Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdsgiverforening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kr. Foruden den alm. Gruppes mere
enkeltstaaende store Industrivirksomheder omfatter
Foreningen Rigsforbund i flg. Brancher: Gruber,
Jernbrug og Jernforædling (bl. a.
Eskilstunaindustrien), Savværker og Træeksportører,
Maskinsnedkerier og Møbelindustri, Cellulose- og
Papirfabrikker, Bygningsmaterialeindustrien
(Cementfabrikker og Teglværker m. m.),
Brostens- og Bygningsgranitindustrien, Flisefabrikker,
Glasværker (Vinduesglas, Flasker og Smaaglas),
Møllerier, Bryggerier, Tobaksindustrien,
Tekstilindustrien, Herrekonfektion en gros og en detail,
Skotøjsfabrikker, Garverier, Bogbinderier og
Kartonfabrikker, Handelens Arbejdsgivere,
Ladnings- og Losningsentreprenører, Vej- og
Vandbygningsentreprenører o. s. v. — Af de uden for
»Svenska Arbetsgifvareföreningen« staaende
Arbejdsgiverorganisationer er »Centrala
Arbetsgifvareförbundet« samt »Sveriges Redareförening«
og »Svenska Landtarbetsgifvareföreningarna«
knyttede til »Svenska Arbetsgifvareföreningen«
gennem en særlig Overenskomst. Disse
Organisationer vælger i Forhold til deres Størrelse et
»förtroenderåd«, hvis Opgave er at behandle
Spørgsmaal af Bet. for Organisationerne og deres
indbyrdes Solidaritet. Dette »förtroenderåd«
repræsenterer omkr. 5500 Arbejdsgivere, der
tilsammen beskæftiger omkr. 250000 Arbejdere.
Foruden de ovennævnte Organisationer kan
nævnes fritstaaende Centralforeninger for
Bog- og Avistrykkerier, Bestillingsskrædderier,
Bagerier m. fl., af hvilke fl. har under Overvejelse at
slutte sig til »Svenska Arbetsgifvareföreningen«.
— »Svenska Arbetsgifvareföreningen«s Formaal
er i Henhold til Lovene hovedsageligt at hjælpe
Arbejdsgivere ell. Forbund af saadanne ved
opstaaede Tvistigheder mellem dem og deres
Arbejdere ell. disses Organisationer samt at yde
Foreningens Medlemmer Erstatning for Tab som
Følge af Strejke ell. Lockout. Forsikringen for
Tab gennem Arbejdsstandsning er obligatorisk
for Foreningens Medlemmer. Erstatningen
udgør 1 % af Medlemmernes Garantisum for hver
Søgnedag, Strejken ell. Lockouten varer, og
Garantisummen udgør mindst 100. højst 250 Kr.
for hver Arbejder, der beskæftiges hos
Medlemmerne. Erstatningen bliver altsaa 1 Kr—2 1/2
Kr pr Arbejder pr Dag. De svenske A.
samarbejder siden 1907 med den danske og den
norske og senere ogsaa med den finske
Arbejdsgiverforening, ligesom der finder et Samarbejde
Sted i en inden for Bygningsfagene mellem
»Deutscher Arbeitgeberbund für das Baugewerbe«
og »Centrala Arbetsgifvareförbundet« samt
»Svenska Arbetsgifvareföreningen« (den sidstnævnte
som Hovedorganisation for
Bygningsmaterialeindustrien).
I Tyskland begyndte
Organisationsbevægelsen bl. Arbejdsgiverne allerede i 1870’erne,
og særlig inden for Byggefagene oprettedes
talrige Sammenslutninger til Varetagelse af
Arbejdsgivernes Fællesinteresser over for
Arbejderne. I det flg. Tiaar tog Bevægelsen yderligere
Fart, men det er dog først fra 1890, at den
kommer ind i fastere Baner. I det nævnte Aar
oprettedes »Gesamtverband deutscher
Metallindustrieller« og »Arbeitgeberverband
Hamburg-Altona«, af hvilke den førstnævnte med sine over
hele Riget spredte lokale Foreninger er et
typisk Eksempel paa en Centralforening for et
enkelt Fag, medens »Arbeitgeberverband
Hamburg-Altona« har dannet Forbilledet for de
lokale Fællesforeninger, der samler alle Fags
Udøvere inden for et bestemt geografisk Omraade
til et fælles Hele. Et Vendepunkt i
Arbejdsgivernes Organisationsbevægelse indtræder 1904.
Anledningen var en langvarig Tekstilarbejderstrejke
i den sachsiske By Crimmitschau. De Strejkende
appellerede her til alle tyske Arbejdere, og i
Løbet af kort Tid indsamledes fl. Hundrede
Tusind Mark til dem. Arbejdsgiverne fulgte
Eksemplet. Foreningen for sachsiske
Industridrivende indledede sammen med
»Centralverband deutscher Industrieller« og
»Arbeitgeberverband Hamburg-Altona« en Hjælpeaktion, der
resulterede i, at der ydedes en betydelig
Pengehjælp til de paagældende Arbejdsgivere.
Samtidig tog »Centralverband deutscher
Industrieller« Jan. 1904 Initiativet til Oprettelsen af en
Hovedorganisation for de tyske
Arbejdsgiverorganisationer. Men allerede forinden var der
fra sachsiske Industridrivende udgaaet
Indbydelse til Repræsentanter for alle Industridrivende
i Tyskland til et Møde med Drøftelse af
Spørgsmaalet om at oprette en alm. tysk
Arbejdsgiverforening. Det lykkedes ikke at forene de to
Bevægelser, men begge førte til Oprettelsen af
hver sin Arbejdsgiverforening: »Hauptstelle
deutscher Arbeitgeberverbände« under Ledelse
af »Centralverband deutscher Industrieller« og
»Verein deutscher Arbeitgeberverbände« med
»Gesamtverband deutscher Metallindustrieller«
som den faste Kerne. De to Hovedorganisationer
stod enige i alle principielle Spørgsmaal, men
medens den førstnævnte hovedsagelig var
indskrænket til Storindustrien, optog »Verein
deutscher Arbeitgeberverbände« baade industrielle
Organisationer og Haandværksfagenes
Rigsforeninger, deriblandt de talrige og godt
organiserede Rigsforeninger inden for Byggefagene.
Allerede Decbr 1904 afsluttedes et Kartel mellem
de to Hovedorganisationer og et fælles Program
opstilledes. 1909 afsluttedes et nyt Kartel, som
betød en yderligere Udvikling af Samarbejdet,
bl. a. oprettedes et permanent Fællesudvalg til
at sørge for Vedligeholdelsen af den intime
Forbindelse mellem de to Hovedorganisationer,
og 5. Apr. 1913 resulterede de 1912 indledede
Forhandlinger om en fuldstændig
Sammenslutning i, at denne Tanke blev endelig gennemført.
Den ny Organisation, der bærer Navnet
»Vereinigung deutscher Arbeitgeberverbände«
omfattede, den Gang Sammenslutningen fandt Sted,
i alt 84 Underorganisationer, dels faglige
Rigsforeninger, dels lokale Sammenslutninger af alle
Fag, tilsammen repræsenterende et
Arbejderantal af over 2 1/4 Million. Foreløbig synes de
tyske Arbejdsgiveres Hovedorganisation dog ikke
at gribe synderligt ind i de enkelte
Underorganisationers Forhold; disse varetager selv
deres Interesser over for Arbejderne, og
Hovedorganisationens Bet. synes væsentlig indskrænket
til at hævde en vis Ensartethed i Arbejdsgivernes
Optræden over for Arbejderne og fungere som
Genforsikring for de i en Række forskellige
Fag oprettede Strejkeforsikringer. Ved Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
