Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejderspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvikling, der har fundet Sted i
Samfundsproduktionen i Løbet af 19. Aarh.
Produktionen og Kapitalen er efterhaanden
blevet koncentreret paa relativt færre og færre
Hænder. »Værkstedet« er blevet erstattet af
»Fabrikken« med den gennemførte Arbejdsdeling
og Produktion af Masser for Massen. De større
kapitalstærke Fabrikker fortrænger de mindre,
og Aktieselskabsformen bliver alm. Antallet af
Lønarbejdere stiger stadigt, og Udsigterne
for den enkelte til at blive selvstændig
formindskes i samme Grad. Lavssvendens
Haab om engang at blive Mester, eksisterer
ikke for den moderne Industriarbejder.
Side om Side med en stadig formindsket
Udsigt for Lønarbejderen til at blive selvstændig,
gaar en tiltagende Usikkerhed i den
daglige Eksistens, idet Arbejdsløsheden
spiller en langt større Rolle for
Industriarbejderen end for Haandværkssvenden i Lavstiden.
Mange forsk. Forhold bidrager til at fremkalde
denne Arbejdsløshed. Den kapitalistiske
Produktionsmaade med Adskillelse af Producent og
Forbruger formindsker Overblikket over Markedet
og fører til Kriser og Overproduktion med
paafølgende Arbejdsløshed; samtidigt truer nye
Maskiner med at gøre Arbejderne brødløse, ligesom
Kvinder og Børn møder frem som Konkurrent
til den voksne mandlige Arbejder paa
Arbejdsmarkedet.
Disse to Hovedaarsager til den moderne
Arbejderbevægelse medfører en hel Del andre
Forhold, der bidrager sit til at forværre
Arbejdernes sociale og økonomiske Stilling.
Fabriksindustrien har saaledes medført, at
Befolkningen har koncentreret sig i Byerne, hvorved
Boligspørgsmaalet er blevet en Del af A.;
Fabriksindustrien har fortrinsvis Brug for unge og
kraftige Arbejdere, hvorved der indtræder et
Misforhold mellem de Unges og de Ældres
Lønforhold; Fabriksindustrien og den kapitalistiske
Produktionsmaade forøger Faren, for
Arbejderens Liv og Lemmer o. s. fr.
Den her antydede Udvikling har bevirket, at
de enkelte Arbejdere er komne til at føle sig
solidariske, og at de har sluttet sig sammen i
Foreninger og Partier, der varetager deres
Interesser. Det er ogsaa herigennem delvis
lykkedes Arbejderklassen at mildne og afbøde den
for Klassen saa skæbnesvangre økonomiske og
sociale Udvikling, men det har naturligvis ikke
kunnet ske i samme Grad over for de forskellige
ovennævnte Aarsager.
Den formindskede Udsigt til at blive
selvstændig staar i saa nøje Forbindelse med hele den
kapitalistiske Produktionsmaade, at der paa
dette Punkt næppe kan være Tale om nogen
Reform, saa længe man vedblivende vil staa
paa den nuv. Samfundsordens Grundlag. Det
socialdemokratiske Parti arbejder derfor ogsaa
paa at løse A. ved at ændre Samfundets
økonomiske Grundlag. Derimod vil man paa forsk.
Maader under Samfundets nuv. økonomiske
Ordning kunne afbøde den tiltagende Usikkerhed
i den daglige Eksistens og alle de andre Følger
af den industrielle Udvikling.
Usikkerheden i den daglige Eksistens kan
delvis afbødes ved en gennemført
Arbejdsløshedsforsikring, der muliggør det for
Arbejderne at sikre sig en Understøttelse i
Arbejdsløshedsperioderne. Tidligere var det
Arbejderen selv, der gennem Fagforeningerne
indførte Arbejdsløshedsforsikringen, medens det
bærende Princip i Nutiden er Hjælp til
Selvhjælp, saaledes at det Offentlige yder Tilskud
til de forsk. Arbejdsløshedsforsikringskasser.
Ogsaa paa anden Maade har det Offentlige i
Nutiden søgt at mildne paa Arbejdsløsheden,
dels gennem Oprettelsen af
Arbejdsanvisningskontorer, dels ved fortrinsvis at benytte
Arbejdsløse ved offentligt Arbejde, dels ved at give
Arbejdsløse gratis Rejse, og endelig ved at
henlægge nye offentlige Foretagender til Tider
med stor Arbejdsløshed.
M. H. t. Indførelsen af nye Maskiner og
Metoder, der truer Arbejderen med Arbejdsløshed,
saa er det delvis lykkedes Arbejderne at raade
Bod herpaa gennem en maalbevidst
Fagforeningspolitik, idet man gennem
Arbejderoverenskomsternes mange
Bestemmelser har vanskeliggjort en for stærk Indførelse af
nye Maskiner (højere Arbejdsløn ved disse;
Maskinerne maa kun betjenes af faglærte
Arbejdere o. s. v.).
Den Fare, som tidligere Kvindernes og
Børnenes Optræden paa Arbejdsmarkedet frembød
for den voksne Arbejder, spiller i Nutiden atter
en mindre Rolle, særlig da det Offentlige gennem
Fabriklovgivningen i stort Omfang har
forbudt Børnearbejdet og ligeledes er inde paa
at forbyde Natarbejde for Kvindernes
Vedkommende. Ved Siden af disse Bestemmelser har
man efterhaanden i Fabriklovene indført en
Del Bestemmelser, der tager Hensyn til samtlige
Arbejdere, saasom et vist Rumfang Luft pr
Arbejder, en regelmæssig Rengøring af
Lokalerne etc. Hertil kommer endvidere
Spørgsmaalet om Anbringelsen af særlige
Sikkerhedsforanstaltninger paa Maskiner.
Den ved den kapitalistiske Produktionsmaade
forøgede Fare for Arbejderens Liv og Lemmer
er saaledes i Nutiden igen ved at blive
formindsket, ligesom Arbejderen i Nutiden, alt som
Arbejderforsikringen vinder større
og større Terrain, er mindre udsat for økonomisk
at lide under Sygdom og Ulykkestilfælde.
Arbejderforsikringen spalter sig i tre Grupper: 1.
Sygeforsikring, 2. Ulykkesforsikring og 3.
Alderdoms- og Invaliditetsforsikring, hvortil for øvrigt
endnu kan føjes den ovenfor omtalte
Arbejdsløshedsforsikring. Hele denne
Forsikringslovgivning, der er af forholdsvis ny Dato, er delvis
baseret paa Princippet Hjælp til Selvhjælp, idet
det Offentlige over for Syge- og
Alderdomsforsikringen som Regel træder hjælpende til.
Ulykkesforsikringens Omkostninger er derimod som
Regel helt og holdent lagt over paa
Arbejdsgiverne.
En lykkelig Gennemførelse af de forskellige
Reformer, der her er nævnt, hviler i første Rk.
paa Arbejderklassen selv, men naturligvis ogsaa,
særlig hvad det Offentliges Indgriben angaar,
paa de øvrige Samfundsklassers Forstaaelse af
Kravenes Berettigelse. Lige indtil 1870 stillede
hele den her herskende Samfundsklasse sig ret
uforstaaende over for Reformkrav fra neden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
