommissioner af 1889, 1892 og 1897; norsk-svensk
Renbeitekommission af 1907; Voldgiftsret i
Kbhvn 1909; norsk-svensk-finske
Renbeitekommissioner af 1909 og 1913), afsluttedes endelig 5.
Febr 1919 en norsk-svensk Konvention, der
foreløbig er gjort gældende for 30 Aar (indtil
Udgangen af 1952), men som gælder for
yderligere 10 Aar ad Gangen, hvis den ikke fra
noget af de to Landes Sider opsiges inden 3 Aar
før Gyldigbedstidens Udløb. Ved denne
Konvention er Antallet af Ren, som de sv. Lapper
kan føre ind i Troms Fylke, begrænset til c.
2/5 af, hvad der tidligere har været Maksimum;
i Nordland Fylke er den sv. Renbeitning
ligeledes begrænset baade m. H. t. Omraade, Tid
og Renantal. I Trøndelagen er sv. Renbeitning
praktisk talt helt forbudt. Faa samme Maade er
der fastsat bestemte, for Norge i højere Grad
end tidligere antagelige Regler for den norske
Renbeitning i Sverige. Ogsaa for øvrigt, f. Eks.
m. H. t. Skadeserstatningsregler, Regler for
Lappernes Brug af Skoven, for Behandlingen af
ulovlig Renbeitning m. m., er det hele
reguleret paa en mere tilfredsstillende Maade end
tidligere.
Wt. K.

Rency [rã’si], Georges, fr.-belg. Forf.,
Pseudonym for M. Stassart, har udgivet
Digte: Vie (1896), litterære Afh., Fortællinger og
Romaner, hvoraf kan nævnes: Madeleine (1898),
L’aïeule (1902), Les contes de la hulotte (1906),
Physionomies littéraires (1907), Frissons de vie
(1910), Le milieu wallon (1910), Propos de
littérature
(1912) o. fl.
S. Ms.

Rendal, ytre, Herred i Glommedal
Politidistrikt, Nord-Østerdal Sorenskriveri, Hedmark
Fylke, 1413,2 km2, (1921) 1746 Indb., altsaa
c. 1 pr <km2 Land. R., der tillige udgør ytre
R. Sogn med Sjøli Kapel, under R.
Præstegæld, begrænses af flg. Herreder: Tryssil,
Aamot, Stor-Elvedal og øvre R.

Herredet strækker sig fra Fjeldet V. f.
Storsjøen indtil Sverige i Ø., og gennemskæres af
Renas ell. Storsjøens Dalføre, Tryssilelvens
Dalføre og den øvre Del af Engerens
(Engersjøens) Dalføre (Engerdalen), foruden af nogle
mindre Dalfører. R., der anses for den ældste
bebyggede Landsdel i nordre Østerdalen,
antages at have sit Navn efter Storsjøens
Vasdrag, Rena, hvis gamle Navn er Rein.

Renas Dalføre, selve R., er en Sidedal til
Glommendalen. I dens nedre Del — omkring
søndre Del af den vel 30 km lange Storsjø (251
m o. H., 51 km2) — findes kun lidet Bebyggelse,
medens den øvre Del af Dalen, dels omkring
Storsjøen, men særlig paa den noget N. f.
liggende Lomnessjøs (258 m o. H., vel 6 km2)
østre Bred, er ganske godt befolket og dyrket.
Ved Lomnessjøens nordvestlige Bred ligger ytre
R. Kirke.

Partiet mellem Renas og Tryssilelvens
Dalføre er en vidtstrakt Fjeldmark med fl. mindre
Elve og Dalfører, bl. hvilke sidste bør nævnes
Mistras og Nordre Osas. Inden for dette
Omraade findes ogsaa mange store
Myrstrækninger, men derimod ingen større Søer. Særlig
mellem Nordre Osas og Tryssilelvens Dalføre
hæver en stor Del af Fjeldene sig over
Skovgrænsen. Bl. Fjeldtoppe kan nævnes Byringen
(1031 m), Renaafjeld (1023 m), Steinfjeld
(1063 m).

I R.’s Hovedbygd modnes Kornet som Regel
hvert Aar; i de mere afsides liggende
Dalfører er det derimod sjældent, at det kan
bringes frem til Modning. Inden for Herredet i dets
Helhed er Agerbruget i de senere Aar mere
indskrænket end før, idet man nu lægger mere
Vægt paa Fædrift, der sammen med Skovdrift
maa betegnes som Hovednæringsvej. Herredet
har store Skovstrækninger. Af industrielle
Anlæg findes et Sav- og et Møllebrug. Bl. større
Gaarde kan nævnes: Sjølistranden, Sjøli, Aas,
Kvernnes, Hole, Lomnes og Hornset.

Af Veje bør mærkes den Hovedvej, som fra
Koppang Jernbanestation i Stor-Elvedal fører
over til Storsjøen, langs hvis vestre Bred den
derpaa fører N. over til øvre R. og videre til
Tønset. For øvrigt er Vejforbindelserne inden
for dette Herred hovedsagelig indskrænkede til
Gaard- og Fjeldveje. Paa Storsjøen
underholdtes Dampskibsforbindelse forud for Anlægget
af Jernbane i Glommendalen. Antagen Formue
1921 var 18,4 Mill. Kr og Indtægt 1329677 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Amund
Helland
, »Hedemarkens Amt« [Kria 1902];
J. B. Bull, »R. Dens Historie og Bebyggelse«
[Kria 1916]).
(P. N). M. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free