Print (PDF) - On this page / på denna sida - Arbejderoverenskomster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enten være angivet som Nettoarbejdstid ell.
Bruttoarbejdstid, d. v. s. enten eksklusive ell.
inklusive de for Faget gældende Spise- og
Hviletider. Arbejdstidens Længde angives som Regel
pr Dag, i enkelte Tilfælde pr Uge. I Fag, hvor
Arbejdet foregaar i lukkede Rum, fastsættes
Arbejdstiden som Regel ens hele Aaret rundt,
medens den retter sig efter Aarstiden i Fag, hvor
Arbejdet foregaar i fri Luft. I nær Tilknytning
til Arbejdstiden staar Spørgsmaalet om
Spise- og Hviletiderne. I de ældste Overenskomster
var der som Regel 3 Pauser: Frokost- ,
Middags- og Vesperkostpausen. Med Nedgangen i
Arbejdstiden falder Vesperkosten efterhaanden bort, og
i fl. af de Fag, hvor Arbejdstiden er reduceret
til 8-9 Timer, er der nu kun een Pause.
Foruden Bestemmelserne om Arbejdslønnen og
Arbejdstiden findes der i Overenskomsterne en
Rk. Bestemmelser om Samarbejdet af større ell.
mindre Bet. for det sociale ell. økonomiske Liv.
Af disse skal her nævnes: Bestemmelsen om
Sommerferie, om Opsigelsesfrist, om
Afskedigelse, om Tilgang til Faget (Lærlingeskala), om
Ansvar for Raastoffer og Redskaber, om Lønnens
Udbetaling (Afregning, Forskud, Tiden for
Udbetaling), om Retten til Indførelse af Maskiner,
til at anvende Kvinder og Børn, om Afgrænsning
af Kvindearbejde m. m.
Af de to andre Hovedgrupper af Bestemmelser,
nemlig Bestemmelserne vedrørende selve
Overenskomsten og Overgangsbestemmelser, skal her
blot nævnes Bestemmelserne om
Overenskomstens Varighed, der er et meget omstridt
Spørgsmaal. For Arbejdernes Vedk. gælder det
om at binde sig for et saa kort Tidsrum som
muligt, for ikke at miste Chancen for at udnytte
en økonomisk Konjunktur, ligesom de jo ogsaa
nødigt afgiver Retten til Arbejdsstandsning for
længere Tid ad Gangen. Arbejdsgivernes
Interesse er modsat.
Særlig Omtale fortjener de i Overenskomsterne
optagne Regler til Behandling
af faglig Strid. Efterhaanden som
Overenskomstsystemet udvikles, opstaar der ganske naturligt
en Trang hos de to Parter til paa en ell. anden
Maade at sikre den gensidige Overholdelse af de
i Overenskomsten indeholdte Bestemmelser,
saavel som Overholdelse af Overenskomstens
egentlige Formaal: at forhindre Arbejdsstandsninger
i Overenskomstperioden, og man søger derfor at
skabe et Retsinstitut til Afgørelse af Saadanne
Konflikter, og til dette Formaal vedtages Regler
for Behandling af saadan faglig Strid.
Det er forstaaeligt, at der til en Begyndelse
ikke hersker megen Klarhed paa dette Punkt.
Men gennem en Rk. Overgangsstadier er man
i Nutiden naaet til en gennemført Sondring af
de to Hovedarter af faglige Stridigheder, nemlig
de saakaldte Interessekonflikter, som
omfatter alle Stridigheder ang.
Samarbejdsforhold, der enten aldrig har været ell. som ikke i
Øjeblikket er overenskomstmæssigt regulerede,
fordi den hidtil gældende Overenskomst er
opsagt ell. udløben, og de saakaldte
Retskonflikter, hvorved forstaas alle Konflikter, som
kan opstaa mellem Parterne som Følge af Brud
paa Overenskomsten, dens Fortolkning, ell. Krav,
som rejses i Henhold dertil. For
Interessekonfliktens Vedk. gaar Bevægelsen i Retning af
tvungen Mægling, d. v. s. at Parterne altid skal
forsøge at forhandle sig til Rette, og derfor ikke
maa anvende Arbejdsstandsning, forinden
Mæglingen er tilendebragt, og for Retskonflikterne i
Retning af tvungen Voldgift, d. v. s. at Parterne
aldrig maa anvende Magt for at fremtvinge en
endelig Afgørelse af en saadan Konflikt, men skal
bøje sig for en retslig Afgørelse.
De danske Arbejderoverenskomsters
Bestemmelser om Behandling af faglig Strid var indtil
1908 uden egl. Systematik. Nævnte Aar vedtog
imidlertid de to faglige Hovedorganisationer:
Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening og De
samvirkende Fagforbund i Danmark en Norm
for Regler for Behandling af faglig Strid, som
efterhaanden er blevet optaget i en Mængde
Arbejderoverenskomster, og som efterhaanden vil
finde Anvendelse inden for de fleste Foreninger
og Bedrifter, som har Tilknytning til de to
Hovedorganisationer. Denne Norm er bygget over
Princippet, at Retskonflikter skal afgøres ved
Voldgift, medens Interessekonflikter skal under
kastes tvungen Mægling.
Naar Parterne, som her udviklet, selv har søgt
at skabe en vis Retssikkerhed for Opfyldelsen af
de i Henhold til Overenskomsterne erhvervede
Rettigheder, saa hænger dette først og fremmest
sammen med, at den bestaaende Lovgivning
vedrørende Kontrakters Overholdelse hidtil saa godt
som ingen Muligheder har frembudt for
Behandling af Sager af den her omhandlede Natur.
Lovgivningsmagten i de forsk. Lande er ogsaa i
Nutiden beskæftiget med at udarbejde særlige
Retsregler for Arbejderoverenskomster, uden at
man dog endnu i de store Industrilande
(England, Tyskland og Frankrig) er kommet ud over
Overvejelsernes Stadium. Mere ell. mindre
udviklede Spirer til en saadan Lovgivning finder
man i Holland (L. af 13. Juli 1907), i Østerrig
(Tillæg af 1907 til Næringsloven), i Belgien
(Fagforeningsloven af 1898) og i Schweiz
(Obligationsretten 30. Marts 1910). En mere udviklet Lov
findes i Genf (20. Marts 1909).
I Danmark indtager L. af 12. Apr. 1910
om Oprettelse af en fast Voldgiftsret en
ret ejendommelig Særstilling. Loven indeholder
saaledes ikke en eneste Bestemmelse vedrørende
selve A., ja den giver endda kun indirekte en
temmelig uklar Definition af denne Slags
Overenskomster, men til Gengæld yder den enhver
dansk A., som falder ind under dens Omraade,
al fornøden Retsbeskyttelse, idet den tillægger
den i Henhold til Loven oprettede
Voldgiftsdomstol Beføjelse til at afhøre Vidner og til at
idømme Bod (en Kombination af Bøde og
Erstatning) for begaaede Overenskomstbrud. Lovens
ejendommelige Karakter viser sig ogsaa i dens
dispositive Karakter: Parterne kan ved en
udtrykkelig Bestemmelse derom i selve
Overenskomsten fritage sig for enhver Afhængighed af
Loven.
Naar denne L. har virket fuldt tilfredsstillende
for Arbejdsforholdene her i Landet, skyldes det
de særlige Forhold, som gør sig gældende
herhjemme dels m. H. t. den stærke Centralisation
af de faglige Organisationer, dels m. H. t. de
bestaaende Overenskomsters relativ høje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
