Print (PDF) - On this page / på denna sida - Arbejdsanvisning - Arbejdsdeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejdsløshedskasser. Men da disse Kasser ifølge deres
Oprindelse, udelukkende var udgaaede fra
Fagforeningerne, blev derfor ogsaa de af Kasserne
oprettede Arbejdsanvisningskontorer udelukkende
undergivne Arbejdernes Tilsyn og Ledelse, og
der var slet intet Spor af nogen som helst
paritetisk Ordning.
Da disse Forhold i Længden var ret
uholdbare, enedes Hovedorganisationerne af
Arbejdsgiverne og Arbejderne sammen med
Indenrigsministeriet om at faa tilvejebragt en offentlig
Arbejdsanvisning, og i Henhold til disse
Overvejelser udarbejdede Indenrigsministeriet et
Lovforslag om Arbejdsanvisning, der blev
vedtaget af Rigsdagen 1913, og traadte i Kraft 1.
Juli s. A.
Ifølge Loven kan Indenrigsministeren
meddele kommunale Arbejdsanvisningskontorer
offentlig Anerkendelse. Af Saadanne kommunale
Anvisningskontorer fandtes der ganske vist, som
ovf. nævnt, ved Lovens Vedtagelse kun et
eneste, nemlig Kbhvn’s Kommunes, men Lovens
Mening er at fremkalde Oprettelse af fl.
Saadanne i forskellige større Kommuner, helst
naturligvis frivilligt, men hvis Kommunerne viser
sig modvillige, giver Loven Indenrigsministeren
Ret til paa Trods af Kommunalbestyrelsen og
paa Kommunens Bekostning efter to Aars
Forløb at oprette Kontorer i de Kommuner, hvor
det maatte være nødvendigt. Indtil en
Trediedel af Kommunens aarlige Udgifter ved
Anvisningen refunderes af Staten.
Ethvert anerkendt Arbejdsanvisningskontor
skal naturligvis ledes paritetisk, hvorfor dets
Ledelse skal bestaa af en Formand og et lige
stort Antal Arbejdsgivere og Arbejdere, der alle
vælges af vedk. kommunale Raad, eventuelt
efter Forholdstal, Formanden eventuelt af
Indenrigsministeriet.
Det anerkendte Arbejdsanvisningskontor i
Kbhvn skal virke som
Centralarbejdsanvisningskontor for hele Landet.
Overledelsen af dette Kontors hele Virksomhed
er lagt i Hænderne paa en kongevalgt
Arbejdsanvisningsdirektør, der tillige paa Statens
Vegne fører Tilsyn med samtlige anerkendte
Anvisningskontorer og drager Omsorg for, at
det fornødne Samarbejde finder Sted. Som
Bistand for Arbejdsanvisningsdirektøren ved
Ledelsen af Centralanvisningskontorets
Virksomhed fungerer et paritetisk valgt Tilsynsraad,
valgt dels af Kommunalbestyrelsen, dels af
»Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening« og
»De samvirkende Fagforbund«.
I Lovenes § 6 gives der Regler for
Arbejdsanvisningens nærmere Ordning.
Arbejdsanvisningen skal efter disse anvise Arbejde af enhver
Art, den skal ydes gratis og foregaa uafhængig
af Indtrædende Arbejdsstandsninger. Angaaende
det sidste vanskelige Spørgsmaal bestemmes
det, at Kontoret skal gøre de Arbejdssøgende
bekendt med den indtrufne Arbejdsstandsning,
naar en faglig Organisation har meddelt
Kontoret, at en saadan er traadt i Kraft. I øvrigt
overlades Maaden, hvorpaa dette skal ske og
paa hvilken i det hele Kontorets Virksomhed
ellers skal ledes, til Indenrigsministeren.
Endelig skal nævnes, at Arbejdsløshedskasserne
hver Uge skal tilstille et anerkendt
Arbejdsanvisningskontor en Fortegnelse over de
Arbejdsløse. (Litt.: »Forslag til lov om
arbeidsformidling« [Kria 1903]; H. Greulich,
»Arbeitslosen-Unterstützung und Arbeitsnachweis«
[Zurich 1901]; G. Kessler, »Die
Arbeitsnachweise der Arbeitgeberverbände« [Leipzig 1911];
Fr. Lauer, »Die Praxis des öffentlichen
Arbeitsnachweises« [Berlin 1908]; O. Michalke,
»Die Arbeitsnachweise der Gewerkschaften«
[Berlin 1912]; E. Mackeprang & Alfr.
Høyer, »Arbejdsløshed og Arbejdsanvisning«
[Kbhvn 1912]). E. M-g.
Arbejdsdeling. Ved A. forstaar man den
Form for Arbejdets Udførelse, at det til en
Vares Fremstilling nødvendige Arbejde fordeles
mellem flere, saaledes at hver især kun
udfører en enkelt Del af det hele. Med A. følger
saaledes nødvendigvis
Arbejdsspecialisering, hvorunder den enkeltes Arbejde
bestaar i en fortløbende Række af ensartede
Præstationer, og mangler dette, som f. Eks. naar
de enkelte Arbejdere inden for en
samarbejdende Gruppe alle er beskæftigede paa samme
Vis, kan der ikke tales om A.
Arbejdsdelingen er et af de mest
karakteristiske Træk ved det moderne Samfunds
Fysiognomi. Arbejdet specialiserer sig mere og
mere, og flere og flere kommer saaledes
gensidig til at arbejde for hinanden. Først
herigennem er det indbyrdes Samarbejde opstaaet,
der gør en Flerhed af Personer til et virkeligt
Samfund. Det enkelte Individ er ikke blot en
Enhed, men tillige et Led i en Helhed. Og i
sine Virkninger strækker A. sig langt ud over
Erhvervslivets Grænser. Heri søger den
voksende Solidaritetsfølelse i meget væsentlig Grad
sin Styrke, og med dennes Vækst bliver
Samfundets moralske Grundlag stadig fastere.
I A. ligger indesluttet en mægtig produktiv
Kraft, og det er navnlig herigennem i
Forbindelse med det tekniske Fremskridt, at
Samfundsproduktionen har kunnet øges saa stærkt,
som det er sket i det sidste Hundredaar. Der
opnaas herunder en større Øvelse og
Dygtighed, end hvis der skulde skiftes mellem mange
forskellige Beskæftigelser, og det bliver
desuden muligt at anvende den enkeltes
Arbejdskraft paa den Maade, der passer bedst for hans
særlige Evner. Den Arbejds- og Tidsspilde, som
en stadig Arbejdsveksling medfører, undgaas,
og Redskaber og Maskiner m. v. kan udnyttes
under hele Arbejdstiden. Dertil kommer, at A.
fremmer Anvendelsen af Maskiner. Det, en
Maskine særlig evner at udføre, og det langt bedre,
hurtigere og nøjagtigere end den menneskelige
Muskelkraft, er en stadig Gentagelse af den
samme simple Bevægelse, og i Saadanne
ensartede Greb lader et sammensat Arbejde sig
netop opløse gennem A., hvorfor ogsaa dennes
Gennemførelse direkte vil befordre den tekniske
Udvikling, bidrage til Opfindelsen af ny
Maskiner. I tidligere Tid var det hyppigt
Arbejderne selv, der ved udelukkende at være
beskæftigede med en enkelt lille Specialitet
ansporedes til at udfinde bedre Metoder og ny
Redskaber. Nu gælder dette kun i ringe Grad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
