Print (PDF) - On this page / på denna sida - Arbejdsgiverforening - Arbejdshjem - Arbjedsløn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af de Organisationer, der er knyttede til »Vereinigimg deutscher Arbeitgeberverbände« findes en Række andre Arbejdsgiverorganisationer inden for tysk Haandværk og Industri. Det samlede Antal af faglige Rigsforeninger opgjordes 1913 til 109, og hertil kom 494 Organisationer, omfattende et større Distrikt, foruden 2692 rent lokale Organisationer. Tilsammen omfattede de 145000 Arbejdsgivere med et samlet Antal Arbejdere af c. 3½ Mill. Foruden de rene Arbejdsgiverorganisationer med Ordning af Arbejdsforholdene som vigtigste Formaal findes en Række Organisationer, der ved Siden heraf varetager andre Interesser, økonomiske ell. almindelige socialpolitiske som Hovedformaal. Hertil henregnes Organisationer med tilsammen 15750 Medlemmer og 1200000 beskæftigede Arbejdere. For de sidstnævnte Foreningers Vedk. er Oplysningerne imidlertid højst ufuldstændige; dog mener man at kunne sætte Antallet af organiserede Arbejdsgivere i Tyskland til 200000 med tilsammen 5½ Mill. beskæftigede Arbejdere. Betydningen af disse store Tal svinder dog i en væsentlig Grad derved, at Forbindelsen mellem de enkelte Organisationer saavel som mellem Medlemmerne indbyrdes inden for disse endnu er ret løs. (Litt.: W. Kulemann, »Die Gewerkschaftsbewegung [Darstellung der gewerkschaftliehen Organisation der Arbeiter und der Arbeitgeber aller Lander]« [Jena. 1908]). M. K.</chapter> <chapter name="Arbejdshjem"> Arbejdshjem kaldes Velgørenhedsanstalter, som hjælper hjemløse, fattige og arbejdsledige Personer ved at skaffe dem Arbejde, Bolig og Mad, enten gratis ell. for en yderst ringe Betaling, der i saa Tilfælde afholdes i det, de faar for deres Arbejde. Erfaring viser, at de, der søger Tilhold i et A., som Regel er forkomne Eksistenser paa Samfundets laveste Trin. De Beskæftigelser, hvormed de sysselsættes, maa derfor ikke kræve Faglærthed ell. større Anstrengelser; man vil være henvist til her at bringe i Anvendelse Vedhugning, let Haandværksarbejde, Sortering af Affald o. l. A. findes i de fleste større Byer i alle Kulturlande og opretholdes ved privat Veldædighed. K.V.H.</chapter> <chapter name="Arbejdshypertrofi"> Arbejdshypertrofi, se Hypertrofi. </chapter> <chapter name="Arbejdskammer"> Arbejdskammer, se Arbejdsraad. </chapter> <chapter name="Arbejdskapacitet"> Arbejdskapacitet er et Begreb, som Prof. Tetmayer i Zürich har indført for derefter at kunne klassificere de forskellige Jern- og Staalsorter. Ved disses specifikke A. forstaar han det Arbejde pr Kubikenhed, der er nødvendigt til at fremkalde en Forlængelse indtil Brud, og han mener, at dette forandrer sig omtr. proportionalt med Materialets Sejghed. For øvrigt afgiver Princippet at bedømme Jern og Staal efter det Arbejde, der skal udvikles for at fremkalde Brud, Udgangspunktet for mange af de foreslaaede Maader at danne Kvalitetstal (s. d.) paa. A. O-d.</chapter> <chapter name="Arbejdskolonier"> Arbejdskolonier, se Fattigkolonier. </chapter> <chapter name="Arbejdskontrakt"> Arbejdskontrakt, se Arbejderoverenskomster. </chapter> <chapter name="Arbejdskraft"> Arbejdskraft, se Arbejde. </chapter> <chapter name="Arbejdsløn"> Arbejdsløn. Ved A. tænkes først og fremmest paa den Betaling, der faas for Arbejde ydet i anden Mands Tjeneste, men i videste Forstand hører ogsaa ind under her, hvad der erhverves ved Arbejde for egen Regning. For de ubemidlede Klasser er denne sidste Form i Nutiden dog af ringe Bet. Med Arbejdsdelingens Gennemførelse og Udviklingen af den kapitalistiske Produktion bliver det stadig vanskeligere for de økonomisk Svage at give sig af med selvstændig Virksomhed. De mangler den nødvendige Kapital, kan ikke vente paa Betaling, indtil Produktet er færdigt, og evner ikke selv at besørge Afsætningen. I et Samfund som vort, der bygger paa privat Ejendomsret til Kapital og økonomisk Frihed, og hvor Stordriften er trængt igennem, vil de ubemidlede som Regel være henviste til for Betaling at arbejde for dem, der har Raadighed over Produktionsmidlerne. Særlig gælder da dette i Industrien; i Landbruget med dets mange smaa og middelstore Virksomheder indtjenes derimod vedblivende en meget væsentlig Del af A. i egen Bedrift. I sidstnævnte Tilfælde lader A. sig ikke nøjagtig angive, thi foruden Løn for udført Arbejde indkasserer den, der driver selvstændig Virksomhed, i Alm. ogsaa Rente af egen Kapital samt Driftsherregevinst, og alt dette udgør en Helhed, der meget vanskeligt lader sig dele i sine forsk. Bestanddele. Derimod optræder den aftalte A., der er det Vederlag, som Arbejdsgiveren betaler Arbejderen for hans Arbejdstjenester (Gage ell. Honorar, naar det drejer sig om aandelige Arbejdsydelser), ret ublandet, og for dennes Vedkommende lader der sig opstille nogenlunde faste Regler saavel med Hensyn til dens Karakter som i Henseende til de Forhold, der er bestemmende for dens Højde. Det er denne Form, hvorunder de ubemidlede Klasser mere og mere skaffer sig Underholdet, og denne er vel nok ogsaa, udsprunget som den er af de givne Samfundsforhold, den mest hensigtsmæssige, men den lider dog af ret væsentlige Ulemper. Foruden at den ingen Sikkerhed byder for, at Arbejderne virkelig faar den Løn, de rettelig har Krav paa, er det ogsaa højst uheldigt, at Arbejderne ikke er økonomisk interesserede i Arbejdsproduktet. De føler sig som Følge heraf ikke umiddelbart opfordrede til at levere saa meget og godt Arbejde som muligt, og dette gør ikke blot en dyr og vanskelig Kontrol nødvendig, men bevirker et mindre samfundsmæssigt Udbytte og skaber indbyrdes Uvilje. En fuldstændig Afhjælpning af disse Ulemper kunde tænkes opnaaet gennem de saakaldte Produktionsforeninger (s. d.), men da der næppe foreløbig er nogen Udsigt til, at det herskende Lønningssystem skal blive væsentlig begrænset herigennem, maa Midlerne søges inden for selve dette Systems Rammer. Af væsentlig Bet. er her Maaden, hvorpaa Lønnen fastsættes. Denne kan enten rette sig efter den medgaaede Tid (Uge-, Dag-, Timeløn) ell. efter Mængden af det udførte Arbejde (Akkordløn), og i sidste Tilfælde, hvor Lønnen kommer til at staa i Forhold til den udviste Flid og Duelighed, vil Arbejderne være interesserede i at faa udrettet det mest mulige. Medens Arbejdsgiverne ofte faar Arbejdet udført billigere ell. i hvert Fald hurtigere, hvilket er af stor Bet., naar der arbejdes med store, faste Kapitaler, hvis Forrentning vejer stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
