- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
24

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdsløshed - Arbejdsløshedsforsikring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejde. Udelukket fra Begrebet er f. Eks.
Arbejdets Ophør p. Gr. Arbejdsudygtighed,
Arbejdskonflikter m. m.

A. har der næsten været til alle Tider, men
visse Momenter i Nutidens økonomiske Liv tjener
i høj Grad til at forøge den. Saaledes de af
gunstige Mellemrum afbrudte, næsten regelmæssige
Tilbageslag i Produktion og Omsætning, der,
hvad enten de optræder kriseagtig ell. med et
snigende Forløb, fremkalder stor A. Dertil
kommer hurtig vekslende økonomiske og tekn.
Fremskridt, der standser hele Erhvervsgrene
ell. i alle Tilfælde de mindre
konkurrencedygtige Forretninger og berøver talrige Arbejdere
deres Beskæftigelse. Som en mindre ondartet
A. maa nævnes den, der er betinget af Erhvervets
Karakter, og som i nogle Tilfælde (f. Eks. visse
Sæsonindustrier) skyldes aftagende
Efterspørgsel efter Arbejde til bestemte Aarstider, i andre
(f. Eks. Bygningsindustrien) ydre Hindringer,
som Vejrligets Indflydelse.

Vort Kendskab til A.’s Omfang og nærmere
Karakter lader endnu meget tilbage at ønske (se
Arbejdsløshedsstatistik), men alle
anser den for en stor Ulykke, hvis Bekæmpelse
er en vigtig Samfundsopgave. Bl. de
Foranstaltninger, som kan begrænse A.’s Omfang, kommer
navnlig flg. i Betragtning:

1) en tidssvarende Arbejdsanvisning (s. d.),
hvorved den bestaaende Efterspørgsel efter
Arbejde fuldt ud kan blive udnyttet.

2) For Arbejdsgivernes Vedkommende
Foranstaltninger, hvorved Produktionen reguleres og
for stærke Svingninger i dens Størrelse undgaas,
for Arbejdernes Bestræbelser for at forkorte
Arbejdstiden, hvorpaa de selv lægger megen
Vægt som Middel til at begrænse A. (jfr Kampen
for den 8 Timers Arbejdsdag). Ogsaa gaar
Arbejderne i Krisetider ind paa at arbejde kortere
Tid mod lavere Løn for at skaffe Arbejde til
fl. af deres Kammerater.

3) Fra Statens og Kommunens Side en
fornuftig Tidsinddeling m. H. t. de offentlige Arbejder.
Her drejer det sig for det første om en
fornuftig Inddeling inden for de enkelte Aar, idet de
offentlige Arbejder fortrinsvis henlægges til
saadanne Tider af Aaret, hvor Efterspørgslen
efter Arbejde erfaringsmæssig er ringe; men af
den allerstørste Bet. er det ogsaa, at saadanne
Arbejder, der ikke nødvendigvis maa foretages
til bestemte Tidspunkter, iværksættes i
økonomiske Nedgangstider. I særdeles paatrængende
Tilfælde kan det ogsaa være berettiget at
foretage Nødsarbejder. Der foreligger her navnlig
en vigtig Opgave for Kommunerne, og mange
af dem har ogsaa udrettet betydeligt paa dette
Omraade, til Dels, som i England og Preussen,
under Tilskyndelse fra de øverste Regeringsmyndigheder.

4) Private Foranstaltninger, hvorved
Arbejdsløse kan finde Beskæftigelse. Eksempler herpaa
er Oprettelsen af Arbejderkolonier i Holland og
Tyskland og Frelsens Hærs talrige
Foretagender af denne Art, der fortrinsvis søger at hjælpe
de Fattige ved at skaffe dem Arbejde. Af
Institutioner, der i Danmark delvis virker i samme
Retning, kan foruden Frelsens Hær nævnes
»Kbhvn’s Arbejdshjem« og »Hjemløses Venner«.
Ved Hjælp af disse forskelligartede
Bestræbelser kan A. noget begrænses, men ikke
udryddes, og Hovedopgaven bliver da at raade Bod
paa det ved A. bevirkede Ophør i Arbejdernes
Indtægter. Hertil gives der to Veje, nemlig en
forudgaaende Opsparing, der kan tilvejebringe
de nødvendige Midler til Livsopholdet under
A., ell. en Arbejdsløshedsforsikring. Den
første Vej anbefales bl. a. af Prof. Schanz, men
har hidtil ikke haft og vil heller næppe faa
nogen større Bet. Bedre Resultater er der
derimod opnaaet ved Arbejdsløshedsforsikring
(s. d.).
C. T.

Arbejdsløshedsforsikring. Vejen for A.
banedes af de engelske Fagforeninger, der gennem
en længere Aarrække og i stigende Omfang har
udøvet denne Forsikring. Ogsaa Fagforeningerne
i en Række andre Lande som Tyskland,
Belgien, Schweiz, Danmark og Norge har taget
denne Opgave op.

I den nyeste Tid er dernæst A. fra at være
et privat Anliggende kommet i første Række
mellem de Sager, der paakalder det Offentliges
Interesse og Medvirkning, og det er to smaa
Lande, Schweiz og Belgien, som her har ført an.

I Schweiz var Arbejdsløsheden stor i Beg. af
1890’erne, og 1893 grundede
Kommunalbestyrelsen i Bern en A. i nær Tilslutning til det
kommunale Arbejdsanvisningsbureau. Tiltrædelse var
frivillig, Understøttelse ydedes kun i
Vintermaanederne, og alle Arbejdere betalte, uden
Hensyn til den større ell. mindre Risiko, samme
Præmie og modtog samme Understøttelse.
Foruden Bern har ogsaa Basel grundet en
kommunal Forsikring paa Frivillighedens Grund. I Skt
Gallen grundede Kommunen 1895 en
obligatorisk A., der, bl. a. fordi intet Hensyn
toges til den forskellige Risiko, blev i høj Grad
upopulær og allerede Aaret efter maatte
ophæves.

Bedre Held havde man med sig i Belgien, hvor
Kommunen ikke selv oprettede nogen A., men
derimod ydede Støtte til Institutioner, der
frivillig havde taget Spørgsmaalet op til Løsning,
nemlig Fagforeningerne. Systemet offentlig
Hjælp til Selvhjælp var tidligere anvendt i
Liège, men laaner dog sædvanlig sit Navn fra
Byen Gent, fordi det her afgørende slog
igennem. Hertil bidrog det, at alle politiske Partier
(Katolikker, Liberale og Socialdemokrater) har
deres særlige Fagforeninger og derfor en fælles
Interesse i Sagen. Men ved Siden heraf søgte
man paa omsigtsfuld Maade at afvæbne de
Indvendinger, der rettedes mod at give offentlige
Tilskud til Fagforeningerne, og som bl. a. gik
ud paa, at man derved indirekte tvang
Arbejderne ind i disse Foreninger for derved at opnaa
Andel i Kommunalhjælpen. For at komme uden
om dette Skær oprettede man tillige en af
Kommunen støttet Spareinstitution for de
uorganiserede Arbejdere. For at udelukke enhver
Bebrejdelse for, at det Offentlige tager Parti i
Kampen mellem Arbejdsgivere og Arbejdere,
ophører Kommunetilskuddene under Strejker og
Lockouts, og man har søgt at give de
kommunale Tilskud Stemplet af at være ydede direkte
til Arbejderne derved, at Fagforeningerne
forskudsvis maa udrede Tilskuddene, som de først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:02 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free