- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
11

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdsanvisning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saadan Organisation paa Arbejdsmarkedets
Omraade, som det private Initiativ hverken har
Evne ell. Vilje til at kunne tilvejebringe.
Grunden til, at det Offentlige nu i saa godt som
alle Lande har taget
Arbejdsanvisningsspørgsmaalet i sin Haand, maa dels søges i selve den
økonomiske og sociale Udvikling, dels i den
sociale Lovgivning, og dels endelig i de direkte
interesserede Parters Bestræbelser for at gøre
Arbejdsanvisningen til et virksomt Led i
Klassekampen.

Inden for den offentlige Arbejdsanvisning er
Udviklingen delvis gaaet fra en kommunal
Anvisning til en Stats-Anvisning. De første
Arbejdsanvisningskontorer rundt omkr. i Landene
skyldes næsten alle en ell. anden større
Kommunes Initiativ. I Sverige blev det første
Arbejdsanvisningskontor oprettet i Beg. af dette
Aarh. af Göteborg Kommune, i Finland
oprettedes det første kommunale
Arbejdsanvisningskontor 1903 i Helsingfors, i Belgien
oprettedes det første 1888 i Liège, i Holland
det første 1903 i Amsterdam o. s. fr.; paa
samme Maade er det gaaet i Danmark,
hvor Kbhvn’s Kommune oprettede sin
Arbejdsanvisning 1901.

Efterhaanden som det første kommunale
Arbejdsanvisningskontor i de forskellige Lande
blev efterfulgt af andre Kommuners
Arbejdsanvisningskontorer, følte man Trang til et
nærmere Samarbejde mellem de enkelte Kontorer
i samme Land, og i fl. Lande dannede man
derfor Centralforbund, der havde til Formaal
at arbejde paa Arbejdsanvisningens Fremme
ved Indførelse af ensartet Administration og
Statistik, ved Behandling af
forvaltningstekniske Spørgsmaal af fælles Interesse, ved
Afholdelse af Konferencer o. s. v. I Tyskland
blev der saaledes dannet et Centralforbund
1898, i Østerrig 1906, i Sverige 1905, i
Holland 1908. Herigennem var man allerede
naaet et betydeligt Skridt fremad, men den
skitserede Udvikling havde dog ogsaa sine
Mangler; dels var Oprettelsen af et
Arbejdsanvisningskontor jo en frivillig Sag for
Kommunerne, og mange Kommuner vilde ikke ofre
Penge hertil, dels var endelig Tilslutningen til
Centralforbundet en frivillig Sag, og uden en
saadan Tilslutning haltede hele Anvisningen.

I Erkendelse heraf er Staten derfor traadt til
og har paa en ell. anden Maade søgt at bøde
herpaa, enten ved at yde de kommunale
Kontorer en direkte Pengeunderstøttelse ell. ved
at tage hele Centraladministrationen i sin
Haand. I Schweiz, Holland og
Belgien giver Staten saaledes hvert Aar et ret
betydeligt Tilskud til de kommunale
Arbejdsanvisningskontorer, og det samme er ligeledes
Tilfældet i Sverige, hvor Staten dog
foruden at yde Tilskud ved kgl. Kundgørelse af
1907 har tiltaget sig Bemyndigelse til at lede,
kontrolere og fremme Rigets offentlige
Arbejdsanvisning, og fra 1. Jan. 1912 er der med dette
Formaal for Øje ansat en
Arbejdsanvisningsdirektør.

Tre Lande, hvortil yderligere 1913 Danmark
er kommet til, har dog ordnet deres
Arbejdsanvisning gennem specielle Love, alle i
Erkendelse af, at det gaar alt for langsomt,
naar man overlader
Arbejdsanvisningskontorernes Oprettelse til det kommunale Initiativ, idet
nogle Kommuner maaske nok opretter saadanne
Kontorer, medens andre Kommuner, hvor det
egl. er nok saa nødvendigt, ganske undlader det.

I Frankrig blev den offentlige
Arbejdsanvisning saaledes ordnet ved Lov af 14. Marts
1904, der paalægger Kommuner med over 10000
Indb. at oprette Arbejdsanvisningskontorer, og
i Henhold til denne Lov har Frankrig nu faaet
et helt Net af Anvisningskontorer (mellem 2
og 300), af hvilke dog ganske vist næsten
Halvdelen er af ret ringe Bet. Ved et Dekret af
1911 yder den fr. Stat paa visse Betingelser et
Tilskud til de her omhandlede Kontorer.

Faa Aar efter Frankrig ordnede Norge
ved en Lov af 12. Juni 1906 sin offentlige
Arbejdsanvisning, og ifølge denne Lov skal der i
de Kommuner, som Kongen bestemmer, oprettes
Arbejdsanvisningskontorer under Ledelse og
Kontrol af et neutralt Nævn. Midlerne til
Kontorernes Drift udredes af Kommunerne med
Undtagelse af Udgifterne til Protokoller,
Blanketter, Brevkort o. l., hvilke Udgifter afholdes
af Staten.

Endelig under 20. Septbr 1909 vedtog
England, at Handelsministeriet kan oprette
Arbejdsanvisningskontorer, hvor det finder det
passende, ligesom Ministeriet kan understøtte
allerede bestaaende Anvisningskontorer ell.
overtage Ledelsen af saadanne. Ved denne Lov
er der til midt i 1912 oprettet c. 400 Kontorer,
der alle arbejder efter samme Plan og i
Kontakt med hverandre.

Arbejdsanvisningskontorerne i de nævnte
Lande har allerede en velsignelsesrig
Virksomhed at se tilbage paa og har skaffet Arbejde
til en Mængde af ledige Arbejdere. I England
anvises der saaledes aarlig Pladser til over
600000 Personer, i Frankrig til over 120000
Personer og i Norge til c. 35000 Personer.

I Danmark fik man først 1901 et egl.
Arbejdsanvisningskontor i Kbhvn, oprettet paa
Initiativ af Kbhvn’s Kommune. Kontoret er i de
forløbne Aar blevet ledet paritetisk af en
Bestyrelse, hvori foruden Repræsentanter for
Kommunen tillige forskellige Arbejdsgivere og
Arbejdere har Sæde, valgte henholdsvis af Kbhvn’s
Kommune, »Dansk Arbejdsgiver- og
Mesterforening« og »De samvirkende Fagforbund i
Danmark«. Antallet af afgjorte Pladser har
aarlig varieret mellem 19000 og 40000, stigende fra
19348 i 1902 til 40320 i 1907, hvorefter
Virksomheden har været i Tilbagegang, saa at
der i 1912 kun blev anvist 32967 Pladser.
Anvisningen omfatter for over Halvdelens
Vedkommende Kvinder. Blandt de anviste Mænd
var den overvejende Del ikke-faglærte, og af
de faglærte er igen kun Anvisningen i ganske
enkelte Fag, saasom Glarmestre, Tapetserere
og delvis Malere samt Drejere, af nogen Bet.,
medens Kontoret ellers kun rent undtagelsesvis
anviser Arbejde til faglært Arbejdskraft.
Grunden hertil maa delvis søges deri, at der
1908—1912 blev oprettet specielle faglige
Arbejdsanvisningskontorer i Forbindelse med
den 1907 vedtagne Lov om anerkendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free