Print (PDF) - On this page / på denna sida - Arbejderspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvikling, der har fundet Sted i Samfundsproduktionen i Løbet af 19. Aarh. j Produktionen og Kapitalen er efterhaanden blevet koncentreret paa relativt færre og færre Hænder. »Værkstedet« er blevet erstattet af »Fabrikken« med den gennemførte Arbejdsdeling og Produktion af Masser for Massen. De større kapitalstærke Fabrikker fortrænger de mindre, og Aktieselskabsformen bliver alm. Antallet af Lønarbejdere stiger stadigt, og Udsigterne for den enkelte til at blive selvstændig formindskes i samme Grad. Lavssvendens Haab om engang at blive Mester, eksisterer ikke for den moderne Industriarbejder. Side om Side med en stadig formindsket Udsigt for Lønarbejderen til at blive selvstændig, gaar en tiltagende Usikkerhed i den daglige Eksistens, idet Arbejdsløsheden spiller en langt større Rolle for Industriarbejderen end for Haandværkssvenden i Lavstiden. Mange forsk. Forhold bidrager til at fremkalde denne Arbejdsløshed. Den kapitalistiske Produktionsmaade med Adskillelse af Producent og Forbruger formindsker Overblikket over Markedet og fører til Kriser og Overproduktion med paafølgende Arbejdsløshed; samtidigt truer nye Maskiner med at gøre Arbejderne brødløse, ligesom Kvinder og Børn møder frem som Konkurrent til den voksne mandlige Arbejder paa Arbejdsmarkedet. Disse to Hovedaarsager til den moderne Arbejderbevægelse medfører en hel Del andre Forhold, der bidrager sit til at forværre Arbejdernes sociale og økonomiske Stilling. Fabriksindustrien har saaledes medført, at Befolkningen har koncentreret sig i Byerne, hvorved Boligspørgsmaalet er blevet en Del af A.; Fabriksindustrien har fortrinsvis Brug for unge og kraftige Arbejdere, hvorved der indtræder et Misforhold mellem de Unges og de Ældres Lønforhold; Fabriksindustrien og den kapitalistiske Produktionsmaade forøger Faren, for Arbejderens Liv og Lemmer o. s. fr. Den her antydede Udvikling har bevirket, at de enkelte Arbejdere er komne til at føle sig solidariske, og at de har sluttet sig sammen i Foreninger og Partier, der varetager deres Interesser. Det er ogsaa herigennem delvis lykkedes Arbejderklassen at mildne og afbøde den for Klassen saa skæbnesvangre økonomiske og sociale Udvikling, men det har naturligvis ikke kunnet ske i samme Grad over for de forskellige ovennævnte Aarsager. Den formindskede Udsigt til at blive selvstændig staar i saa nøje Forbindelse med hele den kapitalistiske Produktionsmaade, at der paa dette Punkt næppe kan være Tale om nogen Reform, saa længe man vedblivende vil staa paa den nuv. Samfundsordens Grundlag. Det socialdemokratiske Parti arbejder derfor ogsaa paa at løse A. ved at ændre Samfundets økonomiske Grundlag. Derimod vil man paa forsk. Maader under Samfundets nuv. økonomiske Ordning kunne afbøde den tiltagende Usikkerhed i den daglige Eksistens og alle de andre Følger af den industrielle Udvikling. Usikkerheden i den daglige Eksistens kan delvis afbødes ved en gennemført Arbejdsløshedsforsikring, der muliggør det for Arbejderne at sikre sig en Understøttelse i Arbejdsløshedsperioderne. Tidligere var det Arbejderen selv, der gennem Fagforeningerne indførte Arbejdsløshedsforsikringen, medens det bærende Princip i Nutiden er Hjælp til Selvhjælp, saaledes at det Offentlige yder Tilskud til de forsk. Arbejdsløshedsforsikringskasser. Ogsaa paa anden Maade har det Offentlige i Nutiden søgt at mildne paa Arbejdsløsheden, dels gennem Oprettelsen af Arbejdsanvisningskontorer, dels ved fortrinsvis at benytte Arbejdsløse ved offentligt Arbejde, dels ved at give Arbejdsløse gratis Rejse, og endelig ved at henlægge nye offentlige Foretagender til Tider med stor Arbejdsløshed. M. H. t. Indførelsen af nye Maskiner og Metoder, der truer Arbejderen med Arbejdsløshed, saa er det delvis lykkedes Arbejderne at raade Bod herpaa gennem en maalbevidst Fagforeningspolitik, idet man gennem Arbejderoverenskomsternes mange Bestemmelser har vanskeliggjort en for stærk Indførelse af nye Maskiner (højere Arbejdsløn ved disse; Maskinerne maa kun betjenes af faglærte Arbejdere o. s. v.). Den Fare, som tidligere Kvindernes og Børnenes Optræden paa Arbejdsmarkedet frembød for den voksne Arbejder, spiller i Nutiden atter en mindre Rolle, særlig da det Offentlige gennem Fabriklovgivningen i stort Omfang har forbudt Børnearbejdet og ligeledes er inde paa at forbyde Natarbejde for Kvindernes Vedkommende. Ved Siden af disse Bestemmelser har man efterhaanden i Fabriklovene indført en Del Bestemmelser, der tager Hensyn til samtlige Arbejdere, saasom et vist Rumfang Luft pr Arbejder, en regelmæssig Rengøring af Lokalerne etc. Hertil kommer endvidere Spørgsmaalet om Anbringelsen af særlige Sikkerhedsforanstaltninger paa Maskiner. Den ved den kapitalistiske Produktionsmaade forøgede Fare for Arbejderens Liv og Lemmer er saaledes i Nutiden igen ved at blive formindsket, ligesom Arbejderen i Nutiden, alt som Arbejderforsikringen vinder større og større Terrain, er mindre udsat for økonomisk at lide under Sygdom og Ulykkestilfælde. Arbejderforsikringen spalter sig i tre Grupper: 1. Sygeforsikring, 2. Ulykkesforsikring og 3. Alderdoms- og Invaliditetsforsikring, hvortil for øvrigt endnu kan føjes den ovenfor omtalte Arbejdsløshedsforsikring. Hele denne Forsikringslovgivning, der er af forholdsvis ny Dato, er delvis baseret paa Princippet Hjælp til Selvhjælp, idet det Offentlige over for Syge- og Alderdomsforsikringen som Regel træder hjælpende til. Ulykkesforsikringens Omkostninger er derimod som Regel helt og holdent lagt over paa Arbejdsgiverne. En lykkelig Gennemførelse af de forskellige Reformer, der her er nævnt, hviler i første Rk. paa Arbejderklassen selv, men naturligvis ogsaa, særlig hvad det Offentliges Indgriben angaar, paa de øvrige Samfundsklassers Forstaaelse af Kravenes Berettigelse. Lige indtil 1870 stillede hele den her herskende Samfundsklasse sig ret uforstaaende over for Reformkrav fra neden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
