- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
4

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejderoverenskomster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opr. maatte hver enkelt Arbejder afslutte
Overenskomst med sin Arbejdsgiver om samtlige
de Betingelser, hvorunder Samarbejdet mellem
dem skulde foregaa, altsaa om den Arbejdsløn,
som skulde betales, om den Tid, hvori der skulde
arbejdes o. s. v. Man kalder denne Form for
Afslutning af Arbejdsbetingelserne for den
personlige A., fordi Overenskomstens Indhold kun
berører to individuelt bestemte Personer. I Danmark
var saaledes iflg. Frd. af 21. Marts 1800
Fastsættelsen af Løn, Arbejdstid og Opsigelsestid ganske
overladt til den enkelte Mester og den enkelte
Svend. Forordningen bestemmer, at Mestre og
Svende frit kan indgaa slige »Kontrakter med
hinanden om de Vilkaar, paa hvilke de første
antager de sidste i Tjeneste, som de selv bedst
imellem sig kan blive enige om, saavel i
Henseende til Opsigelsestiden som Lønnen og alle
andre Bestemmelser, der mellem dem lovligen
kan finde Sted«.

Der findes dog i Løbet af 19. Aarh.’s første
Halvdel forsk. Tilløb baade fra Mestrenes og
Svendenes Side til en Ændring i det her nævnte
Princip. Mestrene inden for de enkelte Fag
vedtog saaledes undertiden, uden at forhandle
med Svendene, at der kun maatte betales saa og
saa meget i Arbejdsløn, saaledes at
Arbejdsbetingelserne ikke længere blev fastsatte ved fri
Forhandling, men ensidigt af Mestrenes
Organisation (Lavet). Paa den anden Side enedes
Arbejderne inden for en større Virksomhed
undertiden om af deres Midte at vælge
Repræsentanter med Mandat til at afslutte en fælles
Overenskomst med Arbejdsgiveren. Den
saaledes afsluttede Overenskomst er ikke
væsensforskellig fra den personlige A.; den betyder kun
en Sammensmeltning af en Række individuelle
Overenskomster, hvilket bl. a. viser sig derved,
at dens Indhold kun har Gyldighed for de
Arbejdere, som beskæftiges i Virksomheden paa
det Tidspunkt, da Overenskomsten afsluttedes,
men ikke for senere tiltrædende Arbejdere.

Et nyt Skridt i Udviklingen fremkommer i det
Øjeblik, da Svendene optræder som en
organiseret Mængde, danner Fagforening, som saa paa
sine Medlemmers Vegne afslutter Overenskomst
med Arbejdsgiveren ell. Arbejdsgivernes
Organisation om Vilkaarene for Samarbejdet, thi i
saa Fald faar Overenskomstens Indhold ogsaa
Gyldighed for de af Fagforeningens Medlemmer,
som eventuelt senere faar Ansættelse hos vedk.
Arbejdsgivere, ligesom en Ændring i Vilkaarene
ikke ensidigt kan foretages af den ene af de
kontraherede Parter i Løbet af
Overenskomstperioden.

Den paa dette Grundlag afsluttede A. bliver
i Virkeligheden kun en Kodifikation af den
personlige Arbejdskontrakts almindelige
Bestemmelser, idet alle de Arbejdsbetingelser, som
er fælles for saadanne Overenskomster,
generaliseres i en for Arbejderne i den
paagældende Virksomhed eller i det paagældende
Fag gældende alm. Overenskomst. Derved
ophører disse Arbejdsbetingelser ganske naturligt
at have direkte Tilknytning til individuelt
bestemte Personer, hvilket bl. a. giver sig Udtryk
deri, at en A. hverken forpligter den enkelte
Arbejder til Udførelse af et bestemt Arbejde
ell. den enkelte Arbejdsgiver til en bestemt
Modydelse derfor, men kun i al Alm. fastsætter,
under hvilke Betingelser de to Parter
overhovedet kan kontrahere om Udførelsen af et
foreliggende Arbejde.

I Danmark dannes de første Fagforeninger
i Beg. af 70’erne i forrige Aarh., og fra samme
Tid finder man Antydning af de første danske
A., de saakaldte »Priskuranter«, idet man ved
denne Betegnelse forstod en af Mestre og
Svende i Forening vedtaget Norm for, hvilke
Priser der skulde betales for hvert enkelt i
Faget forekommende Stykke Arbejde. De her
nævnte saakaldte »Priskuranter«, hvoraf for
øvrigt nogle enkelte i de kbhvnske Bygningsfag
kan føres tilbage til Lavstiden, var i mange
Henseender endnu ret primitive baade fra
Indholdets og Formens Side. Priskuranterne kaldte
sig saaledes ofte selv for »Vejledning i at
bestemme Arbejdslønnen«, hvorfor Mestrene kun
ogsaa delvis rettede sig efter deres Satser, og
det naturligvis mindst i nedadgaaende Tider.
Foruden Priskuranternes fakultative Karakter
var det den Gang karakteristisk for dem, at
de ikke var afsluttede for en bestemt Tid,
hvorfor den ene af Parterne uden Varsel
naarsomhelst kunde forlange dem ændret, noget
Fagforeningerne hyppigt benyttede sig af i de gode
Tider i Beg. af 1870’erne, medens
Arbejdsgiverne i næsten alle Fag til Gengæld uden
videre helt suspenderede Priskuranten, da de
daarlige Aar kom nogle Aar senere. Grunden
til disse Mangler ved Priskuranterne laa dog
hovedsagelig dels i Arbejdsgivernes, dels i
Arbejdernes mangelfulde Organisation, idet man
ikke altid var stærk nok til at haandhæve en
ubrødelig Overholdelse af de trufne Aftaler.
Først da Organisationerne tiltog i Styrke og
Kraft i Løbet af 1880’erne og 1890’erne,
lykkedes det mere og mere at faa Parterne til at
respektere de indgaaede Overenskomster; disse
sidste er dog undergaaet en stadig Udvikling,
og de har endnu hverken i juridisk ell.
økonomisk Forstand naaet deres endelige Form.

Hele den ovenfor antydede Udvikling er af ret
ny Dato og er endnu langtfra afsluttet i alle
Fag. At man her har at gøre med noget nyt,
viser sig allerede derigennem, at der endnu ikke
i Praksis har dannet sig en fast Betegnelse
for disse Overenskomster. Det opr. danske Navn,
der endnu benyttes i mange Haandværksfag,
er Priskurant, Prisfortegnelse ell. Prisliste, en
Betegnelse, der utvivlsomt hidrører fra, at de
første danske Overenskomster altid indeholdt
en Fortegnelse over de forsk. Akkordsatser,
hvorefter der skulde betales; men da man i
Nutiden ogsaa kan træffe Overenskomster, der
slet ikke nævner nogen Løn- ell. Akkordsats,
vil det være urigtigt i Længden at bibeholde
Ordets Prisfortegnelse ell. Prisliste. For øvrigt
svarer dette Ord ret nøje til det tyske
»Tarifvertrag«, der endnu i Tyskland er en alm.
gængs Betegnelse, og herhjemme har vundet
Indpas i den i Bogtrykfaget afsluttede
Overenskomst. I Nutiden betegner man herhjemme
i Industrifagene hyppigst de trufne Aftaler med
Ordet »Overenskomst«, hvortil man oftest
tilføjer »om Løn og andre Arbejdsvilkaar«, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free