- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
16

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdsgiverforening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afdelingsbestyrelse bestaar af 22 Medlemmer, hver af
Provinsafdelingernes af 11 Medlemmer, og disse
44 danner tilsammen Arbejdsgiverforeningens
Hovedbestyrelse. Den daglige Ledelse varetages
af et inden for Hovedbestyrelsen valgt
Forretningsudvalg paa 11 Medlemmer (7 for Kbhvn, 4
for Provinserne). Afdelingsbestyrelserne vælges
af Afdelingernes Generalforsamlinger, hvortil
hver under Afdelingen hørende Organisation og
større Enkeltvirksomhed efter Medlemsantal og
Kontingent vælger en ell. fl. Repræsentanter. De
3 Afdelingers Generalforsamlinger danner
sammen med Hovedbestyrelsen
Arbejdsgiverforeningens Hovedgeneralforsamling. Fra 1. Jan. 1913
er der oprettet en Strejkeforsikringsfond, hvortil
gaar 2/3 af Kontingentet, medens den ene
Trediedel gaar til Administrationsfonden. Fra Aaret
1900 har Foreningen udg. et Ugeblad
»Arbejdsgiveren« med faglige og oplysende Artikler og
Meddelelser, som gratis tilstilles samtlige
Medlemmer. Jan. 1914 omfattede
Arbejdsgiverforeningen 125 Foreninger og 65
Enkeltvirksomheder; Antallet af enkelte Arbejdsgivere var i
alt c. 8800, der tilsammen beskæftigede over
100000 Arbejdere.

I Norge dannedes en »Norsk
Arbejdsgiverforening« 21. November 1900. Foreningens
Formaal — udtrykt i Lovenes § 1 — er at
opretholde gode og varige Forhold mellem
Arbejdsgivere og Arbejdere samt at bidrage til,
at Tvistigheder mellem dem saavidt muligt
undgaas ell. søges ordnede uden Arbejdsstandsning.
Foreningen yder alle sine Medlemmer
Vejledning i Spørgsmaal ang. Arbejdsforhold og holder
dem ved Udgivelsen af et eget Organ underrettet
om, hvad der foregaar paa dette Omraade.
Samarbejdet mellem de norske Arbejdsgivere skal
søges fremmet. For det Tilfælde, at nogen af
Foreningens Medlemmer bliver udsat for
uberettiget Optræden ell. Angreb fra Arbejdernes ell.
deres Organisationers Side, støtter A. dem ogsaa
økonomisk. Foreningen behandler endvidere
Spørgsmaal, som angaar sociale Reformer, og
har ved en Rk. Lejligheder taget Standpunkt til
disse. Som Foreningens Medlemmer optages dels
Fagsammenslutninger, som dannes ved
Sammenslutning af Arbejdsgivere inden for et enkelt
ell. fl. beslægtede Fag, dels Enkeltbedrifter.
Landet er inddelt i 10 Distrikter, som hvert ledes
af en lokal Distriktsbestyrelse. Denne staar igen
direkte under en Centralstyrelse, som foruden
af forskellige fra Repræsentantskabet valgte
Medlemmer bestaar af Distriktsstyrelsernes
Formænd og af Repræsentanter for de større
Landssammenslutninger. Centralstyrelsens Kontor er
i Kria. »Norsk Arbejdsgiverforening« har været
i stærk Udvikling. 1902 omfattede den 876
Medlemmer (med 34150 Arbejdere), 1907: 811
Medlemmer (43859 Arbejdere), 1913: 1568
Medlemmer (79596 Arbejdere). Altsaa ved Aarsskiftet
1913—14 tilsammen henved 1600 Bedrifter med
c. 80000 Arbejdere (til Sammenligning kan
anføres, at Arbejdernes faglige Landsorganisation
i Norge paa samme Tidspunkt omfattede c.
65000 Arbejdere).

Hvert Medlem betaler ordinært i
Aarskontingent 5 ‰ af den Aaret forud betalte
Arbejdsløn. Derhos et lign. Beløb i
Indmeldelseskontingent. I og med dette Kontingent er
Medlemmerne berettigede til Erstatning under Strejke
Denne Erstatning vil under normale Forhold
ligge mellem Kr. 1,00 og Kr. 1,50 pr Arbejder
pr Arbejdsdag. Strejkeforsikringen traadte i
Kraft 1. Jan. 1913. Foruden Kontingentet
undertegner hvert Medlem en Garantiforpligtelse paa
det 10-dobbelte Beløb af Aarskontingentet; de
samlede Garantiforskrivninger udgør
Garantifondet. Dettes Midler maa ikke anvendes, før
Erstatningsfondets Midler, som bl. a. er dannede
af 3/5 af Aarskontingentet og af hele
Indmeldelseskontingentet, viser sig at ville blive
utilstrækkelige. Den af Garantifondet eventuelt anvendte
Del udlignes pro rata paa Medlemmerne. —
Konflikter søges løst ved Forhandling, eventuelt
Voldgift i Henhold til Overenskomst med
Arbejdernes Organisationer. Er en Løsning ikke
tilvejebragt, kan Arbejdsgiverforeningen paabyde
Lockout. Foreningen kræver af sine
Medlemmer, at saa længe en Arbejdsstandsning hos
nogen af disse finder Sted, maa ingen af dem
hverken direkte ell. indirekte handle mod deres
Interesser, hos hvem Arbejdsstandsningen finder
Sted. For Overtrædelse af Lovene m. v. kan der
paalægges Medlemmer en Mulkt af indtil 50000
Kr. »Norsk Arbejdsgiverforening« har
organiseret Samarbejde med »Dansk Arbejdsgiver- og
Mesterforening« og med de øvrige skandinaviske
Arbejdsgiverorganisationer. Dette Samarbejde
omfatter bl. a. solidarisk Optræden under
Arbejdskonflikter samt andre Spørgsmaal af fælles
Interesse.

A. i Sverige stammer fra 1902. Efter at
Arbejdernes opr. lokale Fagforeninger omkr.
1890 havde begyndt at konsolidere sig i
Fagforbund, og efter at Sveriges Landsorganisation
var dannet 1898, gennem en Sammenslutning
af de fleste socialdemokratisk farvede
Fagforbund over hele Landet, var Arbejdernes
Organisation i Orden, medens Arbejdsgivernes
knap var paabegyndt. Den politiske Storstrejke
1902 gav Signalet til et kraftigere
Organisationsarbejde inden for Industri og Haandværk.
Metal- og Maskinindustrien dannede Juni 1902 en
Rigsorganisation inden for sin Branche, »Sveriges
Verkstadsförening«, som tillige omfattede
Skibsbygningsindustrien (og til hvilken den elektriske
Industri sluttede sig 1907). Senere hen paa
Sommeren 1902 førtes der inden for
Bygningsindustrien og de dertil hørende Fag samt en
Del andre Haandværksfag Forhandlinger, som
ledede til Dannelsen af »Centrala
Arbetsgifvareförbundet«, som i Hovedsagen repræsenterer
Bygningsfagene. I Efteraaret 1902 stiftedes
endelig »Svenska Arbetsgifvareföreningen«, som snart
blev Sveriges største og mest alsidige
Arbejdsgiverorganisation. Foreningen konstitueredes 17.
Septbr 1902 af 40 store Industridrivende og
omfattede endnu Aaret efter kun 78 Medlemmer
med 21065 Arbejdere. 1. Jan. 1914 var der til
Foreningen knyttet en saakaldt alm. Gruppe,
repræsenterende et stort Antal af Landets
største Industrivirksomheder samt 27
Fagorganisationer og 1 stedligt Forbund (»Allmänna
Arbetsgifvareföreningen i Skåne«). I alt omfattede
Foreningen 1201 Medlemmer med 166521 Arbejdere
og en garanteret Sikkerhedsfond paa 17576650

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free