Print (PDF) - On this page / på denna sida - Arbejdsgiverforening - Arbejdshjem - Arbjedsløn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af de Organisationer, der er knyttede til
»Vereinigimg deutscher Arbeitgeberverbände« findes
en Række andre Arbejdsgiverorganisationer
inden for tysk Haandværk og Industri. Det
samlede Antal af faglige Rigsforeninger opgjordes
1913 til 109, og hertil kom 494 Organisationer,
omfattende et større Distrikt, foruden 2692 rent
lokale Organisationer. Tilsammen omfattede de
145000 Arbejdsgivere med et samlet Antal
Arbejdere af c. 3½ Mill. Foruden de rene
Arbejdsgiverorganisationer med Ordning af
Arbejdsforholdene som vigtigste Formaal findes en Række
Organisationer, der ved Siden heraf varetager
andre Interesser, økonomiske ell. almindelige
socialpolitiske som Hovedformaal. Hertil
henregnes Organisationer med tilsammen 15750
Medlemmer og 1200000 beskæftigede Arbejdere. For
de sidstnævnte Foreningers Vedk. er
Oplysningerne imidlertid højst ufuldstændige; dog mener
man at kunne sætte Antallet af organiserede
Arbejdsgivere i Tyskland til 200000 med
tilsammen 5½ Mill. beskæftigede Arbejdere.
Betydningen af disse store Tal svinder dog i en
væsentlig Grad derved, at Forbindelsen mellem
de enkelte Organisationer saavel som mellem
Medlemmerne indbyrdes inden for disse endnu
er ret løs. (Litt.: W. Kulemann, »Die
Gewerkschaftsbewegung [Darstellung der
gewerkschaftliehen Organisation der Arbeiter und der
Arbeitgeber aller Lander]« [Jena. 1908]). M. K.
Arbejdshjem kaldes Velgørenhedsanstalter,
som hjælper hjemløse, fattige og arbejdsledige
Personer ved at skaffe dem Arbejde, Bolig og
Mad, enten gratis ell. for en yderst ringe
Betaling, der i saa Tilfælde afholdes i det, de faar
for deres Arbejde. Erfaring viser, at de, der
søger Tilhold i et A., som Regel er forkomne
Eksistenser paa Samfundets laveste Trin. De
Beskæftigelser, hvormed de sysselsættes, maa
derfor ikke kræve Faglærthed ell. større
Anstrengelser; man vil være henvist til her at
bringe i Anvendelse Vedhugning, let
Haandværksarbejde, Sortering af Affald o. l. A. findes i
de fleste større Byer i alle Kulturlande og
opretholdes ved privat Veldædighed. K.V.H.
Arbejdshypertrofi, se Hypertrofi.
Arbejdskammer, se Arbejdsraad.
Arbejdskapacitet er et Begreb, som Prof.
Tetmayer i Zürich har indført for derefter
at kunne klassificere de forskellige Jern- og
Staalsorter. Ved disses specifikke A. forstaar
han det Arbejde pr Kubikenhed, der er
nødvendigt til at fremkalde en Forlængelse indtil Brud,
og han mener, at dette forandrer sig omtr.
proportionalt med Materialets Sejghed. For øvrigt
afgiver Princippet at bedømme Jern og Staal
efter det Arbejde, der skal udvikles for at
fremkalde Brud, Udgangspunktet for mange af de
foreslaaede Maader at danne Kvalitetstal (s. d.)
paa. A. O-d.
Arbejdskolonier, se Fattigkolonier.
Arbejdskontrakt, se
Arbejderoverenskomster.
Arbejdskraft, se Arbejde.
Arbejdsløn. Ved A. tænkes først og fremmest
paa den Betaling, der faas for Arbejde ydet i
anden Mands Tjeneste, men i videste Forstand
hører ogsaa ind under her, hvad der erhverves
ved Arbejde for egen Regning. For de
ubemidlede Klasser er denne sidste Form i
Nutiden dog af ringe Bet. Med Arbejdsdelingens
Gennemførelse og Udviklingen af den
kapitalistiske Produktion bliver det stadig vanskeligere
for de økonomisk Svage at give sig af med
selvstændig Virksomhed. De mangler den
nødvendige Kapital, kan ikke vente paa Betaling,
indtil Produktet er færdigt, og evner ikke selv
at besørge Afsætningen. I et Samfund som
vort, der bygger paa privat Ejendomsret til
Kapital og økonomisk Frihed, og hvor
Stordriften er trængt igennem, vil de ubemidlede
som Regel være henviste til for Betaling at
arbejde for dem, der har Raadighed over
Produktionsmidlerne. Særlig gælder da dette i
Industrien; i Landbruget med dets mange smaa
og middelstore Virksomheder indtjenes derimod
vedblivende en meget væsentlig Del af A. i egen
Bedrift. I sidstnævnte Tilfælde lader A. sig ikke
nøjagtig angive, thi foruden Løn for udført
Arbejde indkasserer den, der driver selvstændig
Virksomhed, i Alm. ogsaa Rente af egen
Kapital samt Driftsherregevinst, og alt dette
udgør en Helhed, der meget vanskeligt lader sig
dele i sine forsk. Bestanddele. Derimod
optræder den aftalte A., der er det Vederlag,
som Arbejdsgiveren betaler Arbejderen for hans
Arbejdstjenester (Gage ell. Honorar, naar det
drejer sig om aandelige Arbejdsydelser), ret
ublandet, og for dennes Vedkommende lader der
sig opstille nogenlunde faste Regler saavel med
Hensyn til dens Karakter som i Henseende til de
Forhold, der er bestemmende for dens Højde.
Det er denne Form, hvorunder de ubemidlede
Klasser mere og mere skaffer sig Underholdet,
og denne er vel nok ogsaa, udsprunget som den
er af de givne Samfundsforhold, den mest
hensigtsmæssige, men den lider dog af ret
væsentlige Ulemper. Foruden at den ingen
Sikkerhed byder for, at Arbejderne virkelig faar
den Løn, de rettelig har Krav paa, er det ogsaa
højst uheldigt, at Arbejderne ikke er økonomisk
interesserede i Arbejdsproduktet. De føler sig
som Følge heraf ikke umiddelbart opfordrede
til at levere saa meget og godt Arbejde som
muligt, og dette gør ikke blot en dyr og
vanskelig Kontrol nødvendig, men bevirker et
mindre samfundsmæssigt Udbytte og skaber
indbyrdes Uvilje. En fuldstændig Afhjælpning af
disse Ulemper kunde tænkes opnaaet gennem
de saakaldte Produktionsforeninger (s. d.), men
da der næppe foreløbig er nogen Udsigt til,
at det herskende Lønningssystem skal blive
væsentlig begrænset herigennem, maa Midlerne
søges inden for selve dette Systems Rammer.
Af væsentlig Bet. er her Maaden, hvorpaa
Lønnen fastsættes. Denne kan enten rette sig
efter den medgaaede Tid (Uge-, Dag-, Timeløn)
ell. efter Mængden af det udførte Arbejde
(Akkordløn), og i sidste Tilfælde, hvor Lønnen
kommer til at staa i Forhold til den udviste
Flid og Duelighed, vil Arbejderne være
interesserede i at faa udrettet det mest mulige.
Medens Arbejdsgiverne ofte faar Arbejdet
udført billigere ell. i hvert Fald hurtigere, hvilket
er af stor Bet., naar der arbejdes med store,
faste Kapitaler, hvis Forrentning vejer stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
