Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbjedsløn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til, opnaar Arbejderne en større Dagfortjeneste.
Det er derimod lidet sandsynligt, at deres
Fortjeneste vokser i samme Grad, som de bestiller
mere. Allerede fra første Færd vil
Akkordsatserne i Almindelighed blive fastsat saaledes,
at ogsaa Arbejdsgiveren ser sin Fordel i at
gaa over til Akkordsystemet, og desuden vil
den Omstændighed, at man nu, fordi den enkelte
udretter mere end forhen, kan nøjes med et
færre Antal Arbejdere, let føre til, at Arbejderne
ved senere Revision af Akkordsatserne maa
finde sig i en Nedsættelse. Hvis dette sker,
vil dog de lavere Omkostninger, som den
billigere Arbejdsløn betyder, føre til en Udvidelse
af Produktionen, der vil holde Arbejdslønnen
oppe, og den nævnte Virkning kan muligvis
ogsaa helt udeblive, hvis Arbejderne er stærkt
organiserede, idet de da med Styrke kan
modsætte sig en Reduktion. I saa Fald opstaar der
imidlertid Fare for, at den med Akkordsystemet
følgende øgede Arbejdsintensitet skal gøre en
Del Arbejdere overflødige og saaledes øge
Arbejdsløsheden, men trods dette kan det
alligevel være i Arbejderklassens Interesse at
fastholde det gamle Lønniveau og bruge en Del
af deres Arbejdsfortjeneste til Understøttelse
af deres arbejdsløse Fagfæller. — I hvert Fald
har Fagforeningerne nu ret almindeligt opgivet
deres tidligere Modstand mod Akkordsystemet,
og medens der saa sent som paa den
internationale Arbejderkongres i Bryssel 1891 endogsaa
blev vedtaget en Resolution om Akkordarbejdets
Afskaffelse, søger Arbejdernes Organisationer
nu de fleste Steder at fremme Anvendelsen
heraf. I Danmark er Akkordsystemet saaledes
trængt stærkt igennem. Særlig gælder dette i
Industrien, hvor 1905 en Fjerdedel var
Akkordbetaling; højest var Akkordprocenten for
Kvinder (45 %) og for faglærte Svende (29 %),
lavere for Arbejdsmænd (18 %).
Akkordbetaling passer bedst, hvor Arbejdet
lader sig maale, saaledes som det f. Eks. navnlig
er Tilfældet med simpelt Maskinarbejde, hvor
det er vanskeligt at føre effektivt Tilsyn (f. Eks.
i Kulminer), ell. hvor det gælder om at faa
Arbejdet udført hurtigt. Hvor dette ikke er
Tilfældet, ell. saafremt der lægges særlig Vægt
paa Kvaliteten, maa man holde sig til Tidsløn.
Drejer det sig om større Arbejder, hvor fleres
Samvirken er nødvendig, og de saaledes ikke
kan overtages af en enkelt Arbejder, kan disse
gives i Fælles- ell. Gruppeakkord til
en større ell. mindre Gruppe Arbejdere, der
da efter Arbejdets Fuldførelse deler Overskuddet
ud over den alm. Dagløn imellem sig.
Undertiden kan Lederen af en saadan Gruppe
udvikle sig til at blive en virkelig Mellemmand,
der paatager sig Arbejdets Udførelse for egen
Regning, idet han antager Arbejdere for fast
Dagløn ell. Akkordbetaling. Dette sidste System,
der i Alm. virker højst uheldigt, anvendes
navnlig i Hjemmeindustrien i Konfektionsfagene
og gaar der under Navnet Sweating
Systemet (s. d.).
Det er dog ikke alene, naar der arbejdes paa
Akkord, at Lønnen kan afpasses efter den
udviste Flid og Duelighed, men dette er ogsaa,
om end ikke saa fuldkomment, muligt, naar der
arbejdes paa Dag- ell. Timeløn. I tidligere Tid,
da Lønnen fastsattes ved fri Forhandling
mellem den enkelte Arbejdsgiver og Arbejder, var
der naturligvis vid Adgang til at tage Hensyn
hertil, men ogsaa i Nutiden, hvor Lønnen i
Industrien normeres efter faste Regler, der
bestemmes ved Overenskomst mellem
Organisationerne, lader man hyppigt Plads aaben for en
Graduering af Lønnen efter de enkelte
Arbejderes Duelighed. Ganske vist findes endnu
i adskillige Fag en saakaldt Normalløn
ens for alle, men man gaar mere og mere over
til blot at fastsætte en Grænse, hvorunder der
ikke maa betales, en saakaldt Minimalløn,
som kun bruges over for de mindst duelige
Arbejdskræfter, medens de dygtigere Arbejdere
betales højere. Det er navnlig over for de
faglærte Arbejdere, hvor Forskellen i Duelighed
giver sig det stærkeste Udslag, at dette sidste
Princip bruges; for Arbejdsmænd og Kvinder
er Lønnen for det meste en Normalløn.
Foruden den rene Tidsløn og ren Akkord
findes en Mængde Mellemformer, der har
tiltrukket sig adskillig Opmærksomhed i Teorien
uden dog foreløbig at have vundet synderlig
Udbredelse i Praksis. I hvert Fald gælder dette
for Danmarks Vedkommende, hvor der kun
træffes ganske enkeltstaaende Eksempler, men
det er ingenlunde usandsynligt, at de i
Fremtiden vil vinde Terrain. Dette gælder dog næppe
de forsk. Former for Sparepræmier, der
ydes Arbejderne ud over deres alm. Dagløn
ell. Akkordbetaling for særlig omhyggelig
Behandling af Maskiner og Materiel ell. for ringe
Forbrug af Raastoffer og Kul. Under særlige
Forhold vil disse vel nok kunne gøre Nytte,
men nogen mere alm. Anvendelse vil der næppe
blive Tale om. Derimod har man modtaget
forsk. Forsøg paa ved Hjælp af
Flidspræmier at faa Lønnen bragt i et rimeligt Forhold
til den udviste Flid og Dygtighed med ikke
ringe Forventning, og ikke saa faa har ment
her at øjne en virkelig Løsning af det saa
vanskelige Lønberegningsproblem. Princippet gaar
ud paa at fastsætte en vis Løn under
Forudsætning af, at Arbejdet udføres i normal Tid,
og hertil give et Tillæg, der staar i et vist
Forhold til den sparede Tid, for saa vidt
Arbejdet tilendebringes i kortere Tid end forudsat.
Foreløbig har denne Lønningsmaade dog ikke
vundet synderlig Udbredelse.
Heller ikke Tantièmesystemet
(profitsharing), hvorunder man søger at knytte
Arbejdernes Interesse til det Foretagendes Trivsel,
hvorved de er beskæftigede, ved ud over den
faste Løn at give dem Andel i Overskuddet
(Tantième), har rigtig villet slaa Rod. Systemet
kom op i 1860’erne, blev ret alm. set hen til
med store Forventninger og vandt ogsaa lige
straks nogen Udbredelse. Siden er det dog atter
forladt mange Steder, og Systemet har over for
de egentlige Arbejdere næppe i Nutiden
nævneværdig Bet. uden for Frankrig og England, og
selv her er det kun et ringe Faatal af Arbejdere,
der nyder godt heraf. Tantièmesystemet passer
heller ikke rigtigt over for de alm. Arbejdere.
Forudsætningen for, at det kan anvendes med
Fordel, er, at der bestaar en nøje Forbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
