Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdsgiverforening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjælp af saadanne Institutioner det nødvendige
Grundlag for de eventuelle Stridigheders
Afgørelse gennem Voldgiftsretter o. l. Institutioner.
Og endelig, hvad der er af meget væsentlig Bet.,
er Hovedorganisationer som de nævnte i
Besiddelse af saadan Magtstilling samt Magtmidler, at
de kan fordre sluttede Aftaler respekterede
nedefter, og ikke mindst derved vil der kunne
skaffes Industrien og Haandværket roligere Forhold
at virke under. For øvrigt har A. ogsaa ofte
andre Formaal at forfølge end de rent faglige
som Modvægt mod Arbejderorganisationerne;
saaledes har den moderne sociale Lovgivning i
fl. Lande paalagt Arbejdsgiverne en Del
Forpligtelser, som disse lettere og billigere kan
bære, naar de løfter i Flok, end naar de staar
isolerede (i Danmark har saaledes
Arbejdsgiverforeningen og Fællesrepræsentationen for
Industri og Haandværk i Forening organiseret en
Ulykkesforsikring til Opfyldelsen af Kravene i
Ulykkesforsikringsloven af 1898). Samfundet har
herved tillige den Fordel, at netop
Sammenslutningen byder den nødvendige Garanti for
Opfyldelsen af de paatagne Forpligtelser. M. H. t.
det Omraade A. spænder over, kan
Organisationen omfatte et helt Land, saaledes som de gør
i Danmark og Norge, men i de store
Industrilande vil dette naturligvis være forbundet med
betydelige Vanskeligheder, og her træffer man
da snart territorialt, snart fagligt ordnede A.
Endnu er imidlertid Mesterorganisationerne fl.
Steder i deres Vorden, og det er derfor umuligt
at sige, hvor stærk Organisationsbevægelsen
inden for Arbejdsgiverne med Tiden vil vise sig;
men den moderne Koncentration inden for
Industrien, hvor Ringe og trusts (særlig kendte
fra Nordamerikas forenede Stater) efterhaanden
omspænder store Virksomhedsomraader, byder
selvfølgelig store Muligheder for fælles Optræden
af Arbejdsgiverne ogsaa paa andre Omraader,
end hvor det blot gælder om at bringe det mest
mulige ud af Produktionen, muligvis med Udsigt
til Udvidelse endog ud over det enkelte Lands
Grænser.
I Danmark har paa den ene Side
Arbejdernes store Tilslutning til Fagforeningerne og
disses Fællesorganisation »De samvirkende
Fagforbund« (af Januar 1898) og paa den anden
Side Landets Lidenhed tilskyndet til og
muliggjort en stærk Arbejdsgiverorganisation. Vel er
Haandværker- og Industriforeningerne i Landet
af gl Dato, og Fællesrepræsentationen for dansk
Industri og Haandværk stiftedes 1879, men dels
forfulgte disse Foreninger andre Formaal end
de rent faglige, dels havde de ikke Held til at
faa fat i de Industridrivendes store Gros. Først
i Løbet af 1890’erne tog Sagen Fart, og der
arbejdedes nu tillige paa en egl. faglig
Sammenslutning.
Maj 1896 dannedes saaledes den første
egentlige Arbejdsgiverforening,
»Arbejdsgiverforeningen af 1896«, der væsentlig omfattede beslægtede
kjøbenhavnske Fag (Murere, Tømrere,
Teglværker, Vognmænd, Entreprenører,
Brolægningsentreprenører og nogle Kalkværker). I de
nærmest flg. Aar sluttede en Rk. andre Fag sig til,
deriblandt Jernindustrien. Arbejdet paa en
faglig Sammenslutning optoges samtidig af
»Fællesrepræsentationen for dansk Industri og
Haandværk«, Sagen drøftedes paa forskellige
Delegeretmøder, og Oktbr 1897 vedtog
Repræsentanter fra alle under Fællesrepræsentationen
hørende Foreninger, at der skulde dannes en
Centralorganisation af de faglige Mester- og
Fabrikantforeninger. 1898 enedes
Fællesrepræsentationen med »Arbejdsgiverforeningen af
1896« om Oprettelsen af en Organisation for
hele Landet, og paa et Møde 22. Novbr 1898
oprettedes »Dansk Mester- og
Arbejdsgiverforening«, hvis Virksomhed skulde begynde 1899.
Den nye Forening kom ved sin Oprettelse til at
bestaa af 17 Foreninger og nogle større
Enkeltvirksomheder fra »Arbejdsgiverforeningen af
1896« og 17 Foreninger fra
Fællesrepræsentationen. 20. Marts 1899 holdtes endelig
konstituerende Generalforsamling, og her vedtoges
Love for den nye Organisation, hvis Navn blev
»Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening«. Ifølge
Lovene — der er undergaaet en Del Ændringer
i Aarenes Løb, men hvis Hovedformaal nu er
det samme som da — optager
Arbejdsgiverforeningen som Medlemmer: a)
Arbejdsgiverorganisationer, der har til Formaal at samle Udøvere
af samme Fag fra hele Landet, b)
Arbejdsgiverorganisationer (Centralforeninger, Lav, faglige
Mesterforeninger o. s. v.) med landsdelsvis
Begrænsning, c) større Enkeltvirksomheder, der
ifølge deres Art er udelukkede fra at slutte sig
til nogen enkelt Fagorganisation. Foreningen
har til Formaal at danne en
Hovedorganisation for alle faglige Arbejdsgiverorganisationer
og Enkeltvirksomheder, at fremme og styrke
Arbejdsgivernes fagmæssige Sammenslutninger
for hele Landet, at afgøre Tvistigheder, der
maatte opstaa inden for Arbejdsgiverforeningens
Rammer, eventuelt ved Arbejdsgiverforeningens
Voldgiftskommission, at medvirke til, at
Arbejdsgiverorganisationerne ved godt
Sammenhold og fælles Optræden varetager
Arbejdsgivernes Fællesinteresser inden for
Arbejderforholdet, og at bidrage til, at Tvistigheder mellem
Arbejdsgivere og Arbejdere saa vidt muligt
undgaas ell. dog søges afgjorte paa fredelig Maade
uden Arbejdsstandsninger. Bestræbelserne i
sidstnævnte Henseende har Staten ydet sin
Støtte til ved tvende Love af 12. Apr. 1910,
henh. om Oprettelsen af Den faste
Voldgiftsret og om Indførelsen
af en Forligsmandsinstitution. Til Den faste
Voldgiftsret vælger Arbejdsgiverforeningen og De
samvirkende Fagforbund hver 3 Medlemmer og
3 Suppleanter, og de valgte Medlemmer vælger
atter Formanden (samt 1 ell. fl. Næstformænd).
Ved Valget af Forligsmanden og hans
Stedfortræder har Voldgiftsretten Indstillingsret til
Indenrigsministeren. Herigennem har
Lovgivningsmagten altsaa positivt anerkendt den
danske Arbejdsgiverforening. I Forbindelse hermed
kan endvidere nævnes, at i Fabrikloven af 29.
Apr. 1913 har Arbejdsgiverforeningen —
ligesom De samvirkende Fagforbund paa
Arbejdernes Vegne — Forslagsret til Besættelsen af de
3 Arbejdsgiverrepræsentanters Pladser i
Arbejdsraadet. — Arbejdsgiverforeningen bestaar
af 3 Afdelinger, 1 for Kbhvn, 1 for Østifterne og
1 for Jylland. Den kjøbenhavnske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
